Matthäus 23 | Schlachter 2000

Schlachter 2000

Strafrede gegen die Schriftgelehrten und Pharisäer

1 Da redete Jesus zu der Volksmenge und zu seinen Jüngern 2 und sprach: Die Schriftgelehrten und Pharisäer haben sich auf Moses Stuhl gesetzt. (5Mo 17,10; Esr 7,6; Esr 7,10; Joh 9,28)

5Mo 17,10Esr 7,6Esr 7,10Joh 9,28

3 Alles nun, was sie euch sagen, dass ihr halten sollt, das haltet und tut; aber nach ihren Werken tut nicht, denn sie sagen es wohl, tun es aber nicht. (Mal 2,7; Mt 5,20; Mt 15,8; Röm 2,17; 1Kor 11,1)

Mal 2,7Mt 5,20Mt 15,8Röm 2,171Kor 11,1

4 Sie binden nämlich schwere und kaum erträgliche Bürden und legen sie den Menschen auf die Schultern; sie aber wollen sie nicht mit einem Finger anrühren. (Mt 11,30; Lk 11,46) 5 Alle ihre Werke tun sie aber, um von den Leuten gesehen zu werden. Sie machen nämlich ihre Gebetsriemen breit und die Säume an ihren Gewändern groß, (4Mo 15,38; 5Mo 11,18; Mt 6,1; Lk 16,15; Joh 5,44)

4Mo 15,385Mo 11,18Mt 6,1Lk 16,15Joh 5,44

6 und sie lieben den obersten Platz bei den Mahlzeiten und die ersten Sitze in den Synagogen (Lk 11,43) 7 und die Begrüßungen auf den Märkten, und wenn sie von den Leuten »Rabbi, Rabbi«^[1] genannt werden. 8 Ihr aber sollt euch nicht Rabbi nennen lassen, denn einer ist euer Meister, der Christus; ihr aber seid alle Brüder. (Joh 13,13; Eph 4,5; Jak 3,1; 1Petr 5,3)

Joh 13,13Eph 4,5Jak 3,11Petr 5,3

9 Nennt auch niemand auf Erden euren Vater; denn einer ist euer Vater, der im Himmel ist. (Jes 63,16; Mt 6,9; Joh 20,17; Eph 4,6)

Jes 63,16Mt 6,9Joh 20,17Eph 4,6

10 Auch sollt ihr euch nicht Meister nennen lassen; denn einer ist euer Meister, der Christus. (5Mo 18,15; Joh 3,34; 1Kor 8,6; Kol 1,18)

5Mo 18,15Joh 3,341Kor 8,6Kol 1,18

11 Der Größte aber unter euch soll euer Diener sein. (Mt 20,25) 12 Wer sich aber selbst erhöht, der wird erniedrigt werden; und wer sich selbst erniedrigt, der wird erhöht werden. (Lk 14,11; Lk 18,14; Jak 4,10; 1Petr 5,6)

Lk 14,11Lk 18,14Jak 4,101Petr 5,6

13 Aber wehe euch, ihr Schriftgelehrten und Pharisäer, ihr Heuchler, dass ihr das Reich der Himmel vor den Menschen zuschließt! Ihr selbst geht nicht hinein, und die hinein wollen, die lasst ihr nicht hinein. (Mt 5,20; Lk 11,52) 14 Wehe euch, ihr Schriftgelehrten und Pharisäer, ihr Heuchler, dass ihr die Häuser der Witwen fresst und zum Schein lange betet. Darum werdet ihr ein schwereres Gericht empfangen! (Mk 12,40) 15 Wehe euch, ihr Schriftgelehrten und Pharisäer, ihr Heuchler, dass ihr Meer und Land durchzieht, um einen einzigen Proselyten^[2] zu machen, und wenn er es geworden ist, macht ihr einen Sohn der Hölle aus ihm, zweimal mehr, als ihr es seid! (Apg 2,10; Apg 13,10; Gal 3,10; Gal 4,17; Gal 5,2; 2Thess 2,3)

Apg 2,10Apg 13,10Gal 3,10Gal 4,17Gal 5,22Thess 2,3

16 Wehe euch, ihr blinden Führer, die ihr sagt: Wer beim Tempel schwört, das gilt nichts; wer aber beim Gold des Tempels schwört, der ist gebunden. (Mt 5,34; Joh 9,39; Röm 2,19; Offb 3,17)

Mt 5,34Joh 9,39Röm 2,19Offb 3,17

17 Ihr Narren und Blinden, was ist denn größer, das Gold oder der Tempel, der das Gold heiligt? (2Mo 30,26) 18 Und: Wer beim Brandopferaltar schwört, das gilt nichts; wer aber beim Opfer schwört, das darauf liegt, der ist gebunden. 19 Ihr Narren und Blinden! Was ist denn größer, das Opfer oder der Brandopferaltar, der das Opfer heiligt? (2Mo 29,37) 20 Darum, wer beim Altar schwört, der schwört bei ihm und bei allem, was darauf ist. 21 Und wer beim Tempel schwört, der schwört bei ihm und bei dem, der darin wohnt. 22 Und wer beim Himmel schwört, der schwört bei dem Thron Gottes und bei dem, der darauf sitzt. (Ps 45,7; Ps 93,1; Hebr 1,8; Offb 7,15; Offb 22,1)

Ps 45,7Ps 93,1Hebr 1,8Offb 7,15Offb 22,1

23 Wehe euch, ihr Schriftgelehrten und Pharisäer, ihr Heuchler, dass ihr die Minze und den Anis und den Kümmel verzehntet und das Wichtigere im Gesetz vernachlässigt, nämlich das Recht und das Erbarmen und den Glauben! Dieses sollte man tun und jenes nicht lassen. (5Mo 14,22; Spr 20,6; Sach 7,9; Lk 6,36; Lk 11,42; Lk 18,12; 1Kor 4,2)

5Mo 14,22Spr 20,6Sach 7,9Lk 6,36Lk 11,42Lk 18,121Kor 4,2

24 Ihr blinden Führer, die ihr die Mücke aussiebt, das Kamel aber verschluckt! 25 Wehe euch, ihr Schriftgelehrten und Pharisäer, ihr Heuchler, dass ihr das Äußere des Bechers und der Schüssel reinigt, inwendig aber sind sie voller Raub und Unmäßigkeit! 26 Du blinder Pharisäer, reinige zuerst das Inwendige des Bechers und der Schüssel, damit auch ihr Äußeres rein werde! (Tit 1,15; Hebr 10,22; Jak 4,8) 27 Wehe euch, ihr Schriftgelehrten und Pharisäer, ihr Heuchler, dass ihr getünchten Gräbern^[3] gleicht, die äußerlich zwar schön scheinen, inwendig aber voller Totengebeine und aller Unreinheit sind! (4Mo 19,11; Apg 23,3) 28 So erscheint auch ihr äußerlich vor den Menschen als gerecht, inwendig aber seid ihr voller Heuchelei und Gesetzlosigkeit. (Lk 12,1) 29 Wehe euch, ihr Schriftgelehrten und Pharisäer, ihr Heuchler, dass ihr die Gräber der Propheten baut und die Denkmäler der Gerechten schmückt 30 und sagt: Hätten wir in den Tagen unserer Väter gelebt, wir hätten uns nicht mit ihnen des Blutes der Propheten schuldig gemacht. 31 So gebt ihr ja euch selbst das Zeugnis, dass ihr Söhne der Prophetenmörder seid. 32 Ja, macht ihr nur das Maß eurer Väter voll! (1Mo 15,16; 1Thess 2,16) 33 Ihr Schlangen! Ihr Otterngezücht! Wie wollt ihr dem Gericht der Hölle entgehen? (Mt 3,7) 34 Siehe, darum sende ich zu euch Propheten und Weise und Schriftgelehrte; und etliche von ihnen werdet ihr töten und kreuzigen, und etliche werdet ihr in euren Synagogen geißeln und sie verfolgen von einer Stadt zur anderen, (Mt 13,52; Mk 13,9; Apg 7,57; Apg 13,50; Apg 22,19; 1Kor 12,28)

Mt 13,52Mk 13,9Apg 7,57Apg 13,50Apg 22,191Kor 12,28

35 damit über euch alles gerechte Blut kommt, das auf Erden vergossen worden ist, vom Blut Abels, des Gerechten, bis zum Blut des Zacharias, des Sohnes Barachias, den ihr zwischen dem Tempel und dem Altar getötet habt. (2Chr 24,20; 1Joh 3,12; Offb 18,24) 36 Wahrlich, ich sage euch: Dies alles wird über dieses Geschlecht kommen! (Jes 65,6; Mt 24,34)

Klage über Jerusalem

37 Jerusalem, Jerusalem, die du die Propheten tötest und steinigst, die zu dir gesandt sind! Wie oft habe ich deine Kinder sammeln wollen, wie eine Henne ihre Küken unter die Flügel sammelt, aber ihr habt nicht gewollt! (5Mo 32,11; Jes 65,2; Joh 2,13; Joh 5,1; Joh 7,10)

5Mo 32,11Jes 65,2Joh 2,13Joh 5,1Joh 7,10

38 Siehe, euer Haus wird euch verwüstet gelassen werden; (Ps 69,25; Jer 10,22; Hes 19,7) 39 denn ich sage euch: Ihr werdet mich von jetzt an nicht mehr sehen, bis ihr sprechen werdet: »Gepriesen sei der, welcher kommt im Namen des Herrn!« (Hos 3,4)

Bibelen på hverdagsdansk

von Biblica

Jesus advarer imod farisæerne og de skriftlærde

1 Derpå sagde Jesus henvendt til folkemængden og til sine disciple: (Mk 12,38; Lk 20,45) 2 „De skriftlærde og farisæerne har påtaget sig rollen som fortolkere af Toraen. 3 I kan roligt handle efter, hvad de siger, men følg ikke deres eksempel. De følger nemlig ikke deres egne råd. 4 De lægger tunge byrder på menneskers skuldre, men er ikke selv villige til at bære de samme byrder. 5 Alt, hvad de gør, gør de for at blive lagt mærke til. De gør deres bederemme ekstra brede og kvasterne på deres bedesjaler ekstra store. 6 De elsker at være æresgæster ved de fine middage, og de kappes om de fornemste pladser i synagogerne. 7 De nyder, at man hilser ærbødigt på dem på gaderne, og at folk kalder dem for ‚rabbi’—læremester. 8 Sådan må I ikke opføre jer. Tværtimod, I skal betragte jer selv som søskende på lige fod med hinanden. I må ikke lade jer kalde ‚rabbi’, for kun Gud er jeres læremester. 9 I skal heller ikke sige ‚Ærværdige Fader’ til nogen her på jorden, for kun én er en sådan Far for jer, nemlig jeres himmelske Far. 10 Lad heller ikke nogen kalde jer ‚Herre’, for kun Messias har autoritet som jeres Herre. 11 Den største iblandt jer er den, der tjener de andre. 12 Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

Den syvfoldige anklage imod religiøst hykleri

13-14 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I har smækket døren i til Guds rige! I er ikke selv gået derind, og når andre er på vej derind, gør I, hvad I kan, for at holde dem ude.^[1] (Mk 12,40; Lk 11,42) 15 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I farer land og rige rundt for at hverve tilhængere, og så gør I dem til Helvedes børn, dobbelt så slemme, som I selv er! 16 Ve jer blinde vejledere, for I lærer folk, at hvis man sværger ‚ved Guds tempel’, så gælder det ikke, men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved guldet i templet’. 17 I blinde tåber! Hvad er størst: guldet eller templet, som gør guldet helligt? 18 I lærer dem også, at hvis man sværger ‚ved alteret’, gælder det ikke. Men det gælder kun, hvis man sværger ‚ved gaven’, der er lagt på alteret. 19 Det er en tåbelig tanke! Hvad er størst: gaven eller alteret, som gør gaven hellig? 20 Den, der sværger ‚ved alteret’, sværger både ved alteret og ved alt, hvad der er lagt derpå. 21 Og den, der sværger ‚ved templet’, sværger både ved templet og ved Gud, som bor deri. 22 Den, der sværger ‚ved Himlen’, sværger både ved Guds trone og ved ham, som sidder derpå. 23 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er omhyggelige med at betale tiende af alle jeres indtægter, men I forsømmer de vigtigere ting i Toraen—nemlig retfærdighed, barmhjertighed og troskab.^[2] Det er nødvendigt at gøre det ene, men I må ikke forsømme det andet. 24 I vildleder både jer selv og andre, når I sier myggen fra, men sluger kamelen. 25 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, som polerer bægre og skåle udvendigt—mens I selv indvendigt er fyldt med griskhed og begær. 26 Du blinde farisæer! Rens først bægeret indvendigt, så bliver det ydre rent bagefter. 27 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I er som hvidkalkede gravkamre,^[3] der udvendigt ser fine ud, men indvendigt er fyldt op med skeletter og lig, der er gået i forrådnelse. 28 I prøver at have en pæn facade, men under det fromme ydre er I fulde af hykleri og råddenskab. 29-30 Ve jer selvretfærdige farisæere og skriftlærde, for I bygger monumenter til ære for de profeter, som jeres forfædre slog ihjel. I pynter gravstederne for de gudfrygtige mænd, som jeres forfædre dræbte. Og så siger I: ‚Hvis vi havde levet på vores forfædres tid, ville vi ikke have været med til at slå profeterne ihjel.’ 31 Men ved at kalde dem jeres forfædre afslører I jer selv. I er nemlig af samme skuffe som dem, der slog profeterne ihjel. 32-33 Slangeyngel! Fortsæt I bare i jeres forfædres spor, men hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede? 34 Derfor vil I også korsfæste eller på anden måde dræbe mange af de profeter, vismænd og skriftkyndige, jeg vil sende til jer. Nogle vil I piske i jeres synagoger og jagte dem fra by til by. 35 Men I og jeres forfædre vil blive krævet til regnskab for at have myrdet alle disse retskafne mænd, fra Abel, der blev slået ned uden grund, til Zakarias, Barakias’ søn, som blev dræbt mellem indgangen til templet og brændofferalteret. 36 Det siger jeg jer: Mennesker som jer vil blive dømt for deres onde gerninger.

Jerusalems indbyggere anklages for deres vantro

37 Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger? Men I ville ikke! (Lk 13,34) 38 Derfor bliver jeres hus øde og forladt, 39 for det siger jeg jer: Fra nu af får I mig ikke længere at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”^[4] (Ps 118,26)