1Hört dies, ihr vom Haus Jakob, die ihr mit dem Namen Israel benannt und aus den Wassern Judas entsprungen seid; die ihr bei dem Namen des HERRN schwört und euch zu dem Gott Israels bekennt, aber nicht in Wahrheit noch in Gerechtigkeit! (Ps 68,27; Jes 45,25; Jes 46,3; Jes 51,1; Jes 59,14; Jer 5,2; Jer 9,2; Dan 9,13; Zef 1,5; Joh 4,24; Röm 9,6)2Denn sie nennen sich nach der heiligen Stadt und stützen sich auf den Gott Israels, dessen Name »HERR der Heerscharen« ist. (Jes 51,15; Jes 52,1; Dan 9,24; Mi 3,11; Röm 2,17)3Das Frühere habe ich längst schon verkündigt; aus meinem Mund ist es hervorgegangen, und ich habe es bekannt gemacht. Plötzlich habe ich es ausgeführt, und es ist eingetroffen. (Jos 21,45; Jos 23,14; Jes 46,9)4Weil ich wusste, dass du hart bist und dein Nacken eine eiserne Sehne und deine Stirn ehern ist, (2Mo 33,3; 2Mo 33,5; 5Mo 31,27; Neh 9,16; Jer 5,3; Jer 7,26)5so habe ich es dir damals angekündigt; ehe es geschah, habe ich es dich hören lassen, damit du nicht sagen könntest: »Mein Götze hat es gemacht, und mein geschnitztes oder gegossenes Bild hat es befohlen.« (Jes 42,8)6Du hast es gehört, betrachte es alles! Wollt ihr es nun nicht eingestehen? Von nun an lasse ich dich Neues hören und Verborgenes, was du nicht wusstest. (4Mo 16,30; Jes 42,9; Jes 44,21; Jes 46,8; Am 3,6)7Jetzt erst ist es geschaffen worden und nicht schon früher; und vor dem heutigen Tag hast du nichts davon gehört, damit du nicht sagen könntest: Siehe, ich habe es gewusst! (Jes 48,5)8Du hast es weder gehört noch gewusst, noch war jemals dein Ohr geöffnet; denn ich wusste, dass du völlig treulos bist und von Mutterleib an ein Übertreter genannt worden bist. (5Mo 9,7; 5Mo 9,24; 5Mo 31,16; 5Mo 31,29; Jes 6,9; Jer 5,21; Jer 6,10; Hos 6,7; Mt 15,3)9Um meines Namens willen bin ich langmütig, und um meiner Ehre willen halte ich mich zurück, dir zugute, um dich nicht auszurotten. (2Mo 34,6; Ps 79,9; Ps 106,8; Jes 48,11; Hes 20,9; Mal 3,6)10Siehe, ich habe dich geläutert, aber nicht im Silber[schmelzofen]; im Schmelzofen des Elends habe ich dich geprüft. (5Mo 4,20; Ps 66,10; 1Petr 4,12)11Um meinetwillen, um meinetwillen will ich es vollbringen! Denn wie würde ich sonst gelästert! Und ich will meine Ehre keinem anderen geben. (Ps 10,3; Ps 10,13; Jes 37,4; Jes 37,23; Jes 42,8; Jes 43,25; Jes 48,9; Jes 52,5; Dan 7,13)12Höre auf mich, Jakob, und du, Israel, mein Berufener! Ich bin es, ich bin der Erste, und ich bin auch der Letzte! (5Mo 32,39; Jes 41,4; Jes 44,1; Jes 44,6; Offb 1,8; Offb 1,17; Offb 2,8; Offb 22,13)13Ja, meine Hand hat die Erde gegründet und meine Rechte die Himmel ausgespannt. Sobald ich ihnen zurufe, stehen sie allesamt da. (Ps 119,89; Ps 147,4; Ps 148,5; Jes 40,12; Jes 40,22; Jes 40,26)14Versammelt euch, ihr alle, und hört! Wer unter ihnen hat dies verkündigt? Er, den der HERR lieb hat, er wird sein Wohlgefallen an Babel vollstrecken und die Chaldäer seinen Arm fühlen lassen. (Jes 41,22; Jes 44,28; Jes 45,1)15Ich selbst habe es gesagt, ich habe ihn auch berufen und ihn hergebracht, und sein Weg wird gelingen. (5Mo 31,14; Jos 1,1; Jer 1,5)16Naht euch zu mir und hört dieses! Ich habe von Anfang an nicht im Verborgenen geredet. Seitdem es geschehen ist, bin ich da; und nun hat mich GOTT, der Herr, und sein Geist gesandt. (Jes 11,1; Jes 37,26; Jes 41,26; Jes 45,19; Jes 61,1; Joh 1,1; Joh 18,20)17So spricht der HERR, dein Erlöser, der Heilige Israels: Ich bin der HERR, dein Gott, der dich lehrt, was dir nützlich ist, der dich leitet auf dem Weg, den du gehen sollst. (Hi 36,22; Ps 25,8; Ps 25,12; Ps 32,8; Jes 2,3; Jes 30,21; Jes 43,14; Jes 54,13; Zef 3,5)18O dass du doch auf meine Gebote geachtet hättest! Dann wäre dein Friede wie ein Wasserstrom gewesen und deine Gerechtigkeit wie Meereswellen. (Neh 9,13; Ps 119,47; Ps 119,127; Ps 119,165; Jes 54,13; Jes 66,12)19Dein Same wäre wie der Sand, und die Sprösslinge deines Leibes wie seine Körner; sein Name würde weder ausgerottet noch vertilgt werden vor meinem Angesicht. (1Mo 22,17; 5Mo 9,14; Jes 56,5; Offb 3,5)20Zieht aus von Babel, flieht von den Chaldäern mit Jubelschall! Verkündigt dies, lasst es hören! Verbreitet es bis an das Ende der Erde und sagt: Der HERR hat seinen Knecht Jakob erlöst! (Jes 43,1; Jes 43,4; Jes 44,23; Jer 31,10; Jer 50,8; Jer 51,6; Jer 51,45; Offb 18,4)21Sie litten keinen Durst, als er sie durch die Wüsten führte, Wasser ließ er ihnen aus dem Felsen rinnen; er spaltete den Fels, da floss Wasser heraus! — (2Mo 17,6; 4Mo 20,11; Jes 43,19)22Keinen Frieden, spricht der HERR, gibt es für die Gottlosen! (Jes 57,20)
1Hør, Israels folk, Jakobs slægt, Judas efterkommere, I har højtideligt lovet at adlyde Israels Gud, men I gør det ikke.2Det er ikke nok, at I kalder Jerusalem for Guds hellige by og hævder, at I støtter jer til Israels Gud, Herren, den Almægtige.3Herren siger: „Det, som er sket med jer, forudsagde jeg for længe siden gennem profeterne. Pludselig skete det. Jeg gennemførte det, som jeg havde sagt ville ske.4Jeg ved udmærket, hvor stædige I er. Jeres nakker er ubøjelige som jern, jeres pander hårde som bronze.5Derfor sagde jeg på forhånd, hvad der ville ske, så I ikke senere skulle sige: ‚Det var mit gudebillede, som befalede, at det skulle ske.’
Guds storhed og løfte om frelse
6I hørte mine forudsigelser og så dem gå i opfyldelse. I kan lige så godt se det i øjnene. Men nu vil jeg fortælle jer noget nyt, som hidtil har været skjult for jer, noget, som I ikke før har forstået.7Det er noget helt nyt, jeg gør nu, så I skal ikke komme og sige, at det vidste I godt i forvejen.8Jeg har ikke kunnet fortælle det før nu, og I har ikke kunnet fatte det, for jeg ved jo, hvor troløse I er, oprørske fra fødslen.9For min egen skyld dæmper jeg min vrede, for min æres skyld lægger jeg bånd på mig selv og udrydder jer ikke helt.10Jeg har renset jer i lidelsens ild, som man renser sølv.11Jeg redder jer for min egen skyld, og for at mit navn ikke skal vanæres. Jeg vil ikke dele min ære med nogen.12Hør efter, Israel, mit udvalgte folk. Jeg er den eneste sande Gud, den første og den sidste.13Det var mig, der lagde jordens fundament og udspændte himmelhvælvingen. På mit ord blev de til, og de adlyder mig.14Kom og hør, hvad jeg siger. Hvem af jeres afguder har nogen sinde fortalt jer, at Kyros er min forbundsfælle, mit redskab til at udslette Babylon og udrydde kaldæernes slægt?15Jeg tilkaldte ham, og jeg giver ham sejr, hvor han rykker frem.16Kom og hør godt efter! Fra begyndelsen har jeg talt åbenlyst til jer, altid parat til at gennemføre mine planer.”[1] Og nu har Gud Herren og hans Ånd sendt mig til jer med følgende budskab:17Herren, Israels hellige Gud og Befrier, siger: „Jeg er Herren, din Gud, som lærer dig, hvad der er til dit eget bedste, og leder dig frem ad den vej, du skal gå.18Hvis du bare havde adlydt mine befalinger, ville du have oplevet fred og fremgang i overflod.19Da ville dine efterkommere være blevet talløse som sandet på stranden, og I ville have undgået min hårde straf.”20Men nu skal I forlade Babylonien og skynde jer væk fra kaldæerne. Råb af glæde og bring bud til jordens ende: „Herren har befriet sit folk, sin tjener Israel!”21Da Herren førte sit folk gennem ørkenen, led de ikke af tørst, for han kløvede klippen og lod vand vælde frem.22Men de gudløse finder ingen fred, siger Herren.