von Genfer Bibelgesellschaft1Da nun Christus für uns im Fleisch gelitten hat, so wappnet auch ihr euch mit derselben Gesinnung[1]; denn wer im Fleisch gelitten hat, der hat mit der Sünde abgeschlossen,[2] (Ps 119,67; Röm 6,2; Röm 8,3; Hebr 12,10)2um die noch verbleibende Zeit im Fleisch nicht mehr den Lüsten[3] der Menschen zu leben, sondern dem Willen Gottes. (Joh 4,34; Röm 12,2; 2Kor 5,15; Gal 5,24; 1Petr 2,11; 1Petr 4,7)3Denn es ist für uns genug, dass wir die vergangene Zeit des Lebens nach dem Willen der Heiden zugebracht haben, indem wir uns gehen ließen in Ausschweifungen, Begierden, Trunksucht, Belustigungen, Trinkgelagen und frevelhaftem Götzendienst. (1Kor 6,9; Eph 4,17; Tit 3,3)4Das befremdet sie, dass ihr nicht mitlauft in denselben heillosen Schlamm, und darum lästern sie; (2Tim 3,12)5sie werden aber dem Rechenschaft geben müssen, der bereit ist, die Lebendigen und die Toten zu richten. (Apg 10,42; Apg 17,30; 2Kor 5,10)6Denn dazu ist auch Toten das Evangelium verkündigt worden, dass sie gerichtet würden im Fleisch den Menschen gemäß, aber Gott gemäß lebten im Geist. (Joh 5,27; Röm 8,10; 1Petr 3,18; 1Petr 3,19)7Es ist aber nahe gekommen das Ende aller Dinge. So seid nun besonnen und nüchtern zum Gebet. (1Thess 5,6; 1Thess 5,8; Hebr 10,37; Jak 5,8; 1Petr 1,13; 1Petr 5,8; 2Petr 3,8)8Vor allem aber habt innige Liebe untereinander; denn die Liebe wird eine Menge von Sünden zudecken. (1Kor 13,7; Kol 3,14)9Seid gegeneinander gastfreundlich ohne Murren! (2Kor 9,7; Hebr 13,2)
Gegenseitiges Dienen in der Gemeinde
10Dient einander, jeder mit der Gnadengabe, die er empfangen hat, als gute Haushalter der mannigfaltigen Gnade Gottes: (Mt 24,45; Lk 19,13; Röm 12,1; Röm 14,7; 1Kor 4,1; 1Kor 12,4; 1Kor 12,7; Eph 4,7)11Wenn jemand redet, so [rede er es] als Aussprüche Gottes; wenn jemand dient, so [tue er es] aus der Kraft, die Gott darreicht, damit in allem Gott verherrlicht wird durch Jesus Christus. Ihm sei die Herrlichkeit und die Macht von Ewigkeit zu Ewigkeit! Amen. (1Kor 10,31; 2Kor 4,2; Kol 3,17; Jud 1,25)
Ermutigung zu standhaftem Leiden um des Christus willen
12Geliebte, lasst euch durch die unter euch entstandene Feuerprobe nicht befremden, als widerführe euch etwas Fremdartiges; (Jes 48,10; Mt 5,10; Apg 5,41; Apg 14,22; 1Kor 3,13; 1Thess 3,3; 2Thess 1,4; 1Petr 1,6; 1Petr 5,9)13sondern in dem Maß, wie ihr Anteil habt an den Leiden des Christus, freut euch, damit ihr euch auch bei der Offenbarung seiner Herrlichkeit jubelnd freuen könnt. (Phil 3,10; Kol 1,24; Jak 1,2)14Glückselig seid ihr, wenn ihr geschmäht werdet um des Namens des Christus willen! Denn der Geist der Herrlichkeit, [der Geist] Gottes ruht auf euch; bei ihnen ist er verlästert, bei euch aber verherrlicht. (Jes 11,2; Mt 5,11; 1Petr 3,14)15Keiner von euch soll daher als Mörder oder Dieb oder Übeltäter leiden, oder weil er sich in fremde Dinge mischt; (1Petr 2,20)16wenn er aber als Christ leidet, so soll er sich nicht schämen, sondern er soll Gott verherrlichen in dieser Sache! (Apg 5,41; 2Tim 1,8; Jak 2,7)17Denn die Zeit ist da, dass das Gericht beginnt beim Haus Gottes; wenn aber zuerst bei uns, wie wird das Ende derer sein, die sich weigern, dem Evangelium Gottes zu glauben? (Jes 10,11; Jer 25,29; Lk 21,12; Lk 23,31)18Und wenn der Gerechte [nur] mit Not gerettet wird, wo wird sich der Gottlose und Sünder wiederfinden? (Spr 11,31; Jes 13,9; Am 9,10; Mt 7,14)19Daher sollen auch die, welche nach dem Willen Gottes leiden, ihre Seelen ihm als dem treuen Schöpfer anvertrauen und dabei das Gute tun. (Ps 31,6; Ps 31,16; Ps 37,3; Jes 40,27; 1Kor 10,13)
1Kristus måtte igennem fysiske lidelser, og I må være indstillet på det samme. De, der er villige til at gennemgå fysiske lidelser, har gjort op med et liv i synd.2De lever resten af deres liv her på jorden i overensstemmelse med Guds vilje og ikke styret af syndige lidenskaber.3I har brugt tilstrækkelig meget af jeres tid på at leve et selvisk liv ligesom de vantro. Det gav sig udslag i seksuelle udskejelser og syndigt begær, løsslupne fester, natlige orgier, druk og afskyelig afgudsdyrkelse.4Jeres venner fra dengang undrer sig over, at I ikke længere vil være med i deres mange udskejelser, og de gør nar af jer.5Men de skal en dag stå til regnskab over for Gud, der er parat til at dømme levende og døde.6Da også de døde vil blive dømt engang, måtte Jesus forkynde budskabet for dem og give dem mulighed for at få åndeligt liv, selvom de allerede havde oplevet den fysiske død.
Tjen hinanden i kærlighed
7Verdens ende er nær. Vær derfor fornuftige og mådeholdne, så I kan bede.8Og vigtigst af alt: Elsk hinanden med en inderlig kærlighed, for kærligheden gør, at mange synder bliver tilgivet.[1] (Ps 32,1; Spr 10,12; Röm 4,7; Jak 5,20)9Vær gæstfri mod hinanden uden at beklage jer.10Gud har givet hver enkelt af jer en nådegave, som I er ansvarlige for at bruge til gavn for de andre.11Er det din gave at forkynde ordet, så tal i overensstemmelse med Guds ord. Er det din gave at have en særlig hjælpetjeneste, så udfør din tjeneste med den styrke, Gud giver. I alle disse ting er det Gud, der skal have æren på grund af, hvad Jesus Kristus har gjort for os. Ham tilhører æren og magten i al evighed. Amen.
Om lidelser og dom
12Elskede venner, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår, som om det er noget mærkeligt, der sker med jer.13Nej, glæd jer over at få lov at lide på samme måde, som Kristus led, for så kan I også glæde og fryde jer over at møde ham, når han kommer i al sin herlighed.14Når I bliver hånet, fordi I er kristne, skal I tænke på, hvor velsignede I er, for Guds herligheds og krafts Ånd er over jer.15Ingen af jer har jo begået kriminelle handlinger såsom vold, tyveri eller hæleri,[2] som I derfor med skam må lide straffen for.16Hvis I lider ondt, fordi I er kristne, har I ingen grund til at skamme jer. I skal hellere lovprise Gud for den ære, det er at få lov at være kristen.17Guds dom vil komme, og han er allerede begyndt med at rense ud blandt sit eget folk. Men hvis det, der sker med os nu, kun er begyndelsen, hvordan skal det så ende for dem, der afslår Guds tilbud om frelse?18Skriften spørger: „Hvis retskafne mennesker med nød og næppe bliver frelst, hvordan skal det så gå de ugudelige syndere?”[3] (Spr 11,31)19Altså skal de, der lider efter Guds vilje, fortsætte med at gøre det gode og overlade deres sjæls skæbne til den trofaste Skaber.