1Til korlederen: En sang af David.2Gud velsigner dem, der tager sig af de fattige, han hjælper dem, når de selv får problemer.3Han beskytter dem og holder dem i live, han velsigner dem i landet og redder dem fra fjendens angreb.4Når de er syge, tager han sig af dem og helbreder dem fra alle deres sygdomme.5„Herre,” bad jeg, „jeg har syndet imod dig, men vær nådig og helbred mig.”6Fjenderne siger med skadefryd: „Gid han snart må dø og hans navn blive glemt for altid!”7Når de kommer og besøger mig, tager de en venlig maske på, men de tror på de negative rygter, som de selv går rundt og spreder.8Dem, der hader mig, tænker det værste og håber, at jeg snart er død og borte.9„Det er en alvorlig sygdom,” hvisker de til hinanden. „Han kommer sig aldrig igen.”10Selv min nære ven, som jeg stolede på, og som jeg spiste sammen med, bekæmper mig.11Herre, vær nådig og helbred mig, så jeg kan gengælde dem, hvad de har gjort imod mig.12Du har ikke ladet fjenden sejre over mig. Derfor ved jeg, at du holder af mig.13Du har bevaret mig, fordi jeg var oprigtig, og du vil altid lade mig leve i din nærhed.14Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighed og til evighed. Amen, amen.
1To the choirmaster. A Psalm of David. Blessed is the one who considers the poor![1] In the day of trouble the Lord delivers him; (Salm 37,19; Ord 14,21)2the Lord protects him and keeps him alive; he is called blessed in the land; you do not give him up to the will of his enemies. (Salm 27,12)3The Lord sustains him on his sickbed; in his illness you restore him to full health.[2]4As for me, I said, “O Lord, be gracious to me; heal me,[3] for I have sinned against you!” (2.Krøn 30,20; Salm 4,1; Salm 6,2; Salm 147,3)5My enemies say of me in malice, “When will he die, and his name perish?”6And when one comes to see me, he utters empty words, while his heart gathers iniquity; when he goes out, he tells it abroad. (Salm 12,2; Salm 144,8)7All who hate me whisper together about me; they imagine the worst for me.[4]8They say, “A deadly thing is poured out[5] on him; he will not rise again from where he lies.”9Even my close friend in whom I trusted, who ate my bread, has lifted his heel against me. (2.Sam 15,12; Job 19,13; Job 19,19; Salm 55,12; Salm 55,20; Jer 9,4; Jer 20,10; Mika 7,5; Joh 13,18)10But you, O Lord, be gracious to me, and raise me up, that I may repay them!11By this I know that you delight in me: my enemy will not shout in triumph over me. (2.Sam 15,25)12But you have upheld me because of my integrity, and set me in your presence forever. (Job 36,7; Salm 23,6; Salm 26,1; Salm 63,8)13Blessed be the Lord, the God of Israel, from everlasting to everlasting! Amen and Amen. (Salm 72,18; Salm 89,52; Salm 106,48; Salm 150,6; Luk 1,68)