Johannes Døber kommer i tvivl, om Jesus er Messias
1Efter at Jesus havde instrueret og udsendt sine 12 disciple, gik han selv videre til de omliggende byer for at undervise folk og forkynde de gode nyheder. (Luk 7,18)2I sin fængselscelle hørte Johannes Døber om, hvad Jesus gik rundt og gjorde. Han sendte derfor sine disciple hen for at spørge ham:3„Er du den Messias, vi har ventet på så længe, eller skal vi vente en anden?”4Jesus sagde til dem: „Gå tilbage til Johannes og fortæl ham, hvad I selv har set og hørt:5Blinde får deres syn, lamme går omkring, spedalske bliver helbredt, døve får hørelsen, døde bliver levende, og der forkyndes godt nyt for dem, som erkender deres behov for hjælp.[1] (Es 61,1; Luk 4,18; Joh 5,36)6Sig til ham: Velsignede er de, som ikke mister troen på mig.”
Jesus taler om Johannes som profet
7Da Johannes Døbers disciple var gået, begyndte Jesus at tale om ham til folkeskaren. Han sagde: „Dengang I tog ud i ødemarken for at lytte til Johannes, hvad så I? Et siv, der svajede hid og did for vinden? (Luk 7,24)8Nej, vel? En mand klædt på som en fyrste? Nej, den slags folk bliver i deres paladser.9Var det for at møde en profet fra Gud? Ja, men ikke bare en almindelig profet.10For Johannes er den mand, om hvem der er skrevet: ‚Jeg vil sende min udsending foran dig. Han skal berede vejen for dig.’[2]11Det siger jeg jer: Ingen af profeterne har haft en opgave, der var mere betydningsfuld end den, Johannes har haft. Men selv den mest ubetydelige i Guds nye rige er større end ham.
Både Johannes og Jesus har mødt megen modstand
12Lige fra Johannes begyndte sit virke, har Guds rige mødt voldsom modstand, og modstanderne søger at komme det til livs.[3] (Matt 12,29; Matt 13,19; Luk 7,30; Joh 10,12; Joh 10,28; Ap G 23,10)13Både Toraen[4] og alle profeterne til og med Johannes har profeteret om Guds rige.14Og hvis I ellers vil tro det, så er Johannes den profet, som det er forudsagt skulle komme lige før Messias.15Lad dem høre, som har øre.16Hvordan skal jeg beskrive den slags mennesker?[5] Forestil jer nogle børn, der sidder på torvet og råber til deres kammerater:17‚Vi spillede på fløjte for jer, men I ville ikke være med til at synge og danse. Vi spillede sørgesange, men I ville heller ikke være med til at sørge.’18Sådan har folk også reageret over for Johannes Døber og mig. Johannes levede et liv i afholdenhed uden fester, og folk sagde om ham: ‚Årh, han er ikke rigtig klog!’19Derefter kom Menneskesønnen, som både spiser god mad og drikker vin, og folk siger om mig: ‚Sikken en ædedolk og drukkenbolt. Tænk, han er ven med de værste syndere!’ Nuvel, Guds visdom erfares af dem, som følger den.”
Dommen over de byer, som har forkastet Jesus
20Derefter begyndte Jesus at anklage de byer, hvis indbyggere ikke havde vendt sig til Gud på trods af alle de undere, de havde set ham gøre: (Luk 10,13)21„Ve dig, Horazin! Ve dig, Betsajda! Hvis de undere, som jeg udførte i jeres gader, var sket i Tyrus og Sidon, så ville de for længe siden have angret deres ondskab.22Det siger jeg jer: Tyrus og Sidon vil slippe billigere på dommens dag end jer.23Og du, Kapernaum, mon du skal ophøjes til Himlen? Nej, du skal sendes i dødsriget, for hvis de undere, jeg udførte i dine gader, var sket i Sodoma, så havde den by eksisteret den dag i dag.24Men nu skal Sodoma slippe lettere på dommens dag end dig.”
Jesus indbyder de trætte og overbebyrdede
25Derefter udbrød Jesus: „Jeg priser dig Far, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult det her for de selvkloge og overlegne. I stedet har du åbenbaret det for de ydmyge. (Luk 10,21)26Ja, Far, det var din vilje, at det skulle være sådan.”27Så fortsatte han: „Alt, hvad jeg har, det har jeg fået fra min himmelske Far. Han alene kender mig fuldt ud, og jeg alene kender ham fuldt ud. Men den, som jeg åbenbarer Faderen for, får også lov at kende ham.28Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder—og jeg vil give jer hvile.29Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen.30Mit åg vil hjælpe jer, og min byrde vil føles let.”
1When Jesus had finished instructing his twelve disciples, he went on from there to teach and preach in their cities.2Now when John heard in prison about the deeds of the Christ, he sent word by his disciples (Matt 1,17; Matt 4,12; Matt 9,14; Matt 14,3; Luk 7,18)3and said to him, “Are you the one who is to come, or shall we look for another?” (Luk 3,15; Joh 4,25; Joh 6,14; Joh 11,27)4And Jesus answered them, “Go and tell John what you hear and see:5the blind receive their sight and the lame walk, lepers[1] are cleansed and the deaf hear, and the dead are raised up, and the poor have good news preached to them. (Matt 5,3; Luk 4,18; Luk 7,22; Jak 2,5)6And blessed is the one who is not offended by me.” (Es 8,14; Joh 6,61)7As they went away, Jesus began to speak to the crowds concerning John: “What did you go out into the wilderness to see? A reed shaken by the wind? (Matt 3,1; Luk 1,80; Ef 4,14; Jak 1,6)8What then did you go out to see? A man[2] dressed in soft clothing? Behold, those who wear soft clothing are in kings’ houses.9What then did you go out to see? A prophet?[3] Yes, I tell you, and more than a prophet. (Matt 14,5; Matt 21,26; Luk 1,76)10This is he of whom it is written, “‘Behold, I send my messenger before your face, who will prepare your way before you.’ (Mal 3,1; Mark 1,2)11Truly, I say to you, among those born of women there has arisen no one greater than John the Baptist. Yet the one who is least in the kingdom of heaven is greater than he.12From the days of John the Baptist until now the kingdom of heaven has suffered violence,[4] and the violent take it by force. (Luk 16,16)13For all the Prophets and the Law prophesied until John, (Matt 11,12)14and if you are willing to accept it, he is Elijah who is to come. (Mal 4,5; Matt 17,10; Mark 9,11; Luk 1,17; Joh 1,21)15He who has ears to hear,[5] let him hear. (Matt 13,9; Matt 13,43; Luk 8,8; Luk 14,35)16“But to what shall I compare this generation? It is like children sitting in the marketplaces and calling to their playmates,17“‘We played the flute for you, and you did not dance; we sang a dirge, and you did not mourn.’18For John came neither eating nor drinking, and they say, ‘He has a demon.’ (Matt 3,4; Mark 1,6; Luk 1,15)19The Son of Man came eating and drinking, and they say, ‘Look at him! A glutton and a drunkard, a friend of tax collectors and sinners!’ Yet wisdom is justified by her deeds.”[6] (Matt 9,10; Matt 9,11; Matt 18,17; Luk 7,36; Luk 14,1; Luk 15,2; Luk 19,7; Joh 2,1; Joh 12,2)
Woe to Unrepentant Cities
20Then he began to denounce the cities where most of his mighty works had been done, because they did not repent. (Salm 81,11; Es 1,2)21“Woe to you, Chorazin! Woe to you, Bethsaida! For if the mighty works done in you had been done in Tyre and Sidon, they would have repented long ago in sackcloth and ashes. (Ez 28,2; Amos 1,9; Matt 15,21; Mark 3,8; Luk 10,12)22But I tell you, it will be more bearable on the day of judgment for Tyre and Sidon than for you. (Matt 11,21; Luk 12,47; Ap G 17,31)23And you, Capernaum, will you be exalted to heaven? You will be brought down to Hades. For if the mighty works done in you had been done in Sodom, it would have remained until this day. (Es 14,13; Matt 16,18; Luk 16,23; Ap G 2,27)24But I tell you that it will be more tolerable on the day of judgment for the land of Sodom than for you.” (Matt 10,15; Matt 11,22)