1Mens Jesus sad i templets forgård og underviste, lagde han mærke til en del rige mennesker, der lagde deres gaver i templets indsamlingsbøsse. (Mark 12,41)2En fattig enke kom også forbi og lod to småmønter falde i.3Da sagde Jesus til disciplene: „Så I den fattige enke dér? Det siger jeg jer: Hun gav mere end alle de andre.4De gav af deres overflod, men hun gav simpelthen alt, hvad hun ejede og havde!”
Jesus forudsiger templets ødelæggelse
5Nogle af disciplene begyndte at tale om templet, om dets smukke sten og de gaver, som folk havde skænket til bygningen. (Matt 24,1; Mark 13,1)6Da sagde Jesus: „Den tid kommer, hvor alt det, som I her beundrer, bliver jævnet med jorden.”
Jesus advarer om krige, katastrofer og forfølgelser
7„Mester, hvornår vil det ske?” spurgte de. „Hvad er tegnet på, at disse ting snart skal ske?” (Matt 24,3; Mark 13,3)8Jesus svarede: „Pas på, at I ikke bliver vildledt, for mange vil komme og påstå, at de er Messias, og andre vil sige, at nu er tiden inde. Lyt ikke til dem!9Og når I hører om krig og oprør, så lad jer ikke skræmme. Den slags er uundgåeligt, men afslutningen kommer ikke lige med det samme.10Folk og nationer vil bekrige hinanden,11og der vil komme store jordskælv og epidemier og hungersnød det ene sted efter det andet. Der vil ske forfærdelige ting og store tegn på himlen.12Men før alt det sker, vil I blive forfulgt og taget til fange. I vil blive slæbt for retten og kastet i fængsel, og I vil blive stillet for både konger og guvernører, fordi I tjener mig.13Det vil give jer anledning til at fortælle dem budskabet om mig.14Og husk, at I ikke skal bekymre jer om, hvordan I skal forsvare jer,15for jeg vil selv give jer inspiration til det, I skal sige, og jeg vil give jer visdomsord, som ingen af jeres anklagere vil kunne argumentere imod.16Selv de, der står jer nærmest—forældre, søskende, slægtninge og venner—vil forråde og udlevere jer, og nogle af jer vil blive slået ihjel.17Ja, I vil blive hadet af mange, fordi I hører mig til.18Men i virkeligheden kan de slet ikke skade jer.19Hvis I holder ud indtil det sidste, skal I få det evige liv.
Jerusalems ødelæggelse og straffen over de vantro jøder
20Når I ser fremmede soldater omringe Jerusalem, da ved I, at byen står foran sin ødelæggelse. (Matt 24,15; Mark 13,14)21De, der er i Judæa, skal flygte op i bjergene. De, der opholder sig inde i Jerusalem, skal skynde sig ud, og de, der er udenfor, skal ikke prøve på at komme ind.22Da vil retfærdigheden ske fyldest, og den straf, som profeterne har advaret om, vil blive til virkelighed.23Ve de kvinder, der på det tidspunkt er gravide, og ve de mødre, der har små børn, som skal ammes, for der vil komme stor elendighed over landet, og Guds straf vil ramme folket.24Nogle vil blive dræbt i kampen, og andre vil blive ført bort til fremmede lande som fanger. Jerusalem vil blive trampet ned af fremmede folkeslag, indtil den fastsatte periode er udløbet.
Tegnene på, at Jesus snart kommer igen
25Der vil komme varsler på himmelhvælvingen, både ved solen, månen og stjernerne, og i hele verden vil folkeslagene blive grebet af angst og stå rådvilde på grund af mægtige bølger og den brusende brænding. (Matt 24,29; Mark 13,24)26Folk vil besvime af rædsel, når de ser, hvad der er ved at ske med jorden, for himlens kræfter vil komme ud af balance.27Da vil de se Menneskesønnen komme til syne i en sky med kraft og megen herlighed.28Når alt det her begynder at ske, så ret ryggen og løft hovedet, for befrielsens time nærmer sig.”29Jesus fortsatte med følgende billede: „Se på figentræet og alle de andre træer.30Når I ser træerne springe ud, ved I, at sommeren er på vej.31På samme måde kan I også vide, at Guds rige er nær, når alt det, jeg her har beskrevet, begynder at ske.32Det siger jeg jer: Mit udvalgte folk skal ikke forgå, selv om alt det her vil ske.[1]33Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.
Vær altid parat
34Pas på, at I ikke bliver opslugt af fester, drikkeri og dagliglivets bekymringer, så det kommer fuldstændig bag på jer, når det endelig sker. (Matt 24,37; Mark 13,33)35Det vil komme til at berøre alle mennesker på hele jorden.36Vær altid på vagt og bed om, at I ikke bliver løbet over ende af alt det, der skal ske, men at I kan stå frem foran Menneskesønnen med frimodighed.”
Jesus underviser dagligt på tempelpladsen
37-38Jesus kom til tempelområdet hver dag for at undervise folk, og fra tidlig morgen stimlede folk sammen for at høre ham. Om aftenen gik han ud til Olivenbjerget, hvor han plejede at overnatte.
1Jesus[1] looked up and saw the rich putting their gifts into the offering box, (2.Kong 12,9; Mark 12,41; Joh 8,20)2and he saw a poor widow put in two small copper coins.[2] (Luk 12,59)3And he said, “Truly, I tell you, this poor widow has put in more than all of them. (2.Kor 8,2; 2.Kor 8,12)4For they all contributed out of their abundance, but she out of her poverty put in all she had to live on.” (Luk 8,43; Filip 4,11)
Jesus Foretells Destruction of the Temple
5And while some were speaking of the temple, how it was adorned with noble stones and offerings, he said, (Matt 24,1; Mark 13,1)6“As for these things that you see, the days will come when there will not be left here one stone upon another that will not be thrown down.” (Luk 17,22; Luk 19,43)7And they asked him, “Teacher, when will these things be, and what will be the sign when these things are about to take place?” (Ap G 1,6)8And he said, “See that you are not led astray. For many will come in my name, saying, ‘I am he!’ and, ‘The time is at hand!’ Do not go after them. (Jer 14,14; Jer 29,8; Matt 3,2; Matt 4,17; Mark 1,15; Joh 8,24; Ef 5,6; Kol 2,8; 2.Thess 2,3; 1.Joh 2,18; 1.Joh 3,7)9And when you hear of wars and tumults, do not be terrified, for these things must first take place, but the end will not be at once.” (Luk 24,37; Åb 1,1)
20“But when you see Jerusalem surrounded by armies, then know that its desolation has come near. (Dan 9,27; Luk 19,43)21Then let those who are in Judea flee to the mountains, and let those who are inside the city depart, and let not those who are out in the country enter it,22for these are days of vengeance, to fulfill all that is written. (Es 34,8; Es 63,4; Hos 9,7; Matt 1,22; Luk 18,7)23Alas for women who are pregnant and for those who are nursing infants in those days! For there will be great distress upon the earth and wrath against this people. (Luk 23,29; 1.Thess 2,16)24They will fall by the edge of the sword and be led captive among all nations, and Jerusalem will be trampled underfoot by the Gentiles, until the times of the Gentiles are fulfilled. (5.Mos 28,64; Salm 79,1; Es 63,3; Es 63,18; Dan 8,13; Dan 12,7; Zak 12,3; Rom 11,25; Åb 11,2)
29And he told them a parable: “Look at the fig tree, and all the trees.30As soon as they come out in leaf, you see for yourselves and know that the summer is already near. (Matt 16,3; Luk 12,57)31So also, when you see these things taking place, you know that the kingdom of God is near.32Truly, I say to you, this generation will not pass away until all has taken place. (Luk 9,27)33Heaven and earth will pass away, but my words will not pass away. (Salm 102,26; Salm 119,89; Es 40,8; Es 51,6; Matt 5,18; Heb 12,27; 1.Pet 1,23; 1.Pet 1,25; 2.Pet 3,10)