1Til korlederen: En sang af David.2Jeg satte al min lid til Herren, og han bøjede sig og hørte mit råb.3Han løftede mig op fra afgrunden, op af den mudrede sump. Han stillede mig på et sikkert sted, gav mig fast grund under fødderne.4Han gav mig en ny sang at synge, en lovsang til ære for Gud. Mange skal høre, hvad Herren har gjort, og med ærefrygt sætte deres lid til ham.5Lykkelige er de mennesker, som sætter deres lid til Herren og ikke søger hjælp hos de stolte og selvsikre, hos dem, der bygger deres liv på en løgn.6Mange mirakler har du gjort for os, Herre. Du har gennemført dine underfulde planer. Ingen var i stand til at hindre dem.[1] Jeg ville gerne fortælle om alle dine undere, men de er for mange til at tælles.7Det er ikke slagtofre og afgrødeofre, du ønsker, men du har givet mig ører til at høre med. Brændofre og syndofre har du ikke behag i.8Da sagde jeg: „Se, jeg er parat! Der står skrevet om mig i bogrullen,9og jeg ønsker at gøre din vilje, Gud. Din lov er skrevet i mit hjerte.”10I dit folks forsamling har jeg fortalt om din godhed. Jeg har ikke holdt munden lukket, det ved du, Herre.11Din godhed har jeg ikke holdt hemmelig, jeg har fortalt om din frelse. Din trofasthed, nåde og sandhed har jeg forkyndt for folkets forsamling.12Måtte din barmhjertighed vare ved, Herre. Må din kærlighed og trofasthed altid omslutte mig,13for jeg har mange problemer, jeg ikke kan overskue. De tårner sig op omkring mig. Mine synder overvælder mig, så jeg ikke kan se andet end dem. De er utallige som hårene på mit hoved, og alt mit mod er forsvundet.
Bøn om hjælp
14Herre, vær mig nådig og frels mig. Skynd dig at komme mig til hjælp. (Salm 70,1)15Lad dem, som vil slå mig ihjel, blive forlegne og flove. Lad dem, som ønsker at gøre mig fortræd, blive tvunget til at trække sig tilbage.16Lad dem, som håner mig, selv blive ydmyget og hånet.17Må alle, som søger hjælp hos dig, opleve glæde og lykke. Må de, som oplever din hjælp, dag efter dag sige: „Herren er stor!”18Jeg er svag og værgeløs, men du har ikke glemt mig, Herre! Du er den, der redder og befrier mig. Skynd dig at komme mig til hjælp.
1To the choirmaster. A Psalm of David. I waited patiently for the Lord; he inclined to me and heard my cry. (Salm 27,14; Salm 37,7; Salm 39,12)2He drew me up from the pit of destruction, out of the miry bog, and set my feet upon a rock, making my steps secure. (Salm 27,5; Salm 37,23; Salm 69,2; Salm 69,14; Jer 38,6)3He put a new song in my mouth, a song of praise to our God. Many will see and fear, and put their trust in the Lord. (5.Mos 13,11; Salm 33,3; Salm 52,6; Salm 64,8)4Blessed is the man who makes the Lord his trust, who does not turn to the proud, to those who go astray after a lie! (3.Mos 19,4; 5.Mos 29,18; Job 23,11; Salm 2,12; Salm 101,3; Salm 125,5; Hos 3,1)5You have multiplied, O Lord my God, your wondrous deeds and your thoughts toward us; none can compare with you! I will proclaim and tell of them, yet they are more than can be told. (2.Mos 15,11; Salm 9,1; Salm 71,15; Salm 92,5; Salm 139,17; Salm 139,18; Es 55,8)6In sacrifice and offering you have not delighted, but you have given me an open ear.[1] Burnt offering and sin offering you have not required. (1.Sam 15,22; Job 33,16; Salm 51,16; Ord 21,3; Heb 10,5)7Then I said, “Behold, I have come; in the scroll of the book it is written of me: (Luk 24,44)8I delight to do your will, O my God; your law is within my heart.” (Salm 37,31; Salm 119,16; Salm 119,24; Salm 119,35; Salm 119,92; Joh 4,34)9I have told the glad news of deliverance[2] in the great congregation; behold, I have not restrained my lips, as you know, O Lord. (Josva 22,22; Salm 22,25; Salm 119,13; Ap G 20,20; Ap G 20,27)10I have not hidden your deliverance within my heart; I have spoken of your faithfulness and your salvation; I have not concealed your steadfast love and your faithfulness from the great congregation.11As for you, O Lord, you will not restrain your mercy from me; your steadfast love and your faithfulness will ever preserve me! (Salm 36,5; Salm 57,3; Salm 61,7; Ord 20,28)12For evils have encompassed me beyond number; my iniquities have overtaken me, and I cannot see; they are more than the hairs of my head; my heart fails me. (Salm 38,4; Salm 38,10; Salm 69,4; Salm 73,26; Salm 116,3)13Be pleased, O Lord, to deliver me! O Lord, make haste to help me! (Salm 22,19; Salm 22,20; Salm 38,22; Salm 70,1; Salm 71,12; Salm 141,1)14Let those be put to shame and disappointed altogether who seek to snatch away my life; let those be turned back and brought to dishonor who delight in my hurt! (Salm 6,10; Salm 35,4; Salm 35,26; Salm 71,13)15Let those be appalled because of their shame who say to me, “Aha, Aha!” (Salm 35,21; Salm 35,25; Salm 70,3)16But may all who seek you rejoice and be glad in you; may those who love your salvation say continually, “Great is the Lord!” (Salm 35,27)17As for me, I am poor and needy, but the Lord takes thought for me. You are my help and my deliverer; do not delay, O my God! (Salm 86,1; Salm 109,22; 1.Pet 5,7)