1Die Ältesten, die unter euch sind, ermahne ich als Mitältester und Zeuge der Leiden des Christus, aber auch als Teilhaber der Herrlichkeit, die geoffenbart werden soll: (Hes 34,11; Joh 15,27; Apg 1,8; Apg 5,32; Apg 20,28; Röm 8,17; 2Kor 4,17)2Hütet die Herde Gottes bei euch, indem ihr nicht gezwungen, sondern freiwillig Aufsicht übt, nicht nach schändlichem Gewinn strebend, sondern mit Hingabe, (Spr 27,23; Mt 10,8; Joh 21,15; 1Kor 9,17; 2Kor 12,15; 1Thess 2,8)3nicht als solche, die über das ihnen Zugewiesene herrschen, sondern indem ihr Vorbilder der Herde seid! (2Kor 1,24; 1Thess 1,7; 1Tim 4,12)4Dann werdet ihr auch, wenn der oberste Hirte offenbar wird, den unverwelklichen Ehrenkranz empfangen. (2Tim 4,8; Hebr 13,20; Offb 2,10)
Ermahnung zu Demut und Wachsamkeit gegenüber dem Widersacher
5Ebenso ihr Jüngeren, ordnet euch den Ältesten[1] unter; ihr alle sollt euch gegenseitig unterordnen und mit Demut bekleiden! Denn »Gott widersteht den Hochmütigen; den Demütigen aber gibt er Gnade«.[2] (3Mo 19,32; 3Mo 26,19; Hi 22,29; Spr 3,34; Jes 2,11; Eph 4,2; Eph 6,10; Phil 2,3; Jak 4,6; Jak 4,10)6So demütigt euch nun unter die gewaltige Hand Gottes, damit er euch erhöhe zu seiner Zeit! (Jes 57,15)7Alle eure Sorge werft auf ihn; denn er sorgt für euch. (Ps 37,5; Mt 6,33; Phil 4,6)8Seid nüchtern und wacht! Denn euer Widersacher, der Teufel, geht umher wie ein brüllender Löwe und sucht, wen er verschlingen kann; (Hi 1,7; Lk 21,36; Lk 22,31; 2Kor 2,11; 1Thess 5,6)9dem widersteht, fest im Glauben, in dem Wissen, dass sich die gleichen Leiden erfüllen an eurer Bruderschaft, die in der Welt ist. (Eph 6,16; Kol 2,5; 1Thess 2,14; Hebr 12,4; Jak 4,7)10Der Gott aller Gnade aber, der uns berufen hat zu seiner ewigen Herrlichkeit in Christus Jesus, er selbst möge euch, nachdem ihr eine kurze Zeit gelitten habt, völlig zubereiten, festigen, stärken, gründen! (Ps 62,3; Ps 62,7; Mt 7,25; 2Kor 4,17; 2Kor 13,9; Eph 3,17; Kol 2,7; 1Thess 5,23; 2Thess 2,14; 2Thess 2,17; Jak 1,17; 1Petr 1,6)11Ihm sei die Herrlichkeit und die Macht von Ewigkeit zu Ewigkeit! Amen. (1Petr 4,11)
Schlusswort und Gruß
12Durch Silvanus, der euch, wie ich überzeugt bin, ein treuer Bruder ist, habe ich euch in Kürze geschrieben, um euch zu ermahnen und zu bezeugen, dass dies die wahre Gnade Gottes ist, in der ihr steht. (Apg 13,43; 2Kor 1,19; 1Thess 1,1; Tit 2,11)13Es grüßt euch die Mitauserwählte in Babylon und Markus, mein Sohn. Grüßt einander mit dem Kuss der Liebe! (Ps 87,4; Apg 12,12; Apg 12,25; Apg 13,5; Röm 16,16; Kol 4,10; 2Tim 4,11; Offb 14,8; Offb 17,5)14Friede sei mit euch allen, die in Christus Jesus sind! Amen. (Eph 6,23)
1Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til,[1] hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu:2Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil.3Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem.4Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner.5Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”[2] (Spr 3,34; Jak 4,6)6Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.7Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.8Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer.9Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem.10Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer.11Ham tilhører magten i al evighed. Amen.
Hilsener
12Jeg har skrevet dette brev med hjælp fra min trofaste medarbejder Silas for i korthed at opmuntre jer og forsikre jer om, at den Guds nåde, I har taget imod, er sandhed. Hold fast ved det.13Mange hilsener fra menigheden her i Rom,[3] der er udvalgt sammen med jer. Også min nære ven og medarbejder Markus skal jeg hilse fra.14Nu må I hilse hinanden med et helligt kindkys. Fred være med alle jer, som tilhører Kristus.