Psalm 119 | Schlachter 2000 :: ERF Bibleserver

Schlachter 2000

Aleph a

1 Wohl denen, die im Weg untadelig sind, die wandeln nach dem Gesetz des HERRN!^[1] (Lk 11,28; Jak 1,25) 2 Wohl denen, die seine Zeugnisse bewahren, die ihn von ganzem Herzen suchen, (5Mo 4,29; 5Mo 6,18; 1Kön 2,3; 2Chr 16,9; 2Chr 31,21)

5Mo 4,295Mo 6,181Kön 2,32Chr 16,92Chr 31,21

3 die auch kein Unrecht tun, die auf seinen Wegen gehen! (Ps 32,8; Spr 3,7; Spr 16,17; Jer 7,23)

Ps 32,8Spr 3,7Spr 16,17Jer 7,23

4 Du hast deine Befehle gegeben, dass man sie eifrig befolge. (5Mo 6,3; Mt 5,19) 5 O dass meine Wege dahin zielten, deine Anweisungen zu halten! (Spr 21,29) 6 Dann werde ich nicht zuschanden, wenn ich auf alle deine Gebote achte. (1Mo 26,5; 1Kön 2,1; 1Kön 3,14) 7 Ich werde dir danken mit aufrichtigem Herzen, wenn ich die Bestimmungen deiner Gerechtigkeit lerne. (Ps 119,54; Ps 119,62) 8 Deine Anweisungen will ich halten; verlass mich niemals! (Jos 1,7; Jos 24,15; Ps 119,10)

Beth b

9 Wie wird ein junger Mann seinen Weg unsträflich gehen? Indem er ihn bewahrt nach deinem Wort! (Ps 119,1; Spr 1,4) 10 Von ganzem Herzen suche ich dich; lass mich nicht abirren von deinen Geboten! (2Chr 15,15; Ps 139,24; Lk 11,9) 11 Ich bewahre dein Wort in meinem Herzen, damit ich nicht gegen dich sündige. (Hi 22,22; Kol 3,16) 12 Gelobt seist du, o HERR! Lehre mich deine Anweisungen. (Hi 36,22; Ps 18,47; Ps 89,53) 13 Mit meinen Lippen verkünde ich alle Bestimmungen deines Mundes. (5Mo 6,6) 14 Ich freue mich an dem Weg, den deine Zeugnisse weisen, wie über lauter Reichtümer. (Ps 119,72; Ps 119,111) 15 Ich will über deine Befehle nachsinnen und auf deine Pfade achten. (Ps 1,2; Ps 119,48; Ps 119,97) 16 Ich habe meine Lust an deinen Anweisungen; dein Wort vergesse ich nicht. (Ps 119,11; Ps 119,61; Jer 15,16)

Gimel g

17 Gewähre deinem Knecht, dass ich lebe und dein Wort befolge! (Ps 119,65; Ps 119,88) 18 Öffne mir die Augen, damit ich sehe die Wunder in deinem Gesetz! (2Kön 6,17; Lk 24,45) 19 Ich bin ein Fremdling auf Erden; verbirg deine Gebote nicht vor mir! (Ps 39,13; Hebr 11,13) 20 Meine Seele verzehrt sich vor Sehnsucht nach deinen Bestimmungen allezeit. (Röm 7,22) 21 Du hast die Frechen gescholten, die Verfluchten, die abirren von deinen Geboten. (5Mo 27,26) 22 Wälze Schimpf und Schande von mir ab, denn ich habe deine Zeugnisse bewahrt! (Ps 39,9; Ps 119,31; Ps 119,39; Ps 119,100)

Ps 39,9Ps 119,31Ps 119,39Ps 119,100

23 Sogar Fürsten sitzen und beraten sich gegen mich; aber dein Knecht sinnt nach über deine Anweisungen. (Ps 119,161; Spr 25,7) 24 Ja, deine Zeugnisse sind meine Freude; sie sind meine Ratgeber. (Ps 119,14; Ps 119,16; Ps 119,31; Ps 119,70; Ps 119,95; Ps 119,99; Ps 119,111; Ps 119,119; Ps 119,129; Ps 119,167)

Ps 119,14Ps 119,16Ps 119,31Ps 119,70Ps 119,95Ps 119,99Ps 119,111Ps 119,119Ps 119,129Ps 119,167

Daleth d

25 Meine Seele klebt am Staub; belebe mich nach deinem Wort! (Ps 44,26; Ps 119,17; Ps 119,37; Ps 119,50)

Ps 44,26Ps 119,17Ps 119,37Ps 119,50

26 Ich habe meine Wege erzählt, und du hast mir geantwortet; lehre mich deine Anweisungen! (Ps 73,28; Ps 119,12; Ps 119,64) 27 Lass mich den Weg verstehen, den deine Befehle weisen, so will ich reden über deine Wundertaten. (Ps 71,17; Ps 119,18; Ps 119,33) 28 Meine Seele weint vor Kummer; richte mich auf nach deinem Wort! (Hi 5,11; Mt 5,4) 29 Halte den Weg der Lüge fern von mir und begnadige mich mit deinem Gesetz! (Spr 30,8; Jer 31,33; Hes 36,27) 30 Den Weg der Treue habe ich erwählt und deine Bestimmungen vor mich hingestellt. (5Mo 6,6; 5Mo 30,19; Jos 24,2) 31 Ich halte fest an deinen Zeugnissen; HERR, lass mich nicht zuschanden werden! (Ps 119,6; Ps 119,24; Ps 119,80) 32 Ich laufe den Weg deiner Gebote, denn du machst meinem Herzen Raum. (Ps 1,1; Lk 1,74)

He h

33 Lehre mich, HERR, den Weg deiner Anweisungen, dass ich ihn einhalte bis ans Ende. (Mt 24,13; Offb 2,10) 34 Gib mir Verständnis, so will ich dein Gesetz bewahren und es befolgen von ganzem Herzen. (Hi 28,28; Lk 24,45) 35 Lass mich wandeln auf dem Pfad deiner Gebote, denn ich habe Lust an ihm. (Ps 5,9; Ps 119,24; Ps 119,47) 36 Neige mein Herz zu deinen Zeugnissen und nicht zur Habgier! (5Mo 11,18) 37 Halte meine Augen davon ab, nach Nichtigem zu schauen; belebe mich in deinen Wegen! (Ps 119,40; Spr 4,25; Jes 44,9) 38 Erfülle an deinem Knecht dein Wort, das denen gilt, die dich fürchten. (Ps 31,20) 39 Wende von mir die Schmach, die ich fürchte; denn deine Bestimmungen sind gut! (Ps 119,22; Ps 119,72) 40 Siehe, ich sehne mich nach deinen Befehlen; belebe mich durch deine Gerechtigkeit! (Ps 119,20; 2Kor 5,21; 1Joh 3,7)

Waw w

41 HERR, lass mir deine Gnade widerfahren, deine Hilfe nach deinem Wort, (Ps 85,8; Ps 119,76) 42 damit ich dem antworten kann, der mich schmäht; denn ich verlasse mich auf dein Wort! (Ps 56,5) 43 Und nimm nur nicht das Wort der Wahrheit von meinem Mund; denn ich hoffe auf deine Bestimmungen! (Ps 119,39; Jes 59,21) 44 Ich will dein Gesetz stets bewahren, immer und ewiglich. (Joh 8,29) 45 Und ich werde wandeln in weitem Raum; denn ich suche deine Befehle. (Spr 11,5) 46 Ja, ich will vor Königen von deinen Zeugnissen reden und mich nicht schämen. (Mt 10,18; Röm 1,16) 47 Und ich will mich erfreuen an deinen Geboten, die ich liebe. (Ps 119,77) 48 Ich will meine Hände ausstrecken nach deinen Geboten, die ich liebe, und will über deine Anweisungen nachsinnen. (Ps 119,23; Ps 119,78)

Zajin z

49 Gedenke an das Wort für deinen Knecht, auf das du mich hast hoffen lassen! (Ps 119,41; Ps 119,76) 50 Das ist mein Trost in meinem Elend, dass dein Wort mich belebt. (Ps 94,19; Joh 6,68; Apg 2,39) 51 Die Frechen haben mich arg verspottet; dennoch bin ich von deinem Gesetz nicht abgewichen. (Hi 23,11; Jer 20,7) 52 Wenn ich an deine ewigen Bestimmungen denke, o HERR, so werde ich getröstet. (Ps 77,12) 53 Zornglut hat mich ergriffen wegen der Gottlosen, die dein Gesetz verlassen. (Neh 5,6) 54 Deine Anweisungen sind meine Lieder geworden in dem Haus, in dem ich als Fremdling wohne. (1Mo 47,9; Ps 119,164; Kol 3,16; Hebr 11,13)

1Mo 47,9Ps 119,164Kol 3,16Hebr 11,13

55 Bei Nacht denke ich an deinen Namen, o HERR, und ich bewahre dein Gesetz. (Ps 1,2; Ps 119,44; Ps 119,51; Jes 50,10)

Ps 1,2Ps 119,44Ps 119,51Jes 50,10

56 Das ist mir zuteilgeworden, dass ich deine Befehle befolgen darf. (Ps 119,31; Ps 119,100)

Cheth j

57 Ich sage: Das ist mein Teil, o HERR, dass ich deine Worte befolge. (Ps 119,111; Pred 12,13) 58 Ich flehe von ganzem Herzen um deine Gunst: Sei mir gnädig nach deinem Wort! (5Mo 4,29; Ps 119,132) 59 Als ich meine Wege bedachte, da wandte ich meine Füße zu deinen Zeugnissen. (Spr 16,20; Kla 3,40; Lk 15,18) 60 Ich eile und säume nicht, deine Gebote zu befolgen. (1Mo 18,6; 1Mo 45,9; Gal 1,16) 61 Die Schlingen der Gottlosen umgeben mich, aber ich vergesse dein Gesetz nicht. (Ps 119,16; Ps 119,83) 62 Mitten in der Nacht stehe ich auf, um dir zu danken für die Bestimmungen deiner Gerechtigkeit. (Ps 119,55; Apg 16,25) 63 Ich bin verbunden mit allen, die dich fürchten, und die deine Befehle befolgen. (Ps 16,3; Ps 119,79) 64 HERR, die Erde ist erfüllt von deiner Güte; lehre mich deine Anweisungen! (Ps 104,24; Ps 119,12; Ps 119,68)

Teth f

65 Du tust Gutes an deinem Knecht, o HERR, nach deinem Wort. (1Chr 29,14; Ps 13,6; Ps 119,17) 66 Lehre mich rechte Einsicht und Erkenntnis; denn ich habe deinen Geboten geglaubt. (Ps 119,34; Ps 119,144; Ps 119,151) 67 Ehe ich gedemütigt wurde, irrte ich; nun aber befolge ich dein Wort. (Hi 33,14; Hebr 12,11) 68 Du bist gut und tust Gutes; lehre mich deine Anweisungen! (Ps 86,5; Ps 119,64; Ps 119,108; Mt 19,17)

Ps 86,5Ps 119,64Ps 119,108Mt 19,17

69 Die Hochmütigen haben Lügen gegen mich erdichtet; ich [aber] befolge von ganzem Herzen deine Befehle. (Ps 119,10; Ps 119,51; Mt 5,11) 70 Ihr Herz ist stumpf wie von Fett; doch ich habe meine Wonne an deinem Gesetz. (Ps 119,20; Ps 119,24; Jes 6,10; Röm 7,22)

Ps 119,20Ps 119,24Jes 6,10Röm 7,22

71 Es ist gut für mich, dass ich gedemütigt wurde, damit ich deine Anweisungen lerne. (Ps 119,67; Ps 119,75; 1Petr 5,6) 72 Das Gesetz, das aus deinem Mund kommt, ist besser für mich als Tausende von Gold- und Silberstücken. (Spr 3,13; Kol 2,3)

Jod y

73 Deine Hände haben mich gemacht und bereitet; gib mir Einsicht, damit ich deine Gebote lerne! (Hi 10,8; Sach 12,1; Kol 1,9) 74 Die dich fürchten, werden mich sehen und sich freuen, denn ich hoffe auf dein Wort. (Ps 40,2; Ps 119,42; Ps 119,81) 75 HERR, ich weiß, dass deine Bestimmungen gerecht sind, und dass du mich in Treue gedemütigt hast. (Hebr 12,5; Offb 3,19; Offb 16,7; Offb 19,2)

Hebr 12,5Offb 3,19Offb 16,7Offb 19,2

76 Lass doch deine Gnade mein Trost sein, nach deinem Wort an deinen Knecht! (Ps 119,41; Ps 119,49) 77 Lass mir deine Barmherzigkeit widerfahren, dass ich lebe! Denn dein Gesetz ist meine Freude. (Ps 103,8; Ps 119,92) 78 Lass die Hochmütigen zuschanden werden, weil sie mir mit Lügen Unrecht getan haben; ich aber sinne über deine Befehle nach. (Ps 119,69; Ps 119,85; Ps 119,97) 79 Lass die sich mir zuwenden, die dich fürchten und die deine Zeugnisse erkennen. (Ps 119,63) 80 Mein Herz soll sich redlich an deine Anweisungen halten, damit ich nicht zuschanden werde. (Ps 119,6; Ps 119,31)

Kaph k

81 Meine Seele verlangt nach deiner Hilfe; ich hoffe auf dein Wort. (1Mo 49,18; Ps 119,20; Ps 119,41) 82 Meine Augen verlangen nach deinem Wort und fragen: Wann wirst du mich trösten? (Hi 19,27; Ps 13,1; Lk 2,30) 83 Bin ich auch geworden wie ein Schlauch im Rauch, so habe ich doch deine Anweisungen nicht vergessen. (Hi 30,30; Ps 119,61; Ps 119,93) 84 Wie viele Tage bleiben noch deinem Knecht? Wann willst du an meinen Verfolgern das Rechtsurteil vollziehen? (Ps 139,16; Lk 18,7; 2Petr 3,9) 85 Die Frechen haben mir Gruben gegraben, sie, die sich nicht nach deinem Gesetz richten. (Ps 7,16; Spr 26,27; Röm 8,5) 86 Alle deine Gebote sind Wahrheit; sie aber verfolgen mich mit Lügen; hilf mir! (Ps 119,78; Ps 119,151) 87 Sie hätten mich fast vertilgt auf Erden; ich aber verlasse deine Befehle nicht. (Ps 119,61; Ps 119,100) 88 Belebe mich nach deiner Gnade, so will ich das Zeugnis deines Mundes bewahren. (Ps 119,146; Jes 38,16)

Lamed l

89 Auf ewig, o HERR, steht dein Wort fest in den Himmeln; (Mt 5,18; Mt 24,35) 90 deine Treue währt von Geschlecht zu Geschlecht! Du hast die Erde gegründet, und sie steht; (Ps 100,5; Ps 104,5) 91 nach deinen Bestimmungen stehen sie noch heute; denn alles muss dir dienen! (Ps 8,7; Jes 40,26; Jer 33,25) 92 Wäre dein Gesetz nicht meine Freude gewesen, so wäre ich vergangen in meinem Elend. (Ps 119,24; Ps 119,51; Ps 119,77; Jer 15,16)

Ps 119,24Ps 119,51Ps 119,77Jer 15,16

93 Ich will deine Befehle auf ewig nicht vergessen; denn durch sie hast du mich belebt. (Ps 119,83; Ps 119,88; Ps 119,107) 94 Ich bin dein; hilf mir, denn ich habe nach deinen Befehlen getrachtet! (Ps 119,45; Hl 6,3; Jer 17,14; Apg 27,23; Röm 14,8; 2Tim 2,19)

Ps 119,45Hl 6,3Jer 17,14Apg 27,23Röm 14,82Tim 2,19

95 Die Gottlosen lauern mir auf, um mich zu verderben; aber ich richte meinen Sinn auf deine Zeugnisse. (Ps 119,24) 96 Von aller Vollkommenheit habe ich ein Ende gesehen; aber dein Gebot ist unbeschränkt. (Jes 40,8; 1Petr 1,24)

Mem m

97 Wie habe ich dein Gesetz so lieb! Ich sinne darüber nach den ganzen Tag. (5Mo 6,6; Ps 119,119) 98 Deine Gebote machen mich weiser als meine Feinde, denn sie sind ewiglich mein [Teil]. (5Mo 4,6; Spr 9,9) 99 Ich bin verständiger geworden als alle meine Lehrer, denn über deine Zeugnisse sinne ich nach. (Jos 1,8; Spr 1,2; 2Tim 3,15) 100 Ich bin einsichtiger als die Alten, denn ich achte auf deine Befehle. (Hi 32,7; Ps 119,56) 101 Ich halte meine Füße fern von jedem bösen Weg, damit ich dein Wort befolge. (Spr 1,9; Spr 1,15) 102 Von deinen Bestimmungen bin ich nicht abgewichen, denn du hast mich gelehrt. (Jer 31,33; Joh 8,31; 1Tim 1,13) 103 Wie süß ist dein Wort meinem Gaumen, mehr als Honig meinem Mund! (Jer 15,16) 104 Von deinen Befehlen werde ich verständig; darum hasse ich jeden Pfad der Lüge. (Ps 119,98; Ps 119,128)

Nun n

105 Dein Wort ist meines Fußes Leuchte und ein Licht auf meinem Weg. (Spr 6,23; Joh 1,1; 2Petr 1,19) 106 Ich habe geschworen und will es halten, dass ich die Bestimmungen deiner Gerechtigkeit bewahren will. (2Kön 23,3; Neh 10,29) 107 Ich bin tief gebeugt; HERR, belebe mich nach deinem Wort! (Ps 119,25; Ps 119,116) 108 HERR, lass dir doch wohlgefallen die freiwilligen Opfer meines Mundes, und lehre mich deine Bestimmungen! (Ps 119,68; Ps 119,124; Hebr 12,28; Hebr 13,15)

Ps 119,68Ps 119,124Hebr 12,28Hebr 13,15

109 Mein Leben ist beständig in Gefahr, aber ich vergesse dein Gesetz nicht. (Ps 119,141) 110 Die Gottlosen haben mir eine Schlinge gelegt; aber ich bin von deinen Befehlen nicht abgeirrt. (Mt 4,1) 111 Deine Zeugnisse sind mein ewiges Erbe, denn sie sind die Wonne meines Herzens. (5Mo 33,4; Ps 36,9; Ps 119,103) 112 Ich habe mein Herz geneigt, deine Anweisungen zu erfüllen, auf ewig, bis ans Ende. (Ps 119,44)

Samech s

113 Ich hasse, die geteilten Herzens sind; aber dein Gesetz habe ich lieb. (Ps 119,97; Ps 119,111; Ps 119,119; Mt 6,24; Jak 1,6)

Ps 119,97Ps 119,111Ps 119,119Mt 6,24Jak 1,6

114 Du bist mein Schirm und mein Schild; ich hoffe auf dein Wort. (Ps 32,7; Ps 91,1; Ps 119,43; Ps 119,147; Ps 130,5)

Ps 32,7Ps 91,1Ps 119,43Ps 119,147Ps 130,5

115 Weicht von mir, ihr Übeltäter, ich will die Gebote meines Gottes befolgen! (Ps 6,9) 116 Unterstütze mich nach deinem Wort, damit ich lebe und nicht zuschanden werde mit meiner Hoffnung! (Ps 119,17; Jes 45,17; Röm 5,5) 117 Stärke du mich, so ist mir geholfen, und ich werde deine Anweisungen stets beachten! (Ri 16,28; Ps 86,16; Ps 119,97) 118 Du wirst alle verwerfen, die von deinen Anweisungen abweichen; denn ihre Täuschung ist vergeblich. (1Sam 15,23; Spr 12,19; Hos 9,17; Mt 21,42)

1Sam 15,23Spr 12,19Hos 9,17Mt 21,42

119 Wie Schlacken räumst du alle Gottlosen von der Erde hinweg; darum liebe ich deine Zeugnisse. (Ps 119,127; Hes 22,18) 120 Mein Fleisch schaudert aus Furcht vor dir, und ich habe Ehrfurcht vor deinen Bestimmungen! (Hab 3,16; Mt 10,28)

Ajin u

121 Ich habe Recht und Gerechtigkeit geübt; überlass mich nicht meinen Bedrückern! (Ps 7,4) 122 Tritt als Bürge ein zum Besten für deinen Knecht, dass mich die Frechen nicht unterdrücken! (Ps 119,78; Ps 119,133) 123 Meine Augen verlangen nach deiner Rettung und nach dem Wort deiner Gerechtigkeit. (Ps 119,81; Ps 119,174) 124 Handle mit deinem Knecht nach deiner Gnade und lehre mich deine Anweisungen! (Ps 106,4; Ps 119,41; Ps 119,108; Ps 119,135)

Ps 106,4Ps 119,41Ps 119,108Ps 119,135

125 Ich bin dein Knecht; gib mir Einsicht, damit ich deine Zeugnisse verstehe! (Ps 116,16; Ps 119,34; Ps 119,144) 126 Es ist Zeit für den HERRN, zu handeln; sie haben dein Gesetz gebrochen! (Ps 31,16; Ps 102,14; Hes 16,59; Hes 17,15; Hes 17,18)

Ps 31,16Ps 102,14Hes 16,59Hes 17,15Hes 17,18

127 Darum liebe ich deine Gebote mehr als Gold und feines Gold; (Ps 119,72) 128 darum halte ich alle deine Befehle in allem für recht und hasse jeden Pfad der Lüge. (2Sam 22,22; Ps 106,3; Ps 119,104)

Pe p

129 Wunderbar sind deine Zeugnisse; darum bewahrt sie meine Seele. (Ps 119,112; Ps 119,121; Jes 42,21) 130 Die Eröffnung deiner Worte erleuchtet und gibt den Unverständigen Einsicht. (Dan 5,11; Dan 5,14; 2Kor 4,6) 131 Ich tue meinen Mund weit auf und lechze, denn mich verlangt nach deinen Geboten. (Ps 119,72; Ps 119,103; 1Petr 2,2) 132 Wende dich zu mir und sei mir gnädig, nach deinem Rechtsspruch für die, welche deinen Namen lieben! (Ps 25,16; Ps 91,14) 133 Mache meine Schritte fest durch dein Wort, und lass nichts Böses über mich herrschen! (Ps 18,36; Ps 19,14) 134 Erlöse mich von der Bedrückung durch Menschen, und ich will deine Befehle befolgen! (Lk 1,74) 135 Lass dein Angesicht leuchten über deinen Knecht und lehre mich deine Anweisungen! (4Mo 6,24; Ps 4,7; Ps 119,12; Ps 119,124)

4Mo 6,24Ps 4,7Ps 119,12Ps 119,124

136 Tränenströme fließen aus meinen Augen, weil man dein Gesetz nicht befolgt. (Esr 9,3; Hes 9,4)

Zade x

137 Gerecht bist du, o HERR, und deine Bestimmungen sind richtig! (Esr 9,15; Dan 9,7) 138 Du hast deine Zeugnisse in Gerechtigkeit verordnet und in großer Treue. (5Mo 4,8) 139 Mein Eifer verzehrt mich, weil meine Widersacher deine Worte vergessen. (1Kön 19,10; Ps 69,10; Joh 2,17) 140 Dein Wort ist wohlgeläutert, und dein Knecht hat es lieb. (Ps 12,7; Ps 18,31; Ps 119,127; Ps 119,131)

Ps 12,7Ps 18,31Ps 119,127Ps 119,131

141 Ich bin gering und verachtet; doch deine Befehle habe ich nicht vergessen. (Ps 119,51; Ps 119,87) 142 Deine Gerechtigkeit ist eine ewige Gerechtigkeit, und dein Gesetz ist Wahrheit. (Ps 119,160; Joh 17,17) 143 Angst und Drangsal haben mich getroffen; aber deine Gebote sind meine Freude. (Ps 119,92; Ps 119,174) 144 Deine Zeugnisse sind auf ewig gerecht; gib mir Einsicht, so werde ich leben! (Ps 119,1; Ps 119,130; Spr 4,4)

Qoph q

145 Ich rufe von ganzem Herzen: HERR, erhöre mich; ich will deine Anweisungen befolgen! (Ps 119,8; Ps 119,17; Ps 119,58) 146 Ich rufe zu dir; hilf mir, so will ich deine Zeugnisse bewahren. (Ps 36,7; Ps 119,170; Jer 17,14) 147 Ich komme der Morgendämmerung zuvor und schreie; ich hoffe auf dein Wort. (Ps 119,62; Ps 119,74; Ps 119,114) 148 Meine Augen kommen den Nachtwachen zuvor, damit ich nachsinne über dein Wort. (Ps 1,2; Ps 119,97) 149 Höre meine Stimme nach deiner Gnade! O HERR, belebe mich nach deinen Bestimmungen! (Ps 119,25; Ps 119,40; Ps 119,156) 150 Die der Arglist nachjagen, nahen sich; von deinem Gesetz sind sie fern. (Ps 35,12; Jes 29,13) 151 Du bist nahe, o HERR, und alle deine Gebote sind Wahrheit. (2Sam 7,28; Ps 34,19; Ps 145,18; Joh 17,17)

2Sam 7,28Ps 34,19Ps 145,18Joh 17,17

152 Längst weiß ich aus deinen Zeugnissen, dass du sie auf ewig gegründet hast. (Lk 21,33)

Resch r

153 Sieh mein Elend an und errette mich; denn ich habe dein Gesetz nicht vergessen! (Ps 119,141; Ps 119,170; Ps 119,176) 154 Führe meine Sache und erlöse mich; belebe mich nach deinem Wort! (Ps 119,149; Ps 119,159; Jes 43,1; Mi 7,9)

Ps 119,149Ps 119,159Jes 43,1Mi 7,9

155 Das Heil ist fern von den Gottlosen; denn sie fragen nicht nach deinen Anweisungen. (Jes 9,12; Jes 57,21; Jes 59,11) 156 Deine Barmherzigkeit ist groß, o HERR; belebe mich nach deinen Bestimmungen! (1Chr 21,13; Ps 103,8; Ps 119,154) 157 Zahlreich sind meine Verfolger und Widersacher; dennoch habe ich mich nicht abgewandt von deinen Zeugnissen. (Ps 119,95; Ps 119,161) 158 Wenn ich die Abtrünnigen ansehe, empfinde ich Abscheu, weil sie dein Wort nicht bewahren. (Ps 119,136) 159 Siehe, ich liebe deine Befehle; o HERR, belebe mich nach deiner Gnade! (Ps 119,88; Ps 119,140; Ps 119,156) 160 Die Summe deines Wortes ist Wahrheit, und jede Bestimmung deiner Gerechtigkeit bleibt ewiglich. (Ps 119,152)

Schin c

161 Fürsten verfolgen mich ohne Ursache; aber vor deinem Wort fürchtet sich mein Herz. (Jes 66,2) 162 Ich freue mich über dein Wort wie einer, der große Beute findet. (Ps 119,14; Ps 119,127; Jer 15,16) 163 Ich hasse die Lüge und verabscheue sie; dein Gesetz aber habe ich lieb. (Ps 119,113; Ps 119,128) 164 Ich lobe dich siebenmal am Tag wegen der Bestimmungen deiner Gerechtigkeit. (Ps 119,62; Ps 119,171) 165 Großen Frieden haben, die dein Gesetz lieben, und nichts bringt sie zu Fall. (Spr 3,2; Spr 3,17; Jes 32,17) 166 Ich hoffe auf dein Heil, o HERR, und tue deine Gebote. (Kla 3,24) 167 Meine Seele bewahrt deine Zeugnisse und liebt sie sehr. (Ps 119,24) 168 Ich habe deine Befehle und deine Zeugnisse bewahrt; denn alle meine Wege sind vor dir. (Spr 5,21)

Thaw t

169 HERR, lass mein Rufen vor dich kommen; gib mir Einsicht entsprechend deinem Wort! (Ps 32,8; Ps 34,18; Ps 77,2; Ps 119,105)

Ps 32,8Ps 34,18Ps 77,2Ps 119,105

170 Lass mein Flehen vor dich kommen; errette mich nach deiner Verheißung! (Ps 119,134; Ps 119,146) 171 Meine Lippen sollen überfließen von Lob, wenn du mich deine Anweisungen lehrst. (Ps 119,7; Ps 119,12) 172 Meine Zunge soll reden von deinem Wort, denn alle deine Gebote sind gerecht. (Ps 35,28; Ps 51,16; Röm 7,12) 173 Deine Hand komme mir zu Hilfe, denn ich habe deine Befehle erwählt. (Ps 119,30; Ps 119,94; Ps 119,117) 174 Ich habe Verlangen nach deinem Heil, o HERR, und dein Gesetz ist meine Lust. (Ps 119,123; Ps 119,143) 175 Lass meine Seele leben, damit sie dich lobe, und deine Bestimmungen seien meine Hilfe! (Ps 103,1; Ps 119,39; Ps 119,102; Jes 38,19)

Ps 103,1Ps 119,39Ps 119,102Jes 38,19

176 Ich bin in die Irre gegangen wie ein verlorenes Schaf; suche deinen Knecht! Denn deine Gebote habe ich nicht vergessen. (Ps 119,16; Ps 119,83; Jes 53,6; Hes 34,6; Lk 15,4; 1Petr 2,25)

Ps 119,16Ps 119,83Jes 53,6Hes 34,6Lk 15,41Petr 2,25

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica

Guds bud

1 Velsignede er de, som gør Guds vilje,^[1] alle de, som adlyder Herrens love. 2 Velsignede er de, som holder fast ved hans bud, og søger ham af hele deres hjerte. 3 Vi ved, at han ønsker, vi skal følge hans vej, derfor vælger vi at gøre hans vilje. 4 Vi kender dine befalinger, Herre, som du forventer, vi følger til punkt og prikke. 5 Hvor ville jeg dog inderligt ønske, at jeg kunne følge dine bud uden at vakle. 6 Ved at fokusere på alle dine befalinger undgår jeg at blive gjort til skamme. 7 Vore hjerter bryder ud i tak, når vi forstår dine retfærdige love. 8 Vær tålmodig med mig, for jeg ønsker at adlyde dine bud.

Lydighed

9 Jeg opfordrer de unge til at følge dit ord, for det hjælper dem til at blive på din vej. 10 Jeg søger dig af hele mit hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine bud. 11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig. 12 Jeg lover og priser dig, Herre, lær mig alle dine lovbud. 13 Jeg gentager igen og igen alle de bud, du har givet mig. 14 Jeg glæder mig over dine befalinger, som var de alverdens rigdomme. 15 Jeg grunder over dine formaninger og holder fast ved dine forskrifter. 16 Jeg glæder mig over din vejledning og vil aldrig glemme dit ord.

At følge Guds lov giver glæde og styrke

17 Lad mig få øjnene op for din godhed, så jeg kan tjene dig hele mit liv. 18 Luk mine øjne op, så jeg kan se de vidunderlige ting i din lov. 19 Livet her på jorden er kort, og jeg har brug for dine love til at lede mig. 20 Længslen efter at kende dig ligger i mit hjerte, mind mig om dine love hver eneste dag. 21 Lovløse mennesker, der gør oprør mod dig, vil blive dømt for deres egenrådige stolthed. 22 Lad dem ikke hovere over mig, fordi jeg adlyder dine bud. 23 Lederne i samfundet bagtaler mig, men jeg vil tjene dig og handle på dit ord. 24 Lovene, du har givet mig, gør mig glad, og jeg ønsker at følge din vejledning.

Guds lov giver styrke i modgang

25 Jeg er nedslået og fortvivlet. Giv mig nyt mod ved dit ord. 26 Jeg fortalte dig det hele, og du hjalp mig. Lær du mig nu dine principper. 27 Jeg vil gerne forstå hensigten med dine bud, og jeg beundrer dine gode love. 28 Jeg føler mig så udkørt og trist. Styrk mig ved dit ord. 29 Jeg vil altid være ærlig over for dig, lad din lov forvandle min karakter. 30 Jeg har valgt at være trofast, sat mig for at følge dine lovbud. 31 Jeg klynger mig til dit ord, for jeg ved, du ikke skuffer mig, Herre. 32 Jeg vil ivrigt adlyde alle dine bud, for du har givet mig viljen til at gøre det.

Længslen efter at leve i lydighed mod Guds lov

33 Lær mig at følge dine love, Herre, så jeg altid er lydig imod dem. 34 Lad mig vokse i forståelsen af din lov, så jeg kan holde den af hele mit hjerte. 35 Led mig fremad på lydighedens vej, for at følge dine bud er min lyst. 36 Lad mit hjertes ønske være at følge dit ord i stedet for at stræbe efter penge og profit. 37 Livet uden dig er ikke andet end tomhed, men at følge dit ord giver mig indhold i livet. 38 Lad mig hvile i troen på dine løfter, som gælder alle, der adlyder dig. 39 Lad dem, der håner mig, blive til skamme, for jeg ved, at dine bud er gode. 40 Længslen efter dine love ligger i mit hjerte, hjælp mig til altid at efterleve dem.

Tillid til Guds hjælp og indgriben

41 Du har lovet at redde mig, Herre. Vis mig nu din trofasthed og grib ind. 42 Det er dit ord, jeg har sat min lid til. Giv mig et svar til dem, der håner mig. 43 Det, at du redder mig og griber ind, vil bevise, at det, jeg har sagt om dig, er sandt. 44 Da vil jeg altid holde din lov, både nu og til evig tid. 45 Det giver mig en vældig frimodighed, at jeg bygger mit liv på dine love. 46 Derfor skammer jeg mig ikke over dit ord, men forkynder det frimodigt selv for konger. 47 Det er en stor glæde at kende dine bud. Åh, hvor jeg elsker dem. 48 Dagligt rækker jeg hænderne ud efter dem. Det fryder mig at kunne meditere over dem.

Guds trøst under vanskelige forhold

49 Herre, jeg tjener dig i tillid til dine løfter, for det er dem, der giver mig håb. 50 Hver gang jeg kommer ud for modstand, giver dit ord mig nyt mod på livet. 51 Hån og spot hagler ned over mig, men jeg holder fast ved dit ord. 52 Herre, jeg holder mig dine bud for øje, de har stået deres prøve, og de giver mig trøst. 53 Harmen vælder op i mig, når de gudløse gør nar af dine bud. 54 Hvor jeg end opholder mig, hylder jeg dine befalinger med glæde. 55 Herre, selv om natten tænker jeg på dig, også da vil jeg adlyde dine bud. 56 Hver dag vil jeg følge dine bud, for det giver mig glæde i livet.

At handle på Guds bud

57 Jeg bygger mit liv på dig, Herre, og jeg har besluttet at følge dine bud. 58 Jeg beder dig af hele mit hjerte: vær nådig imod mig, som du har lovet. 59 Jeg har gjort status over mit liv og har valgt at rette mig efter dit ord. 60 Jeg vil ikke vente eller tøve, men straks gøre det, du siger, jeg skal. 61 Jeg vil aldrig glemme din lov, selv om de gudløse prøver at få mig i fælden. 62 Jeg kan stå op midt om natten for at takke dig for dine gode love. 63 Jeg er ven med alle, der tjener dig og overholder dine forordninger. 64 Jorden er fuld af din trofasthed, Herre, lær mig at forstå dine bud til bunds.

Guds bud og samvittigheden

65 Du har holdt dit løfte, Herre. Du har velsignet mig som din tjener. 66 Dine befalinger og bud er gode, lær mig at forstå dem og bruge dem ret. 67 Der var engang, hvor jeg gik mine egne veje, men du ydmygede mig, og nu følger jeg dit ord. 68 Du er god og gør altid det gode. Hjælp mig at adlyde dine befalinger. 69 Det kan godt være, de gudløse bagtaler mig, men jeg vil helhjertet holde din lov. 70 De er både tykhovedede og stivnakkede, men at adlyde dit ord giver mig glæde. 71 Det var godt, at du ydmygede mig, så jeg kunne lære at overholde dine bud. 72 Dit ord er mere værd for mig end guld og sølv i dynger.

En ren samvittighed

73 Dine hænder formede min krop. Giv mig nu forstand til at fatte dine bud. 74 De gudfrygtige hilser mig med glæde, for jeg har sat min lid til dit ord. 75 Dine domme er retfærdige, det ved jeg, du ydmygede mig for mit eget bedste. 76 Din nåde og barmhjertighed rejste mig op igen, akkurat som du havde lovet din tjener. 77 Din nåde gav mig nyt livsmod, for jeg elsker trods alt dine bud. 78 De hovmodige spottere bliver gjort til skamme, for de bagtaler mig uden grund. Men jeg vil grunde over dine befalinger. 79 De der kender dine bud og adlyder dig, dem vil jeg gerne have fællesskab med. 80 Din lov vil jeg følge af hele mit hjerte, så behøver jeg aldrig at skamme mig.

Bøn om hjælp og genoprettelse

81 Herre, jeg længes efter, at du redder mig. Jeg har sat min lid til dine løfter. 82 Hvornår griber du ind og hjælper mig? Jeg er snart træt af at vente. 83 Herre, jeg er som en indtørret, tilrøget lædersæk, men dine bud glemmer jeg aldrig. 84 Hvor mange dage skal der gå? Hvornår vil du straffe mine forfølgere? 85 Hovmodige mennesker, som hader din lov, har gravet en faldgrube for mig. 86 Hele din lov er troværdig og pålidelig, åh, hjælp mig mod de gudløses angreb. 87 Herre, de har næsten gjort det af med mig, men jeg vil ikke svigte dine bud. 88 Hold mig i live på grund af din trofasthed, så jeg kan adlyde de befalinger, du har givet mig.

Herrens evige ord

89 Dit ord, Herre, står ved magt til evig tid, det er fast forankret i Himlen. 90 Din trofasthed rækker fra slægt til slægt, du har grundfæstet jorden, så den ikke kan rokkes. 91 Dine love står fast til denne dag, for du er universets Herre. 92 Dit ord gav mig den trøst, jeg havde brug for, ellers var jeg for længst gået til grunde. 93 Dine love vil jeg aldrig glemme, for det er dem, der holder mig i live. 94 Dig tilhører jeg, for du er min Gud. Hjælp mig, for jeg ønsker at følge dine bud. 95 De gudløse lurer på at slå mig ihjel, men jeg har altid dine love i tanke. 96 De fleste ting har deres begrænsning, men dine befalinger har uanede dybder.

Kærlighed til Guds ord

97 Jeg elsker dine bud, Herre. Dagen igennem er de i mine tanker. 98 Jeg mediterer over dit ord hver dag, det giver mig et fortrin frem for mine fjender. 99 Jeg har altid dine bud i mine tanker, de gør mig visere end mine vejledere. 100 Ja, jeg er klogere end de gamle og erfarne, for jeg adlyder dine befalinger. 101 Jeg holder mig væk fra enhver form for ondskab, for jeg ønsker at adlyde dit ord. 102 Jeg går ikke vild, men følger dine bud, for du er den, der underviser mig. 103 Jeg elsker at smage på dit ord, det er sødere på tungen end honning. 104 Jo mere indsigt jeg får i dine bud, des mere hader jeg løgnens vej.

Guds ords lys

105 Dit ord er en lygte for min fod, et lys på vejen foran mig. 106 Dine love er gode og retfærdige, jeg har lovet mig selv altid at overholde dem. 107 Der er mange, som er imod mig, Herre, men du giver mig nyt mod, som du har lovet. 108 Du fortjener min lovsang og tak, Herre, fortsæt med at lære mig din vilje. 109 Dine bud vil jeg aldrig glemme, også selv om det bringer mig i livsfare. 110 De gudløse sætter fælder for mig, men jeg viger ikke en tomme fra dit ord. 111 Dine love er mit evige eje, de fylder mit hjerte med glæde. 112 Det er min faste beslutning at adlyde dit ord, indtil jeg drager mit sidste suk.

Helhjertet lydighed

113 Dem, der følger dig halvhjertet, hader jeg, men jeg elsker din lov af hele mit hjerte. 114 Du er min tilflugt og mit skjold, dit ord er det, der giver mig håb. 115 Der er ingen, der kan hindre mig i at adlyde Gud, de, der vil prøve, tager jeg afstand fra. 116 Du har lovet at give mig styrke til at leve efter dit ord. Jeg er overbevist om, at du ikke skuffer mig. 117 Den hjælp og støtte, jeg får fra dig, betyder, at jeg fortsat kan adlyde dine bud. 118 Du forkaster dem, der foragter dit ord, de er falske og fulde af løgn. 119 Du lader alle de gudløse ende som aske. Er det da mærkeligt, at jeg elsker dit ord? 120 Dine domme er retfærdige og kan ikke appelleres, derfor bæver jeg for dig i ærefrygt.

Om at følge Guds bud under modstand

121 Jeg forsøger altid at gøre det rigtige. Lad ikke mine fjender få bugt med mig. 122 Jag de stolte og overmodige mennesker væk, så de ikke har mulighed for at skade mig. 123 Jeg er træt af at vente på, at du redder mig, selv om jeg ved, at du altid holder dine løfter. 124 Jeg ved, at din kærlighed omslutter mig, lær mig at kende din vilje. 125 Jeg er din tjener, giv mig forstand til at fatte dine formaninger. 126 Jeg græmmes, når de gudløse overtræder dine bud. Herre, hvornår griber du ind? 127 Jeg foretrækker din lov frem for guld og grønne skove. 128 Jeg hader løgn og bedrag, men elsker at adlyde dine bud.

Velsignelsen ved at adlyde Guds vilje

129 Din vejledning er vidunderlig, jeg ønsker at rette mig efter den. 130 Dit ord bringer lys, når det bliver forstået, selv begyndere kan fatte det. 131 Dit ord skaber en længsel i mig, jeg kan aldrig få nok af det. 132 Din nåde og barmhjertighed gør mig godt, du er god mod alle, som elsker dig. 133 Dit ord viser mig den vej, jeg skal gå, så jeg ikke bliver overrumplet af det onde. 134 Der er mennesker, som vil føre mig på vildspor. Hjælp mig til at holde fast ved dine bud. 135 Du velsigner mig med dit nærvær. Hjælp mig at tjene dig bedre. 136 Der er mange, der ikke holder dine bud, derfor strømmer tårerne ned over mine kinder.

Ordet står fast for evigt

137 Du er en god Gud, Herre, alle dine love er retfærdige. 138 Dine principper er fuldkomne, og din trofasthed er stor. 139 Der er mange, som ignorerer din vejledning, og det skærer mig i hjertet at se det. 140 Dit ord er ædelt som renset sølv, derfor elsker jeg det så højt. 141 Der er ikke noget særligt ved mig, men jeg forsømmer ikke at adlyde dine bud. 142 Din retfærdighed varer evigt, din lov vil altid være sand. 143 Det sker, at jeg tynges af bekymring og uro, men dine bud gør mig glad igen. 144 Din lov står altid ved magt, lad mig forstå den bedre dag for dag.

En bøn om redning fra fjenderne

145 Jeg beder dig inderligt om hjælp, Herre. Svar mig, og jeg vil adlyde dine bud. 146 Jeg råber til dig: „Red mig, så jeg kan adlyde dine bud.” 147 Jeg er oppe før daggry for at råbe om hjælp, for jeg sætter min lid til løfterne i dit ord. 148 Jeg ligger vågen om natten og mediterer over dit ord. 149 Jeg beder dig, Herre, hør min bøn, vær mig nådig og red mit liv. 150 Jeg gruer for, hvad mine fjender vil gøre, for de er ligeglade med din lov. 151 Jeg ved dog, at du er mig nær, Herre, alle dine bud er grundet på sandheden. 152 Jeg har for længe siden lært, at dit ord står urokkeligt fast.

Guds løfter giver nyt mod

153 Vær nådig og fri mig fra mine lidelser, for jeg har ikke taget let på din lov. 154 Ved at høre dine løfter får jeg nyt mod. Kæmp på min side og red mig. 155 Ved at gøre oprør mod dig og dine bud, har de gudløse mistet håbet om frelse. 156 Hvor er din nåde dog stor, Herre, du har magt til at redde mit liv. 157 Vel er mine fjender og modstandere mange, men jeg holder fast ved dine lovbud. 158 Ved synet af de gudløse bliver jeg fyldt med foragt, for de gør oprør mod dine bud og befalinger. 159 Vis mig din kærlighed og red mit liv, Tænk dog på, hvor højt jeg elsker dine love. Giv mig liv, for du elsker mig med trofast kærlighed! 160 Værdien af dit ord er ubeskrivelig, det er troværdigt og står fast for evigt.

Lydighed og tryghed

161 Der er magtfulde mænd, som angriber mig uden grund, men jeg vil holde fast ved dit ord i mit hjerte. 162 Din vejledning fylder mig med glæde, som en, der har vundet en stor gevinst. 163 Det er løgn og bedrag, jeg hader, men jeg elsker dit ord. 164 Dag efter dag vil jeg takke dig for dine retfærdige lovbud. 165 De, der elsker din lov, lever trygt, intet kan rokke dem. 166 Der er en forvisning i mit hjerte om, at du vil redde mig, og jeg vil blive ved med at adlyde dine bud. 167 Dine befalinger har jeg altid for øje, jeg elsker dem af hele mit hjerte. 168 Du ved, at jeg har adlydt dine bud, for mit liv ligger udbredt for dig.

Råb om frelse

169 Jeg beder om hjælp, Herre, lyt til mit råb. Lad dit ord give mig råd og vejledning. 170 Ja, jeg beder så inderligt om nåde, grib ind og red mig, som du har lovet. 171 Jeg vil lovprise dig, Herre, for du har lært mig at forstå dine bud. 172 Jeg vil synge en sang om dit ord, for alle dine love er gode og retfærdige. 173 Jeg venter på, at du griber ind, for jeg har valgt at gøre din vilje. 174 Jeg længes efter, at du redder mig, Herre, og jeg glæder mig over dine lovbud. 175 Jeg ønsker at leve i lovprisning til dig. Lad dit ord være min støtte på livsvejen. 176 Jeg er som et får, der er faret vild. Kom og red mig, for jeg har holdt fast ved dine bud.