von Genfer Bibelgesellschaft1Dem Vorsänger. Auf der Gittit. Von Asaph. (Ps 8,1; Ps 73,1)2Singt fröhlich Gott, der unsere Stärke ist, jauchzt dem Gott Jakobs! (Ps 46,2; Ps 46,7; Ps 59,18; Ps 66,1)3Stimmt ein Lied an und nehmt das Tamburin zur Hand, die liebliche Laute samt der Harfe! (Ps 33,2)4Stoßt am Neumond in das Horn, am Vollmond, zum Tag unseres Festes! (3Mo 23,24; 4Mo 10,10)5Denn das ist eine Satzung für Israel, es ist eine Verordnung des Gottes Jakobs. (1Mo 32,28; Ps 81,2)6Er setzte es ein als Zeugnis für Joseph, als er auszog gegen das Land Ägypten. — Eine Sprache, die ich nicht kannte, höre ich: (2Mo 3,19; 2Mo 13,8; Ps 114,1)7»Ich habe die Last von seiner Schulter genommen, seine Hände sind den Tragkorb losgeworden. (2Mo 6,6; 5Mo 5,6)8Als du mich anriefst in der Not, da brachte ich dir Rettung; ich antwortete dir im Donnergewölk und prüfte dich am Haderwasser. (Sela.) (2Mo 2,23; 2Mo 17,7; 2Mo 19,16)9Höre, mein Volk, ich will dich ermahnen; Israel, wenn du mir doch Gehör schenken wolltest! (2Mo 15,26; 5Mo 5,29; Ps 50,7; Jes 55,3)10Kein anderer Gott soll bei dir sein, und einen fremden Gott bete nicht an! (5Mo 5,7; 5Mo 18,13)11Ich bin der HERR, dein Gott, der dich heraufgeführt hat aus dem Land Ägypten. Tue deinen Mund weit auf, so will ich ihn füllen! (5Mo 32,12; Joh 7,37; Eph 3,20)12Aber mein Volk hat meiner Stimme nicht gehorcht, und Israel war mir nicht zu Willen. (5Mo 9,7; Jer 7,24; Hos 9,17; Hebr 3,7)13Da gab ich sie dahin in die Verstocktheit ihres Herzens, dass sie wandelten nach ihrem eigenen Rat. (Spr 1,30; Apg 7,42; Röm 1,24; Röm 1,26; Röm 1,28)14O dass doch mein Volk mir gehorsam wäre, und Israel in meinen Wegen wandelte! (5Mo 5,29; Jes 48,18)15Wie bald wollte ich ihre Feinde demütigen und meine Hand wenden gegen ihre Widersacher! (3Mo 26,7)16Die den HERRN hassen, müssten sich ihm schmeichelnd unterwerfen; ihre Zeit aber würde ewiglich währen! (Ps 66,3)17Und Er würde sie mit dem besten Weizen speisen; ja, mit Honig aus dem Felsen würde ich dich sättigen!« (5Mo 32,13; Ps 147,14)
1Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[1] En sang af Asaf.2Lovpris vor Gud, som giver os styrke, bryd ud i jubel for Israels Gud.3Syng til lyden af tamburiner, til skønne toner fra harper og lyrer.4Vædderhornet indvarsler højtiderne, både nymånefest og løvhyttefest.5Det er fester, som Gud har forordnet, de er beskrevet i Israels love.6Han gjorde det til en regel i Israel, da han førte os ud af Egypten. Jeg hørte en ukendt stemme sige til mig:[2]7„Jeg fjernede byrden fra din skulder, jeg befriede dig fra det hårde slid.8Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig. Jeg talte til dig fra tordenskyen. Jeg prøvede din tro ved Meriba.9Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer. Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.10I må aldrig tilbede nogen anden gud eller bøje jer for et billede af en afgud,11for det var mig, jeres Herre og Gud, som førte jer ud af Egyptens land. Bed til mig, når I har brug for min hjælp, og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.12Men mit folk nægtede at adlyde mig, Israel ville ikke have med mig at gøre.13Så lod jeg dem gå deres egne veje, og de gjorde ganske som de ville.14Bare mit folk dog ville adlyde mig, gid de ville følge mine befalinger.15Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender, feje alle deres modstandere bort.16Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk, det ville være slut med dem for altid.17Men jer ville jeg give den bedste hvede og mætte jer med honning fra klippen.”