Psalm 105

Schlachter 2000

von Genfer Bibelgesellschaft
1 Dankt dem HERRN, ruft seinen Namen an, macht unter den Völkern seine Taten bekannt! (1Chr 16,8; Ps 96,1; Jes 12,4)2 Singt ihm, lobsingt ihm, redet von allen seinen Wundern! (Jes 12,5; Apg 2,11)3 Rühmt euch seines heiligen Namens! Es freue sich das Herz derer, die den HERRN suchen! (Ps 104,34)4 Fragt nach dem HERRN und nach seiner Macht, sucht sein Angesicht allezeit! (Ps 100,2; Am 5,4)5 Gedenkt an seine Wunder, die er getan hat, an seine Zeichen und die Urteile seines Mundes, (Ps 136,4; Jes 46,9)6 o Same Abrahams, seines Knechtes, o ihr Kinder Jakobs, seine Auserwählten! (1Mo 22,17; Jes 51,1; Gal 3,7)7 Er, der HERR, ist unser Gott; auf der ganzen Erde gelten seine Rechtsurteile. (1Mo 17,7; Ps 95,7; Jes 26,9; Offb 15,4)8 Er gedenkt auf ewig an seinen Bund, an das Wort, das er ergehen ließ auf tausend Geschlechter hin; (5Mo 7,9; 1Chr 16,15; Lk 1,72)9 [an den Bund,] den er mit Abraham geschlossen, an seinen Eid, den er Isaak geschworen hat. (1Mo 17,2; Apg 7,8; Hebr 6,17)10 Er stellte ihn auf für Jakob als Satzung, für Israel als ewigen Bund, (1Mo 17,7; 2Sam 23,5; Hebr 13,20)11 als er sprach: »Dir gebe ich das Land Kanaan als das Los eures Erbteils«, (1Mo 12,7; 1Mo 13,15; Ps 78,55)12 als sie noch leicht zu zählen waren, nur wenige und Fremdlinge darin. (1Mo 34,30; Apg 7,14)13 Und sie zogen von einem Volk zum andern und von einem Königreich zum andern. (1Mo 15,13)14 Er ließ sie von keinem Menschen bedrücken und züchtigte Könige um ihretwillen: (1Mo 12,14; 2Mo 7,16)15 »Tastet meine Gesalbten nicht an und fügt meinen Propheten kein Leid zu!« (5Mo 32,10; 1Chr 16,22; Sach 2,12)16 Und er rief eine Hungersnot herbei über das Land und zerschlug jede Stütze an Brot. (1Mo 41,54; 3Mo 26,26)17 Er sandte einen Mann vor ihnen her; Joseph wurde als Knecht verkauft. (1Mo 37,28; 1Mo 45,5)18 Sie zwangen seinen Fuß in einen Stock; sein Hals kam ins Eisen (1Mo 39,20)19 — bis zu der Zeit, da sein Wort eintraf und der Ausspruch des HERRN ihn geläutert hatte. (1Mo 41,9)20 Der König sandte hin und befreite ihn; der die Völker beherrschte, ließ ihn los. (1Mo 41,14)21 Er setzte ihn zum Herrn über sein Haus und zum Herrscher über alle seine Güter, (1Mo 41,40)22 dass er seine Fürsten nach Belieben binde und seine Ältesten Weisheit lehre. (1Mo 41,44)23 Da zog Israel nach Ägypten, und Jakob wurde ein Fremdling im Land Hams. (1Mo 46,1)24 Und er machte sein Volk sehr fruchtbar und ließ es stärker werden als seine Bedränger. (2Mo 1,7)25 Er verwandelte ihr Herz, dass sie sein Volk hassten, arglistig handelten an seinen Knechten. (2Mo 1,12; Apg 7,19)26 Er sandte Mose, seinen Knecht, Aaron, den er erwählt hatte. (2Mo 3,10; 2Mo 4,27; Apg 7,34; Hebr 3,5)27 Die taten seine Zeichen unter ihnen und Wunder im Land Hams. (2Mo 7,1; Ps 105,22; Apg 7,36)28 Er sandte Finsternis, und es wurde Nacht, damit sie seinem Wort nicht widerstreben möchten. (2Mo 10,22; Ps 119,60; Hes 2,4)29 Er verwandelte ihre Gewässer in Blut und tötete ihre Fische; (2Mo 7,20; Offb 16,3)30 ihr Land wimmelte von Fröschen bis in die Gemächer ihrer Könige. (2Mo 8,6)31 Er sprach, und es kamen Fliegenschwärme, Mücken über ihr ganzes Gebiet. (2Mo 8,24; Jes 7,18)32 Er gab ihnen Hagel statt Regen, Feuerflammen auf ihr Land; (2Mo 9,23; Offb 8,7)33 und er schlug ihre Weinstöcke und Feigenbäume und zerbrach die Bäume in ihrem Land. (Joe 1,10)34 Er sprach, da kamen Heuschrecken und Fresser ohne Zahl, (2Mo 10,12; Ps 78,46)35 die fraßen alles Grün im Land und verzehrten ihre Feldfrüchte. (Joe 1,4; Offb 9,3)36 Und er schlug alle Erstgeburt in ihrem Land, die Erstlinge all ihrer Kraft. (2Mo 12,29; Ps 78,51)37 Aber [Israel] ließ er ausziehen mit Silber und Gold, und es war kein Strauchelnder unter ihren Stämmen. (2Mo 12,35; 2Mo 12,37; 1Sam 2,9; Hag 2,8)38 Ägypten war froh, dass sie gingen; denn Furcht vor ihnen war auf sie gefallen. (2Mo 12,33)39 Er breitete vor ihnen eine Wolke aus als Decke und Feuer, um die Nacht zu erleuchten. (2Mo 13,21; Neh 9,12)40 Sie forderten; da ließ er Wachteln kommen und sättigte sie mit Himmelsbrot. (2Mo 16,13; 2Mo 16,14; Joh 6,31)41 Er öffnete den Felsen, da floss Wasser heraus; es floss als ein Strom in der Wüste. (2Mo 17,6; Jes 48,21; 1Kor 10,1)42 Denn er gedachte an sein heiliges Wort, an Abraham, seinen Knecht. (1Mo 15,13; Lk 1,54)43 Er ließ sein Volk ausziehen mit Freuden, mit Jubel seine Auserwählten. (2Mo 15,1)44 Und er gab ihnen die Länder der Heiden, und was die Völker sich mühsam erworben hatten, das nahmen sie in Besitz, (Neh 9,25; Ps 78,55)45 damit sie seine Satzungen hielten und seine Lehren bewahrten. Hallelujah! (5Mo 6,21; Hes 36,24; Eph 2,8)

Psalm 105

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica
1 Sig tak til Herren og giv ham ære! Forkynd hans undere for alle folkeslag! (1Chr 16,8)2 Syng og spil til hans ære, tænk på alle de mirakler, han har udført.3 Glæd jer over hans herlighed. Lad alle, der kender ham, fryde sig.4 Søg hjælp hos Herren og hans styrke, hold jer altid nær til ham.5 Tænk på de fantastiske ting, han har gjort, alle de undere, han har udført.6 I er jo børn af Guds tjener, Abraham, I er de udvalgte efterkommere af Jakob.[1]7 Han er Herren, vor Gud, han hersker over hele jorden.8 Han holder altid sine løfter, er trofast gennem tusind generationer.9 Han står bag sin pagt med Abraham, det løfte, han højtideligt afgav til Isak.10 Han bekræftede det overfor Jakob som en vedvarende pagt med Israels folk:11 „Jeg giver jer Kana’ans land, det skal være jeres særlige ejendom.”12 Det sagde han, da de endnu var få, en lille flok fremmede i Kana’ans land.13 De vandrede fra land til land, fra det ene rige til det andet.14 Men han tillod ingen at skade dem, han advarede konger om at holde sig væk.15 „Rør ikke mine udvalgte, gør ikke mine profeter fortræd!”16 Han sendte hungersnød over Kana’ans land, gjorde ende på alle deres forsyninger.17 Han sendte en mand i forvejen til Egypten. Det var Josef, der blev solgt som slave.18 I fængslet blev hans fødder lagt i lænker, om halsen fik han en ring af jern,19 indtil hans profeti blev opfyldt, og det viste sig, at Herren talte sandt.20 Da fik Farao ham løsladt, Egyptens konge satte ham i frihed.21 Han fik ansvar for Faraos finanser, hans paladser, hans gods og ejendom.22 Han fik autoritet over alle kongens embedsmænd og gav instrukser til Faraos rådgivere.23 Så kom Jakob og hans familie til landet, de boede som gæster i Egypten.24 Herren gjorde dem frugtbare og talrige, de blev mere talstærke end landets indbyggere.25 På den måde gjorde Gud egypterne misundelige, så de begyndte at mishandle hans tjenere.26 Da sendte Gud sin tjener Moses sammen med Aron, som han havde udvalgt.27 De udførte fantastiske ting, gjorde tegn og undere i Egyptens land.28 Herren sendte et tykt mørke over landet, men egypterne adlød ikke hans befaling.29 Han forvandlede deres floder til blod, så alle fiskene døde.30 Han fyldte landet med frøer, selv i kongens private gemakker kom de ind.31 Han sendte fluesværme i massevis, myggene svirrede over hele landet.32 I stedet for regn kom der frygtelige haglbyger, og lynene slog ned over hele Egypten.33 Vinstokke og figentræer blev ødelagt, træerne splintredes og væltede omkuld.34 Så sendte han sværme af græshopper, de kom i utrolige mængder,35 de åd alt, hvad der var grønt i landet, de spiste alle markens afgrøder.36 Derpå dræbte han det kæreste, de ejede, den førstefødte søn i hvert eneste hjem.37 Da førte Herren sit folk ud af Egypten, belæsset med sølv og guld, ingen var syg eller svagelig.38 Egypterne var lettede, da de var borte, for de var blevet bange for dem.39 Gud skærmede sit folk med en sky, han lyste for dem med en ildsky om natten.40 De bad om kød, og han sendte vagtler, mættede dem med manna, brødet fra himlen.41 Han åbnede en klippe, så vand strømmede ud, det blev til en flod i ørkenens sand.42 Herren opfyldte sit hellige løfte, som han havde givet til sin tjener Abraham.43 Hans folk drog ud med frydesang, hans udvalgte jublede af glæde.44 Han gav dem fremmede folkeslags lande, de høstede afgrøder, som andre havde plantet.45 Det gjorde han med det mål for øje, at hans folk skulle adlyde hans bud. Lovet være Herren!