Din browser er ikke opdateret. Hvis ERF Bibleserver er meget langsom, venligst opdater din browser.

Login
... og brug alle funktioner!

  • Læs det1. Mose 3
  • Noter
  • Bogmærker
  • Likes
  • Historie
  • Ordbøger
  • Læseplan
  • Grafik
  • Videoer
  • Særlige lejligheder
  • Giv
  • Blog
  • Nyhedsbrev
  • Partner
  • Hjælp
  • Kontakt
  • Alexa Skill
  • Til webmasters
  • Privatlivspolitik
  • Accessibility Statement
  • Databeskyttelsesforordningen (GDPR)
  • Aftryk
  • Language: Dansk
© 2025 ERF
Log ind gratis

Lukas 22

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica

De jødiske ledere søger en anledning til at få Jesus ryddet af vejen

1 Tiden for påskefesten[1] nærmede sig. (Matt 26,1; Mark 14,1) 2 Ypperstepræsterne og de skriftlærde drøftede, hvordan de kunne få Jesus slået ihjel, uden at der blev uroligheder. 

Judas beslutter at forråde Jesus

3 Da fór Djævelen i Judas Iskariot, som var en af de Tolv. (Matt 26,14; Mark 14,10) 4 Han opsøgte ypperstepræsterne og lederne af det vagtmandskab, der hørte til templet, og han forklarede dem, hvordan han kunne forråde Jesus til dem. 5 Det var de glade for at høre, og de lovede ham en vis sum penge. 6 Judas accepterede, og fra det øjeblik ventede han på en gunstig anledning, hvor Jesus ikke var omgivet af en masse mennesker. 

Forberedelsen til påskemåltidet

7 Så kom den første dag under påskefesten, hvor påskelammet skulle slagtes. (Matt 26,17; Mark 14,12) 8 Jesus kaldte på Peter og Johannes. „Gå ind til byen og gør klar til, at vi sammen kan fejre påskemåltidet,” sagde han. 9 „Hvor vil du have, at vi skal gå hen og gøre det hele parat?” spurgte de. 10 „Når I kommer ind i byen, vil I møde en mand, der bærer på en vandkrukke. Følg efter ham til det hus, hvor han går ind, 11 og sig til husets ejer: ‚Mesteren spørger: Hvor er det rum, hvor jeg kan spise påskemåltidet sammen med mine disciple?’ 12 Så vil han føre jer op ovenpå til et stort rum, hvor der er gjort klar med borde og hynder på gulvet. Der skal I gøre måltidet parat.” 13 Da de kom ind i byen, fandt de det hele, sådan som Jesus havde sagt, og de gjorde alt klar til påskemåltidet. 

Påskemåltidet påbegyndes

14 Da tiden var inde, gik Jesus derhen sammen med apostlene, og de lagde sig omkring bordet for at begynde måltidet.[2] 15 Jesus sagde til dem: „Af hele mit hjerte har jeg længtes efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide, 16 for jeg siger jer: Det er det sidste påskemåltid, jeg tager del i, indtil der bliver den fuldkomne påske i Guds rige.” 17 Så tog han et bæger med vin, takkede Gud og sagde: „Tag denne vin og del den imellem jer, 18 for jeg siger jer: Jeg skal ikke drikke vin igen, før Guds rige kommer.” 

Jesus indstifter den nye pagt

19 Senere tog Jesus et brød, takkede Gud, brækkede det over, gav det videre til disciplene og sagde: „Dette brød er mit legeme, som ofres for jer. Spis det til minde om mig.” (Matt 26,26; Mark 14,22; 1.Kor 11,23) 20 Efter måltidet tog han vinbægeret og sagde: „Dette bæger vin er mit blod, som udgydes for jer. Det besegler den nye pagt.” 

Jesus forudsiger Judas’ forræderi

21 Jesus fortsatte: „Men en af jer, som spiser sammen med mig, vil forråde mig. (Matt 26,21; Mark 14,18; Joh 13,21) 22 Menneskesønnen skal dø, sådan som Gud har bestemt det. Men ve det menneske, som forråder mig!” 23 Straks begyndte disciplene at diskutere hvem af dem, der kunne finde på at gøre sådan noget. 

Lederskab i Guds rige

24 Disciplene diskuterede også hvem af dem, der var bedst egnet som leder. (Matt 19,28; Matt 20,25; Mark 10,42) 25 Da sagde Jesus til dem: „Denne verdens magthavere hundser med dem, de har under sig, og selv en diktator ynder at kalde sig folkets velgører. 26 Sådan skal I ikke opføre jer. De, der er ledere iblandt jer, skal være villige til at tjene dem, de er ledere for. De, som har højest rang iblandt jer, skal stå på lige fod med dem, som har den laveste rang. 27 Ude i verden er det sådan, at den, der bliver beværtet, er større end den, som tjener ved bordet. Men jeg er iblandt jer som den, der tjener. 28 I har trofast stået sammen med mig i mine prøvelser. 29 Med den autoritet, som min Far har givet mig, lover jeg jer nu, 30 at I skal få lov til at sidde til bords i mit rige, ja, I skal få lov til at sidde på troner og regere over Israels 12 stammer.” 

Jesus forudsiger, at Peter vil tage afstand fra ham

31 Jesus henvendte sig nu til Simon Peter: „Simon, Satan vil friste jer til fald, (Matt 26,33; Mark 14,29; Joh 13,36) 32 men jeg har bedt om, at du ikke skal miste troen. Når du senere hen angrer og omvender dig, da styrk de andre disciple.” 33 „Herre,” svarede Peter, „for dig er jeg villig til at gå i fængsel, ja, til at dø, om det skal være.” 34 „Det siger jeg dig, Peter, inden natten er forbi, og hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.” 

Hårde tider forude

35 Derefter spurgte Jesus disciplene: „Da jeg sendte jer ud uden pung eller taske eller ekstra sandaler, kom I da til at mangle noget?” „Nej,” svarede de. 36 „Men nu skal den, som har penge, tage dem med. Den, som har en taske, skal tage den med, og den, som ikke har et sværd, skal sælge sin kappe og købe et. 37 Det skriftsted, der siger: ‚Han blev regnet som en synder,’[3] vil snart gå i opfyldelse, for det, der er skrevet om mig, skal nødvendigvis opfyldes.” (Salm 22,1; Salm 22,17; Es 53,1; Es 53,12) 38 „Se, Herre! Vi har to sværd!” „Nok om det,” svarede Jesus. 

Jesus kæmper i bøn i Getsemane

39 Sammen med disciplene gik Jesus nu som så ofte før ud til Olivenbjerget. (Matt 26,36; Mark 14,32) 40 Der sagde han til dem: „Bed Gud om hjælp til ikke at bukke under for fristelserne.” 41 Så gik han så langt som et stenkast fra dem, knælede ned og bad: 42 „Far, hvis du er villig til det, så tag det her lidelsens bæger fra mig. Men din vilje ske, ikke min!” 43 Da viste en engel sig for ham og styrkede ham. 44 Han var i en sådan dødsangst, at hans sved faldt som bloddråber på jorden, mens han bad mere og mere indtrængende.[4] 45 Da han rejste sig og gik hen til disciplene, var de faldet i søvn af træthed og fortvivlelse. 46 „Hvordan kan I sove?” sagde han. „Rejs jer op og bed, så I ikke bukker under for fristelserne.” 

Jesus pågribes og afslår at forsvare sig

47 Allerede mens Jesus talte, nærmede en flok mænd sig med Judas, en af de Tolv, i spidsen. Han gik lige hen til Jesus og hilste ham med et kys på kinden. (Matt 26,47; Mark 14,43; Joh 18,3) 48 „Judas, forråder du Menneskesønnen med et kys?” sagde Jesus. 49 Da de andre disciple blev klar over, hvad der var ved at ske, råbte de: „Skal vi slå til, Herre?” 50 Uden at vente på svar langede en af dem ud efter ypperstepræstens tjener med sit sværd og huggede hans højre øre af. 51 „Nej, lad dem blot gå så vidt!” svarede Jesus, og så rørte han ved mandens øre og helbredte ham. 52 Derefter henvendte han sig til dem, der var kommet for at arrestere ham: ypperstepræsterne, officererne blandt vagtmandskabet og de øvrige jødiske ledere, som var fulgt med. „Jeg må være en farlig forbryder, siden I kommer med sværd og knipler for at arrestere mig! 53 Hvorfor pågreb I mig ikke i templet? Jeg var der jo hver eneste dag. Men nu er det jeres time, og mørket har magten.” 

Jesus føres bort, og Peter nægter at kendes ved ham

54 Så greb de Jesus og førte ham til ypperstepræstens hus. Peter fulgte efter, men på sikker afstand. (Matt 26,57; Matt 26,69; Mark 14,53; Mark 14,66; Joh 18,12; Joh 18,25) 55 Vagtmandskabet havde tændt bål midt i gården, og Peter slog sig ned blandt dem, der sad rundt om det. 56 En tjenestepige lagde mærke til ham i skæret fra ilden og stirrede på ham. Så udbrød hun: „Han dér var også sammen med Jesus!” 57 „Kvinde, jeg kender overhovedet ikke den mand,” forsikrede Peter. 58 Lidt efter var der en anden, som fik øje på Peter: „Du er også en af dem!” råbte han. „Vel er jeg ej, mand!” råbte Peter tilbage. 59 En times tid senere var der en, der forsikrede: „Han dér er bestemt en af Jesu disciple. I kan jo selv høre, at han er fra Galilæa!” 60 Men Peter råbte: „Mand dog, jeg aner ikke, hvad du taler om!” Netop da var der en hane, der galede. 61 Jesus vendte sig om og så på Peter, og pludselig huskede han, hvad Jesus havde sagt: „Inden hanen galer i nat, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.” 62 Da gik Peter udenfor og brast i en fortvivlet gråd. 

Jesus bliver hånet af vagterne

63 Vagterne, der stod omkring Jesus, slog og hånede ham. (Matt 26,67; Mark 14,65) 64 De gav ham bind for øjnene, og efter hvert slag råbte de: „Hvem var det, der slog dig, profet?” 65 Også på mange andre måder hånede de ham. 

Jesus i forhør hos de jødiske ledere

66 Det var nu ved at blive lyst, og det jødiske råd var samlet, både ypperstepræsterne, de skriftlærde og alle de øvrige ledere. Jesus blev ført frem for rådet, (Matt 26,59; Mark 14,55; Joh 18,19) 67 og man tog ham i forhør: „Er du Messias, så sig os det lige ud.” „I tror jo ikke på, hvad jeg siger,” svarede Jesus. 68 „Og I plejer heller ikke at svare, når jeg spørger jer om noget. 69 Men snart skal Menneskesønnen tage plads ved den mægtige Guds højre side.” 70 Straks råbte de i munden på hinanden: „Så er du altså Guds Søn?” Jesus svarede: „I siger det selv. Ja, jeg er!” 71 „Så er der ikke brug for flere vidner!” lød det rundt omkring. „Nu har han selv indrømmet det.” 

Bibelen på hverdagsdansk TM
(The Bible in Everyday Danish TM)
Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc.
Used with permission. All rights reserved worldwide.

“Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Lukas 22

English Standard Version

fra Crossway

The Plot to Kill Jesus

1 Now the Feast of Unleavened Bread drew near, which is called the Passover. (Matt 26,2; Mark 14,1; Joh 6,4) 2 And the chief priests and the scribes were seeking how to put him to death, for they feared the people. (Matt 21,46; Joh 11,53) 

Judas to Betray Jesus

3 Then Satan entered into Judas called Iscariot, who was of the number of the twelve. (Matt 26,14; Matt 27,3; Mark 14,10; Luk 6,16; Joh 6,71; Joh 12,4; Joh 13,2; Joh 13,27; Joh 13,30; Ap G 1,16; Ap G 5,3) 4 He went away and conferred with the chief priests and officers how he might betray him to them. (Ap G 4,1; Ap G 5,24; Ap G 5,26) 5 And they were glad, and agreed to give him money. 6 So he consented and sought an opportunity to betray him to them in the absence of a crowd. (Matt 20,18) 

The Passover with the Disciples

7 Then came the day of Unleavened Bread, on which the Passover lamb had to be sacrificed. (2.Mos 12,18; Matt 26,17; Mark 14,12; 1.Kor 5,7) 8 So Jesus[1] sent Peter and John, saying, “Go and prepare the Passover for us, that we may eat it.” 9 They said to him, “Where will you have us prepare it?” 10 He said to them, “Behold, when you have entered the city, a man carrying a jar of water will meet you. Follow him into the house that he enters 11 and tell the master of the house, ‘The Teacher says to you, Where is the guest room, where I may eat the Passover with my disciples?’ (Luk 2,7; Joh 11,28) 12 And he will show you a large upper room furnished; prepare it there.” (Ap G 1,13) 13 And they went and found it just as he had told them, and they prepared the Passover. (Luk 19,32) 

Institution of the Lord’s Supper

14 And when the hour came, he reclined at table, and the apostles with him. (Matt 26,20; Mark 14,17) 15 And he said to them, “I have earnestly desired to eat this Passover with you before I suffer. 16 For I tell you I will not eat it[2] until it is fulfilled in the kingdom of God.” (Luk 14,15; Luk 22,30; Åb 19,9) 17 And he took a cup, and when he had given thanks he said, “Take this, and divide it among yourselves. (Matt 15,36) 18 For I tell you that from now on I will not drink of the fruit of the vine until the kingdom of God comes.” (Matt 26,29; Mark 14,25; Luk 22,16) 19 And he took bread, and when he had given thanks, he broke it and gave it to them, saying, “This is my body, which is given for you. Do this in remembrance of me.” (Matt 26,26; Mark 14,22; Luk 22,17; Joh 6,53; 1.Kor 10,16; 1.Kor 11,23) 20 And likewise the cup after they had eaten, saying, “This cup that is poured out for you is the new covenant in my blood.[3] (2.Mos 24,8; Zak 9,11; Luk 22,19; 2.Kor 3,6; Heb 13,20) 21 But behold, the hand of him who betrays me is with me on the table. (Salm 41,9; Matt 26,21; Mark 14,18; Joh 13,18; Joh 13,21) 22 For the Son of Man goes as it has been determined, but woe to that man by whom he is betrayed!” (Ap G 2,23) 23 And they began to question one another, which of them it could be who was going to do this. 

Who Is the Greatest?

24 A dispute also arose among them, as to which of them was to be regarded as the greatest. (Mark 9,34; Luk 9,46) 25 And he said to them, “The kings of the Gentiles exercise lordship over them, and those in authority over them are called benefactors. (Matt 18,1; Matt 20,25; Mark 10,42; 1.Pet 5,3) 26 But not so with you. Rather, let the greatest among you become as the youngest, and the leader as one who serves. (Matt 23,11; Luk 9,48; Luk 22,25) 27 For who is the greater, one who reclines at table or one who serves? Is it not the one who reclines at table? But I am among you as the one who serves. (Matt 20,28; Luk 12,37) 28 “You are those who have stayed with me in my trials, (Heb 2,18; Heb 4,15) 29 and I assign to you, as my Father assigned to me, a kingdom, (Matt 25,34; Matt 28,18; Joh 17,18; Ap G 14,22; 2.Tim 2,12; Åb 1,6) 30 that you may eat and drink at my table in my kingdom and sit on thrones judging the twelve tribes of Israel. (Matt 8,11; Matt 19,28; Luk 13,29; Luk 14,15; Luk 22,16; Ap G 26,7; Jak 1,1; Åb 21,12) 

Jesus Foretells Peter’s Denial

31 “Simon, Simon, behold, Satan demanded to have you,[4] that he might sift you like wheat, (Job 1,6; Job 2,1; Amos 9,9; Joh 16,32; 1.Kor 5,5; 2.Kor 2,11; 1.Pet 5,8) 32 but I have prayed for you that your faith may not fail. And when you have turned again, strengthen your brothers.” (Salm 51,13; Joh 17,9; Joh 17,11; Joh 17,15; Joh 21,15) 33 Peter[5] said to him, “Lord, I am ready to go with you both to prison and to death.” (Joh 21,19; Ap G 12,4) 34 Jesus[6] said, “I tell you, Peter, the rooster will not crow this day, until you deny three times that you know me.” (Matt 26,33; Mark 14,29; Joh 13,37) 

Scripture Must Be Fulfilled in Jesus

35 And he said to them, “When I sent you out with no moneybag or knapsack or sandals, did you lack anything?” They said, “Nothing.” (Matt 10,9; Mark 6,8; Luk 9,3; Luk 10,4) 36 He said to them, “But now let the one who has a moneybag take it, and likewise a knapsack. And let the one who has no sword sell his cloak and buy one. 37 For I tell you that this Scripture must be fulfilled in me: ‘And he was numbered with the transgressors.’ For what is written about me has its fulfillment.” (Es 53,12; Matt 1,22; Luk 13,33; Joh 17,4; Joh 19,30; Ap G 1,16) 38 And they said, “Look, Lord, here are two swords.” And he said to them, “It is enough.” (5.Mos 3,26; Mark 14,41; Luk 22,49) 

Jesus Prays on the Mount of Olives

39 And he came out and went, as was his custom, to the Mount of Olives, and the disciples followed him. (Matt 21,1; Matt 26,30; Mark 14,26; Luk 21,37; Joh 18,1; Joh 18,2) 40 And when he came to the place, he said to them, “Pray that you may not enter into temptation.” (Matt 6,13; Matt 26,36; Mark 14,32; Joh 18,2; 1.Pet 4,7) 41 And he withdrew from them about a stone’s throw, and knelt down and prayed, (Ap G 7,60) 42 saying, “Father, if you are willing, remove this cup from me. Nevertheless, not my will, but yours, be done.” (Matt 6,10; Matt 20,22; Heb 5,7) 43 And there appeared to him an angel from heaven, strengthening him. (Matt 4,11; Heb 1,14) 44 And being in agony he prayed more earnestly; and his sweat became like great drops of blood falling down to the ground.[7] (Luk 22,42) 45 And when he rose from prayer, he came to the disciples and found them sleeping for sorrow, 46 and he said to them, “Why are you sleeping? Rise and pray that you may not enter into temptation.” (Luk 22,40) 

Betrayal and Arrest of Jesus

47 While he was still speaking, there came a crowd, and the man called Judas, one of the twelve, was leading them. He drew near to Jesus to kiss him, (Matt 26,47; Mark 14,43; Luk 22,3; Joh 18,3) 48 but Jesus said to him, “Judas, would you betray the Son of Man with a kiss?” 49 And when those who were around him saw what would follow, they said, “Lord, shall we strike with the sword?” (Luk 22,38) 50 And one of them struck the servant[8] of the high priest and cut off his right ear. 51 But Jesus said, “No more of this!” And he touched his ear and healed him. 52 Then Jesus said to the chief priests and officers of the temple and elders, who had come out against him, “Have you come out as against a robber, with swords and clubs? (Luk 22,4) 53 When I was with you day after day in the temple, you did not lay hands on me. But this is your hour, and the power of darkness.” (Mark 14,35; Mark 14,41; Luk 2,46; Joh 8,2; Joh 12,27; Joh 16,4; Joh 18,20; Ap G 26,18; Ef 6,12) 

Peter Denies Jesus

54 Then they seized him and led him away, bringing him into the high priest’s house, and Peter was following at a distance. (Matt 26,57; Matt 26,58; Mark 14,53; Mark 14,54; Joh 18,15) 55 And when they had kindled a fire in the middle of the courtyard and sat down together, Peter sat down among them. (Matt 26,3; Matt 26,69; Mark 14,66; Joh 18,16; Joh 18,25) 56 Then a servant girl, seeing him as he sat in the light and looking closely at him, said, “This man also was with him.” 57 But he denied it, saying, “Woman, I do not know him.” 58 And a little later someone else saw him and said, “You also are one of them.” But Peter said, “Man, I am not.” 59 And after an interval of about an hour still another insisted, saying, “Certainly this man also was with him, for he too is a Galilean.” (Ap G 12,15) 60 But Peter said, “Man, I do not know what you are talking about.” And immediately, while he was still speaking, the rooster crowed. 61 And the Lord turned and looked at Peter. And Peter remembered the saying of the Lord, how he had said to him, “Before the rooster crows today, you will deny me three times.” (Mark 10,21; Luk 22,34; Ap G 3,13) 62 And he went out and wept bitterly. 

Jesus Is Mocked

63 Now the men who were holding Jesus in custody were mocking him as they beat him. (Matt 26,67; Mark 14,65; Joh 18,22) 64 They also blindfolded him and kept asking him, “Prophesy! Who is it that struck you?” (Luk 7,39; Luk 22,63) 65 And they said many other things against him, blaspheming him. (Matt 27,39) 

Jesus Before the Council

66 When day came, the assembly of the elders of the people gathered together, both chief priests and scribes. And they led him away to their council, and they said, (Matt 5,22; Matt 26,63; Matt 27,1; Mark 14,61; Mark 15,1; Luk 22,67; Joh 18,19; Joh 18,28; Ap G 22,5) 67 “If you are the Christ, tell us.” But he said to them, “If I tell you, you will not believe, (Matt 1,17; Joh 10,24) 68 and if I ask you, you will not answer. 69 But from now on the Son of Man shall be seated at the right hand of the power of God.” (Mark 16,19; Ap G 7,56; Heb 1,3) 70 So they all said, “Are you the Son of God, then?” And he said to them, “You say that I am.” (Matt 14,33; Matt 26,25; Matt 27,11; Mark 15,2; Luk 23,3) 71 Then they said, “What further testimony do we need? We have heard it ourselves from his own lips.” 

The ESV® Bible (The Holy Bible, English Standard Version®) copyright ©2001 by Crossway Bibles, a publishing ministry of Good News Publishers. ESV® Text Edition: 2016. The ESV® text has been reproduced in cooperation with and by permission of Good News Publishers. Unauthorized reproduction of this publication is prohibited. All rights reserved.

The ESV® Bible (The Holy Bible, English Standard Version®) is adapted from the Revised Standard Version of the Bible, copyright Division of Christian Education of the National Council of the Churches of Christ in the U.S.A. All rights reserved.