Der Dienst von Paulus und die Verführung durch falsche Apostel
1Möchtet ihr mich doch ein wenig in [meiner] Torheit ertragen! Doch ihr ertragt mich ja schon. (2Kor 7,16; 2Kor 12,11)2Denn ich eifere um euch mit göttlichem Eifer; denn ich habe euch einem Mann verlobt, um euch als eine keusche Jungfrau Christus zuzuführen. (2Mo 20,5; 2Mo 34,14; 3Mo 21,14; 5Mo 4,24; Hos 2,21; Sach 8,2; Joh 3,29; Röm 7,4; Eph 5,27; Kol 1,28; Offb 19,7)3Ich fürchte aber, es könnte womöglich, so wie die Schlange Eva verführte mit ihrer List, auch eure Gesinnung verdorben [und abgewandt] werden von der Einfalt gegenüber Christus. (1Mo 3,1; Gal 3,1; Kol 2,4; Kol 2,8)4Denn wenn der, welcher [zu euch] kommt, einen anderen Jesus verkündigt, den wir nicht verkündigt haben, oder wenn ihr einen anderen Geist empfangt, den ihr nicht empfangen habt, oder ein anderes Evangelium, das ihr nicht angenommen habt, so habt ihr das gut ertragen. (Apg 4,12; Gal 1,6)5Denn ich meine, dass ich jenen »bedeutenden Aposteln« in nichts nachstehe. (2Kor 11,13; 2Kor 12,11)6Und wenn ich auch in der Rede ein Unkundiger bin, so doch nicht in der Erkenntnis; sondern wir sind euch gegenüber auf jede Weise in allem offenbar geworden. (1Kor 1,17; 2Kor 6,6; 2Kor 10,10; 2Kor 12,12; Eph 3,4)7Oder habe ich eine Sünde begangen, indem ich mich selbst erniedrigte, damit ihr erhöht würdet, sodass ich euch unentgeltlich das Evangelium Gottes verkündigt habe? (Apg 18,3; 1Kor 9,6)8Andere Gemeinden habe ich beraubt und von ihnen Lohn genommen, um euch zu dienen! (2Kor 11,9; Phil 4,14)9Und als ich bei euch war und Mangel litt, bin ich niemand zur Last gefallen; denn meinen Mangel füllten die Brüder aus, die aus Mazedonien kamen; und in allem habe ich mich gehütet, euch zur Last zu fallen, und werde mich auch ferner hüten. (Apg 18,5; 2Kor 12,14; Phil 4,11; 1Thess 2,9)10So gewiss die Wahrheit des Christus in mir ist, soll dieser Ruhm mir nicht verwehrt werden in den Gegenden von Achaja. (Röm 9,1; 1Kor 9,15)11Warum das? Weil ich euch nicht lieb habe? Gott weiß es. (1Kor 16,24; 2Kor 11,31; 2Kor 12,15; 1Thess 2,5)12Was ich aber tue, das werde ich auch ferner tun, um denen die Gelegenheit abzuschneiden, welche eine Gelegenheit suchen, um in dem, dessen sie sich rühmen, so erfunden zu werden wie wir. (1Kor 10,33)13Denn solche sind falsche Apostel, betrügerische Arbeiter, die sich als Apostel des Christus verkleiden. (Mt 7,15; Joh 10,1; Joh 10,10; Apg 20,30; Röm 16,18; Phil 3,2; Tit 1,10; 2Petr 2,1; 1Joh 4,1; Offb 2,2)14Und das ist nicht verwunderlich, denn der Satan selbst verkleidet sich als ein Engel des Lichts. (2Kor 12,7; 2Petr 2,4; Jud 1,6; Offb 9,11)15Es ist also nichts Besonderes, wenn auch seine Diener sich verkleiden als Diener der Gerechtigkeit; aber ihr Ende wird ihren Werken entsprechend sein. (Phil 3,19)
Leiden im Aposteldienst
16Ich sage nochmals: Niemand soll mich für töricht halten! Andernfalls aber nehmt mich als einen Törichten an, damit auch ich mich ein wenig rühmen kann. (2Kor 11,1)17Was ich jetzt rede, das rede ich nicht dem Herrn gemäß, sondern wie in Torheit, in diesem zuversichtlichen Rühmen. (1Kor 7,6; 1Kor 7,12)18Da viele sich rühmen nach dem Fleisch, will auch ich mich rühmen. (Phil 3,3)19Ihr, die ihr klug seid, ertragt ja gerne die Törichten. (1Kor 4,10)20Ihr ertragt es ja, wenn jemand euch versklavt, wenn jemand euch aufzehrt, wenn jemand euch einfängt, wenn jemand sich überhebt, wenn jemand euch ins Gesicht schlägt. (1Kor 7,23; Gal 2,4; Gal 4,17)21Zur Schande sage ich das, dass wir so schwach waren. Worauf aber jemand pocht (ich rede in Torheit), darauf poche ich auch. (2Kor 10,10)22Sie sind Hebräer? Ich bin es auch. Sie sind Israeliten? Ich auch. Sie sind Abrahams Same? Ich auch. (Röm 11,1; Phil 3,5)23Sie sind Diener des Christus? Ich rede unsinnig: Ich bin’s noch mehr! Ich habe weit mehr Mühsal, über die Maßen viele Schläge ausgestanden, war weit mehr in Gefängnissen, öfters in Todesgefahren. (Apg 9,16; 1Kor 15,10; 1Kor 15,31; 2Kor 1,8; 2Kor 6,4)24Von den Juden habe ich fünfmal 40 Schläge weniger einen empfangen;25dreimal bin ich mit Ruten geschlagen, einmal gesteinigt worden; dreimal habe ich Schiffbruch erlitten; einen Tag und eine Nacht habe ich in der Tiefe zugebracht[1]. (Apg 14,19; Apg 16,22)26Ich bin oftmals auf Reisen gewesen, in Gefahren auf Flüssen, in Gefahren durch Räuber, in Gefahren vom eigenen Volk, in Gefahren von Heiden, in Gefahren in der Stadt, in Gefahren in der Wüste, in Gefahren auf dem Meer, in Gefahren unter falschen Brüdern; (Apg 9,23; Apg 14,5; Apg 17,5; Apg 17,13; Apg 18,12; Apg 19,23; 1Thess 2,14)27in Arbeit und Mühe, oftmals in Nachtwachen, in Hunger und Durst; oftmals in Fasten, in Kälte und Blöße; (Apg 20,31; Röm 8,35; 1Kor 4,11; 2Kor 6,4; 1Thess 2,9)28zu alledem der tägliche Andrang zu mir, die Sorge für alle Gemeinden. (Ps 69,10; Apg 15,36)29Wer ist schwach, und ich bin nicht auch schwach? Wem wird Anstoß bereitet, und ich empfinde nicht brennenden Schmerz? (1Kor 9,22; Gal 6,2)30Wenn ich mich rühmen soll, so will ich mich meiner Schwachheit rühmen. (2Kor 12,9)31Der Gott und Vater unseres Herrn Jesus Christus, der gelobt sei in Ewigkeit, er weiß, dass ich nicht lüge. (Röm 9,5; 2Kor 11,11)32In Damaskus bewachte der Statthalter des Königs Aretas[2] die Stadt der Damaszener, weil er mich verhaften wollte; (Apg 9,23; 2Kor 11,26)33und ich wurde durch ein Fenster in einem Korb an der Mauer hinabgelassen und entkam seinen Händen. (Jos 2,15; 1Sam 19,12)
1Nu håber jeg, I vil bære over med lidt tåbelig snak fra min side—ja, det gør I jo allerede!2Gud har lagt en længsel i mit hjerte efter at beskytte jer mod åndelig utroskab. For ligesom en ung jomfru holder sig fra andre mænd i hengivenhed over for den mand, hun er forlovet med, sådan bør I være hengivne over for Kristus alene.3Men jeg er bange for, at det skal lykkes nogle af de falske forkyndere at dreje jeres tanker bort fra den rene og enkle hengivenhed over for Kristus, ligesom Slangen narrede Eva med sin snedige overtalelsesevne.4For hvis nogen kommer og forkynder jer en anden Jesus, end ham vi forkyndte, eller hvis I åbner jer for en anden ånd end Helligånden, som I modtog, eller hvis nogen viser jer en anden vej til frelse, så accepterer I det uden videre!5Men jeg mener ikke, at jeg står tilbage for de „superapostle”, som optræder hos jer.6Det kan godt være, at jeg ikke er nogen stor taler, men jeg har til gengæld et indgående kendskab til det, jeg taler om. Det er I vist også klar over, for vi har bevist det over for jer på mange forskellige måder.7Var det forkert af mig at forkynde Guds budskab uden at få betaling for det? Skulle jeg have fremhævet mig selv noget mere? Når jeg bøjede mig ned, var det for at kunne løfte jer op.8I de andre menigheder tog jeg imod betaling, for at jeg kunne klare at betjene jer.9Og da mine penge slap op, mens jeg var hos jer, bad jeg ikke jer om noget, men det var de kristne, som kom fra Makedonien, der gav mig, hvad jeg havde brug for. Jeg har aldrig bebyrdet jer med udgifter og vil heller ikke gøre det.10Så sandt Kristus bor i mig, skal den ære ikke tages fra mig i provinsen Akaja.11Hvorfor ikke? Mon det er, fordi jeg ikke elsker jer? Gud ved, hvor meget jeg elsker jer!12Jeg vil fortsat handle på den måde over for jer, for at de andre ikke skal få en chance for at prale med, at de står på linie med os.13De er nemlig falske apostle. De er bedragere, som giver sig ud for at være sendt af Kristus.14Det er ikke så mærkeligt, for Satan selv giver sig jo ud for at være en lysets engel.15Derfor kan det ikke undre nogen, at de, der tjener Satan, påstår, at de tjener Gud. Men de vil få løn som forskyldt.
Paulus’ lidelser som apostel
16Nu vil jeg alligevel prale lidt. Det gør jeg ikke, for at I skal synes, jeg er tåbelig, men selvom I skulle synes det, så hør alligevel på mig.17Herren har ikke befalet mig at fremhæve mig selv, og det er sikkert tåbeligt af mig at gøre det.18Men når så mange andre roser sig af de ydre ting, som verden ser på, så vil jeg også gøre det.19I er jo så kloge, at I gladelig tager imod nogle tåbeligheder.20I accepterer uden videre, hvis nogen umyndiggør jer eller æder jer ud af huset, eller hvis nogen tager magten over jer, ophøjer sig selv og behandler jer med foragt.21Jeg må med skam bekende, at vi er for svage til den slags! Men når de andre nu tillader sig at prale, så lad mig også gøre det, selvom det er tåbeligt.22De er stolte over at være hebraisktalende jøder. Det er jeg også! De siger, at de hører til Guds udvalgte folk. Det gør jeg også! De siger, at de er Abrahams efterkommere. Det er jeg også!23De siger, at de tjener Kristus. Nu bliver jeg helt ustyrlig: Det gør jeg da endnu mere end dem! Jeg har slidt og slæbt mere end dem, og jeg har været i fængsel flere gange, end de har. Jeg er blevet pryglet mere end dem og har ofte været døden nær.24Fem gange har jøderne givet mig de frygtelige 39 piskeslag.25Tre gange er jeg blevet slået med stokke, og én gang er jeg blevet stenet. Tre gange har jeg lidt skibbrud, og et helt døgn har jeg drevet rundt på havet.26Jeg har haft mange farlige rejser. Jeg har været i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare blandt mine egne landsmænd og i fare blandt fremmede folkeslag. Jeg har været i fare i byer, i ørkener og på de oprørte have. Jeg har også været i fare midt iblandt mennesker, der gav sig ud for at være kristne.27Jeg har slidt, lidt afsavn og haft mange søvnløse nætter. Jeg har lidt sult og tørst, og mange gange har jeg fastet. Ofte har jeg frosset og manglet tøj at tage på.28Og oven i alt det daglige, ydre stress bekymrer jeg mig for, hvordan menighederne klarer sig.29Er det mærkeligt, at også jeg føler mig svag? Er det mærkeligt, at også jeg fristes til at give op, når andre falder fra?30Skal jeg endelig rose mig af noget, så lad mig rose mig af min magtesløshed.31Gud, vores Herres Jesu Kristi Far, ved, at jeg taler sandt. Han være priset i al evighed!32I Damaskus satte Kong Aretas’ guvernør vagter ved byens porte for at fange mig.33Men gennem et hul i bymuren blev jeg firet ned i en kurv og slap derfra.