2Meine Brüder, achtet es für lauter Freude, wenn ihr in mancherlei Anfechtungen geratet, (Apg 14,22; Röm 5,3; Hebr 10,32; 1Petr 4,12)3da ihr ja wisst, dass die Bewährung eures Glaubens standhaftes Ausharren bewirkt. (Röm 5,3; Hebr 10,36; 1Petr 1,6; 2Petr 1,6)4Das standhafte Ausharren aber soll ein vollkommenes Werk haben, damit ihr vollkommen und vollständig seid und es euch an nichts mangelt. (Mt 5,48; Eph 4,13; Hebr 5,8)5Wenn es aber jemand unter euch an Weisheit mangelt, so erbitte er sie von Gott, der allen gern und ohne Vorwurf gibt, so wird sie ihm gegeben werden. (Spr 2,3; Lk 11,13; Joh 14,14; 1Joh 5,14)6Er bitte aber im Glauben und zweifle nicht; denn wer zweifelt, gleicht einer Meereswoge, die vom Wind getrieben und hin- und hergeworfen wird. (Mt 17,20; Mt 21,22; Röm 4,19)7Ein solcher Mensch denke nicht, dass er etwas von dem Herrn empfangen wird, (Hebr 11,6)8ein Mann mit geteiltem Herzen, unbeständig in allen seinen Wegen. (Ps 119,113)9Der Bruder aber, der niedrig gestellt ist, soll sich seiner Erhöhung rühmen, (Lk 6,20)10der Reiche dagegen seiner Niedrigkeit; denn wie eine Blume des Grases[1] wird er vergehen. (Hi 14,2; Ps 90,5; Spr 23,4)11Denn kaum ist die Sonne aufgegangen mit ihrer Glut, so verdorrt das Gras, und seine Blume fällt ab, und die Schönheit seiner Gestalt vergeht; so wird auch der Reiche verwelken auf seinen Wegen. (Jon 4,8)12Glückselig ist der Mann, der die Anfechtung erduldet; denn nachdem er sich bewährt hat, wird er die Krone des Lebens empfangen, welche der Herr denen verheißen hat, die ihn lieben. (5Mo 7,9; Ri 5,31; Mt 26,41; Apg 20,19; Gal 4,14; 2Tim 4,8; Jak 1,2; Jak 5,10; 1Petr 1,6; Offb 2,10)13Niemand sage, wenn er versucht wird: Ich werde von Gott versucht. Denn Gott kann nicht versucht werden zum Bösen, und er selbst versucht auch niemand; (Hi 34,10)14sondern jeder Einzelne wird versucht, wenn er von seiner eigenen Begierde gereizt und gelockt wird. (Mk 7,21)15Danach, wenn die Begierde empfangen hat, gebiert sie die Sünde; die Sünde aber, wenn sie vollendet ist, gebiert den Tod. (Jos 7,21; Ps 7,15; Röm 6,23)16Irrt euch nicht, meine geliebten Brüder: (Gal 6,7)17Jede gute Gabe und jedes vollkommene Geschenk kommt von oben herab, von dem Vater der Lichter, bei dem keine Veränderung ist, noch ein Schatten infolge von Wechsel. (1Mo 1,3; 1Mo 1,16; Ps 36,10; Dan 2,22; Mal 3,6; Mt 7,11; 2Kor 4,6; Eph 4,8; 1Joh 1,5)18Nach seinem Willen hat er uns gezeugt durch das Wort der Wahrheit, damit wir gleichsam Erstlinge seiner Geschöpfe seien. (Joh 1,13; Röm 16,15; 1Kor 16,15; Eph 1,13; 1Petr 1,23; Offb 14,4)
Nicht nur Hörer, sondern Täter des Wortes sein
19Darum, meine geliebten Brüder, sei jeder Mensch schnell zum Hören, langsam zum Reden, langsam zum Zorn; (1Sam 3,9; Spr 10,19; Spr 14,29; Spr 25,11; Jes 50,4; Eph 4,26; Eph 4,31; Offb 2,7)20denn der Zorn des Mannes vollbringt nicht Gottes Gerechtigkeit! (Spr 29,22)21Darum legt ab allen Schmutz und allen Rest von Bosheit und nehmt mit Sanftmut[2] das [euch] eingepflanzte Wort auf, das die Kraft hat, eure Seelen zu erretten! (Kol 3,8; 2Tim 3,15; 1Petr 2,1)22Seid aber Täter des Wortes und nicht bloß Hörer, die sich selbst betrügen. (Mt 7,21; Jak 1,25)23Denn wer [nur] Hörer des Wortes ist und nicht Täter, der gleicht einem Mann, der sein natürliches Angesicht im Spiegel anschaut; (Hes 33,32; Lk 6,49)24er betrachtet sich und läuft davon und hat bald vergessen, wie er gestaltet war. (5Mo 32,18; Ps 103,2; 2Petr 1,9)25Wer aber hineinschaut in das vollkommene Gesetz der Freiheit und darin bleibt, dieser [Mensch], der kein vergesslicher Hörer, sondern ein wirklicher Täter ist, er wird glückselig sein in seinem Tun. (Mt 5,19; Joh 8,32; Joh 13,17; Röm 8,2; 2Kor 3,17; Jak 2,12)26Wenn jemand unter euch meint, fromm zu sein, seine Zunge aber nicht im Zaum hält, sondern sein Herz betrügt, dessen Frömmigkeit ist wertlos. (Röm 4,14; Jak 1,16; Jak 1,22; Jak 2,20; Jak 3,3; 1Petr 3,10)27Eine reine und makellose Frömmigkeit vor Gott, dem Vater, ist es, Waisen und Witwen in ihrer Bedrängnis zu besuchen und sich von der Welt unbefleckt zu bewahren. (Hi 29,12; Jes 58,7; Mt 25,35; Röm 12,2; 2Petr 3,14)
1Dette brev er fra Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener. Jeg skriver til de jødekristne fra de 12 stammer, der bor rundt omkring i verden. Guds fred!
Om prøvelser, udholdenhed og tro
2Kære venner, når I kommer ud for mange forskellige vanskeligheder og problemer, så glæd jer over det.3I ved jo, at når jeres tro[1] prøves, skærper det jeres udholdenhed.4Og hvis I ellers holder ud gennem prøvelserne, vil I vokse i modenhed, så I ikke står tilbage på noget område.5Hvis I mangler visdom, skal I bede om at få den fra Gud. Gud giver nemlig gerne til alle uden at komme med bebrejdelser.6Men I skal bede i tro uden at tvivle. For hvis I vakler i jeres tillid til Gud, er I som havets bølger, der kastes frem og tilbage af stormen,7-8eller som en, der står med et ben i hver lejr og går skiftevis i den ene og den anden retning. Beder I på den måde, kan I ikke regne med at få noget fra Herren.
Den himmelske rigdom er langt mere værd end den jordiske
9De kristne, der har en lav position i samfundet, kan glæde sig over at have en høj position i den åndelige verden.10De, der før var rige, kan glæde sig over at være blevet ydmyget, for rigdom forgår som blomster, der visner.11Når solen brænder i dagens hede, svides planterne. Blomsterne falmer, og deres pragt forsvinder. Sådan kan rigdom forsvinde, hurtigt og uden varsel.
Gud frister ingen, men lover evigt liv
12Velsignede er de, der holder ud, når der er modgang, for når de er kommet sejrende igennem, vil de få det evige liv som belønning. Det har Gud lovet alle dem, som elsker ham.13Når du bliver fristet til at gøre noget forkert, skal du ikke sige: „Det er Gud, der frister mig.” Gud fristes aldrig til at gøre noget ondt, og han frister heller aldrig nogen til at gøre det.14Når du bliver fristet, er det, fordi du bliver tiltrukket af noget, som du i virkeligheden har lyst til.15Giver du efter for fristelsen, fører det til synd, og synden fører i sidste ende til død.16Elskede venner, lad jer ikke bedrage.17Det er udelukkende gode og fuldkomne gaver, der kommer til os fra vores himmelske Far, som har skabt lysene i himmelrummet. Hans lys er uforanderligt, og han skjules ikke af skygger.18Han besluttede at give os nyt liv gennem sandhedens ord, så vi blev hans særlige ejendom blandt al skabningen.
Lyt, tag imod Guds ord og lev det ud i hverdagen
19Kære venner, husk, at det er godt at lytte, at tænke sig om, før man taler, og ikke være for hurtig til at blive vred,20for et menneskes vrede kommer i vejen for Guds vilje.21Derfor skal I lægge alle urene tanker og onde handlinger bag jer og koncentrere jer om at give vækstbetingelser til det ord, som er plantet i jer, og som er i stand til at føre jer frem til det evige liv.22I bedrager jer selv, hvis I kun hører ordet uden at handle på det.23Hvis I kun lytter til undervisningen, men ikke handler på det, I hører, er det, som når I betragter jeres ansigt i et spejl.24Lige så snart I vender ryggen til spejlet, har I glemt, hvordan I så ud.25Men hvis I fordyber jer i frihedens fuldkomne lov, og bliver ved med at holde den for øje, bliver I ikke som dem, der hører og glemmer, men som dem, der hører og handler. Det er jo dem, der handler på Guds ord, der oplever Guds velsignelse.26De, der mener, at de tjener Gud, men ikke tøjler deres tunge, bedrager sig selv. Den måde at tjene Gud på er intet værd.27Nej, en god og ægte måde at tjene Gud, vores Far, på er at tage sig af forældreløse børn og fattige enker og undgå at blive forurenet af verdslighed.