1Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke.[1] Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham,2og han begyndte at undervise dem:[2]
Sand lykke
3„Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud[3]— for de skal få del i Guds rige. (Luk 6,20)4Velsignede er de, der sørger over situationen[4]— for de skal blive trøstet.5Velsignede er de ydmyge— for de skal få landet[5] i eje. (Salm 37,11)6Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed— for de skal få slukket deres tørst.7Velsignede er de barmhjertige— for de skal mødes med barmhjertighed.8Velsignede er de rene af hjertet— for de skal få lov at se Gud.9Velsignede er de, der stifter fred— for de skal kaldes børn af Gud.10Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje— for de skal få del i Guds rige.11Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig.12Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.
Jordens salt og verdens lys
13I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?[6] Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned. (Mark 4,21; Mark 9,50; Luk 8,16; Luk 14,34)14I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk.15Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset.16På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære.
Jesus er kommet for at opfylde Toraen og profetierne
17I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne.[7] Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem.18Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen.19Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige.20Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.
Om forsoning i stedet for vrede
21I har hørt, at der blev sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke begå drab.’ Hvis nogen gør det, skal de stilles for retten.22Men jeg siger jer: Den, der blot bliver vred på en af sine nærmeste, burde stilles for retten. Og den, der kalder en anden for en forbandet idiot, burde straks stilles for en domstol. Og de, der kalder andre for ugudelige tåber, fortjener selv at blive kastet i Helvedes ild.23Når du går hen for at give en gave til Gud, og du så kommer i tanke om, at en af dine bekendte har noget imod dig,24så lad gaven vente. Gå først hen og bliv forsonet med vedkommende. Derefter kan du bringe din gave.25Hvis nogen anklager dig for ikke at have betalt, hvad du skylder, så få et forlig i stand, inden det er for sent. Ellers bliver du slæbt i retten, og dommeren overgiver dig til retsbetjenten, som sætter dig i fængsel.26Det siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt alt, hvad du skylder.
Om ægteskabsbrud og skilsmisse
27I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’[8] (2.Mos 20,14; Mark 10,11; Luk 16,18)28Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte.29Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild.30Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.31I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.[9] (5.Mos 24,1)32Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,[10] og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.
Om at sværge
33Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’[11] (4.Mos 30,3)34Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone.35Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by.36Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort.37Sig ganske enkelt: ‚Ja, jeg vil’, eller: ‚Nej, jeg vil ikke’. Hvad der ligger ud over det, kommer fra den Onde.
Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld
38I har hørt, at der blev sagt: ‚Øje for øje og tand for tand.’[12] (2.Mos 21,24; 5.Mos 19,21; Luk 6,27)39Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre[13] kind, så vend den anden til.40Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.[14]41Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham.42Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.43I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’[15] (3.Mos 19,18; 5.Mos 7,2; 2.Sam 22,41; Salm 139,22)44Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.[16] (Luk 6,27)45Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør.46Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre.47Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det?48Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.[17] (Luk 6,36)
13“You are the salt of the earth, but if salt has lost its taste, how shall its saltiness be restored? It is no longer good for anything except to be thrown out and trampled under people’s feet. (Mark 9,50; Luk 14,34)14“You are the light of the world. A city set on a hill cannot be hidden. (Joh 8,12; Ef 5,8; Filip 2,15)15Nor do people light a lamp and put it under a basket, but on a stand, and it gives light to all in the house. (Mark 4,21; Luk 8,16; Luk 11,33)16In the same way, let your light shine before others, so that[2] they may see your good works and give glory to your Father who is in heaven. (Matt 9,8; Joh 15,8; 2.Kor 9,13; Filip 1,11; File 1,6; 1.Pet 2,12)
Christ Came to Fulfill the Law
17“Do not think that I have come to abolish the Law or the Prophets; I have not come to abolish them but to fulfill them. (Matt 7,12; Rom 3,31; Rom 10,4; Rom 13,8; Gal 3,24)18For truly, I say to you, until heaven and earth pass away, not an iota, not a dot, will pass from the Law until all is accomplished. (Matt 24,35; Luk 16,17)19Therefore whoever relaxes one of the least of these commandments and teaches others to do the same will be called least in the kingdom of heaven, but whoever does them and teaches them will be called great in the kingdom of heaven. (Matt 11,11; Matt 18,1; 1.Kor 3,12; Gal 3,10; Jak 2,10)20For I tell you, unless your righteousness exceeds that of the scribes and Pharisees, you will never enter the kingdom of heaven. (Joh 3,5; Rom 10,3; Filip 3,9)
Anger
21“You have heard that it was said to those of old, ‘You shall not murder; and whoever murders will be liable to judgment.’ (2.Mos 20,13; 5.Mos 5,17; 5.Mos 16,18; Matt 5,27; Matt 5,31; Matt 5,33; Matt 5,38; Matt 5,43; Matt 19,18; Mark 10,19; Luk 18,20; Rom 13,9; Jak 2,11)22But I say to you that everyone who is angry with his brother[3] will be liable to judgment; whoever insults[4] his brother will be liable to the council; and whoever says, ‘You fool!’ will be liable to the hell[5] of fire. (Matt 5,21; Matt 5,29; Matt 18,9; Mark 9,43; Jak 3,6; 1.Joh 3,15)23So if you are offering your gift at the altar and there remember that your brother has something against you, (Matt 6,15; Matt 8,4; Matt 23,18; Mark 11,25)24leave your gift there before the altar and go. First be reconciled to your brother, and then come and offer your gift.25Come to terms quickly with your accuser while you are going with him to court, lest your accuser hand you over to the judge, and the judge to the guard, and you be put in prison. (Luk 12,58)26Truly, I say to you, you will never get out until you have paid the last penny.[6] (Matt 18,34)
Lust
27“You have heard that it was said, ‘You shall not commit adultery.’ (2.Mos 20,14; 5.Mos 5,18; Matt 5,21)28But I say to you that everyone who looks at a woman with lustful intent has already committed adultery with her in his heart. (2.Sam 11,2; Job 31,1; Ord 6,25)29If your right eye causes you to sin, tear it out and throw it away. For it is better that you lose one of your members than that your whole body be thrown into hell. (Matt 5,22; Matt 10,28; Matt 13,41; Matt 18,8; Matt 23,15; Matt 23,33; Mark 9,43; Luk 12,5; Luk 17,1)30And if your right hand causes you to sin, cut it off and throw it away. For it is better that you lose one of your members than that your whole body go into hell. (Matt 5,29)
Divorce
31“It was also said, ‘Whoever divorces his wife, let him give her a certificate of divorce.’ (5.Mos 24,1; Jer 3,1; Matt 5,27; Matt 19,7)32But I say to you that everyone who divorces his wife, except on the ground of sexual immorality, makes her commit adultery, and whoever marries a divorced woman commits adultery. (Matt 19,9; Mark 10,11; Luk 16,18; Rom 7,3; 1.Kor 7,10)
Oaths
33“Again you have heard that it was said to those of old, ‘You shall not swear falsely, but shall perform to the Lord what you have sworn.’ (3.Mos 19,12; 4.Mos 30,2; 5.Mos 23,21; Præd 5,4; Matt 5,27; 1.Tim 1,10)34But I say to you, Do not take an oath at all, either by heaven, for it is the throne of God, (Es 66,1; Matt 23,22; Ap G 7,49; Jak 5,12; Åb 4,2)35or by the earth, for it is his footstool, or by Jerusalem, for it is the city of the great King. (Salm 48,2)36And do not take an oath by your head, for you cannot make one hair white or black.37Let what you say be simply ‘Yes’ or ‘No’; anything more than this comes from evil.[7] (Ord 10,19)