1På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget.2Denne folketælling foregik før den, som fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien.[1]3Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra,4og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids fødeby.5Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid.6Mens de opholdt sig i Betlehem, kom det tidspunkt, hvor hun skulle føde.7Maria fødte sin søn, den førstefødte. Hun svøbte ham i et tæppe og lagde ham i en krybbe i staldrummet, for gæsteværelset[2] var optaget.
Englene og hyrderne på marken
8Samme nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på marken uden for byen.9Pludselig stod der en engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev forskrækkede,10men englen beroligede dem. „Vær ikke bange!” sagde han. „Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket:11I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre.12Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.”13I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang:14„Al ære til Gud i Himlen og fred på jorden til dem, der gør Guds vilje!”[3]15Da englene igen var vendt tilbage til Himlen, sagde hyrderne til hinanden: „Lad os gå ind til Betlehem og se, hvad der er sket, det, som Gud har fortalt os om.”16Så skyndte de sig ind til byen, hvor de fandt det sted, hvor Maria og Josef boede, og de fandt barnet, som lå i krybben.17Hyrderne fortalte nu, hvad englen havde sagt om barnet,18og alle, som hørte deres beretning, var forundrede.19Maria tog alle ordene til sig og tænkte ofte senere på, hvad der var sket den nat.20Hyrderne vendte glade tilbage til fårene på marken, imens de lovpriste Gud for alt, hvad de havde set og hørt. Det var jo sket, som englen havde sagt.
Simeon velsigner Jesus i templet
21Da drengen en uge senere skulle omskæres, fik han navnet Jesus. Det var det navn, englen havde givet ham, før han blev undfanget i sin mors liv.22-24Ifølge Toraen skal en kvinde, som har født, gennemgå en renselsesceremoni, og der skal bringes et offer i templet.[4] Endvidere står der skrevet, at enhver førstefødt søn skal tilhøre Gud.[5] Josef og Maria gik derfor op til templet i Jerusalem, da tiden var inde, for at bringe det foreskrevne renselsesoffer, dvs. et par turtelduer eller blot to unge duer. Samtidig tog de barnet med for at indvi ham til at tjene Gud. (2.Mos 13,12; 2.Mos 13,15; 3.Mos 12,1; 4.Mos 18,15)25I Jerusalem boede der en mand ved navn Simeon. Han var en mand, der omhyggeligt fulgte Guds lov og længselsfuldt ventede på Israels Messias. Han var fyldt med Helligåndens kraft,26og Ånden havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle dø, før han havde set den Frelser, som Gud havde lovet at sende.27Netop den dag, da Josef og Maria kom for at indvi barnet Jesus, som Toraen foreskrev, havde Helligånden givet Simeon den indskydelse, at han skulle gå op i templet,28og der mødte han dem så. Han tog straks den lille i sine arme og begyndte at lovprise Gud på følgende måde:29„Herre, endelig kan jeg som din tjener gå bort i fred, som du har lovet mig.30-31For nu har jeg set ham, som skal være alle folkeslags frelser,32ham, som er det lys, der bringer ny indsigt til mennesker og ære til dit folk, Israel.”33Josef og Maria stod overvældede og hørte på alt det, der blev sagt om Jesus.34-35Så velsignede Simeon dem og sagde til Maria: „Det barn vil blive årsag til fald for mange blandt Israels folk, men andre vil blive hjulpet. Han vil afsløre menneskers inderste tanker, og mange vil hade ham for det. Til sidst vil sorgen gennemtrænge dit hjerte som et sværd.”36Der var på det tidspunkt i Jerusalem også en gammel profet ved navn Anna. Hun var datter af Fanuel og tilhørte Ashers stamme. Efter syv års ægteskab37havde hun levet som enke, og nu som 84-årig var hun altid at finde i templet. Under faste og bøn tjente hun Gud dag og nat.38Hun havde stået i nærheden og brød nu ud i tak til Gud. Derefter fortalte hun om barnet til alle, som længtes efter Jerusalems befrielse.39Da Jesu forældre havde opfyldt alt, hvad der var foreskrevet i Guds lov, vendte de tilbage til deres hjemby, Nazaret, i Galilæa.40Der voksede Jesus op, og han blev en moden og klog dreng. Det var tydeligt, at Guds velsignelse var over ham.
Jesus som tolvårig i templet
41Josef og Maria rejste hvert år til Jerusalem for at være med til påskefesten.42Da Jesus var blevet 12 år gammel, fik han lov til at komme med for første gang.43Da højtidsdagene var forbi, begyndte Josef og Maria på rejsen tilbage til Nazaret, men Jesus blev i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det.44Den første dag tænkte de ikke over hans fravær, fordi de regnede med, at han var sammen med nogle venner blandt de øvrige rejsende. Men da han ved aftenstid endnu ikke var dukket op, søgte de efter ham blandt familie og venner.45Da han ikke var at finde nogen steder, vendte de om og brugte den næste dag til at rejse tilbage til Jerusalem.46På den tredje dag fandt de ham i templet, hvor han sad fordybet i samtale med dem, der underviste i Toraen.47De undrede sig alle over hans kloge spørgsmål og den måde, han svarede på.48Hans forældre vidste ikke, hvad de skulle tænke, da de fandt ham siddende blandt alle de lærde, men så udbrød hans mor: „Jamen, dreng dog! Hvordan kunne du gøre sådan imod os? Din far og jeg har været så urolige for dig, og vi har ledt efter dig alle vegne!”49„Hvorfor har I ledt efter mig alle vegne?” spurgte Jesus. „Vidste I ikke, at jeg har en opgave her i min Fars hus?”50Men de forstod ikke, hvad han mente med det.51Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret og var lydig imod dem. Siden hen spekulerede Maria tit på det, han havde sagt.52Jesus voksede både åndeligt og fysisk og var vellidt af Gud og mennesker.
1In those days a decree went out from Caesar Augustus that all the world should be registered. (Luk 3,1; Ap G 5,37; Ap G 17,7)2This was the first registration when[1] Quirinius was governor of Syria. (Luk 2,1; Luk 3,1)3And all went to be registered, each to his own town.4And Joseph also went up from Galilee, from the town of Nazareth, to Judea, to the city of David, which is called Bethlehem, because he was of the house and lineage of David, (1.Sam 16,1; Matt 2,1; Matt 2,23; Luk 1,26; Luk 1,27; Luk 2,11; Joh 7,42)5to be registered with Mary, his betrothed,[2] who was with child.6And while they were there, the time came for her to give birth. (Luk 2,4)7And she gave birth to her firstborn son and wrapped him in swaddling cloths and laid him in a manger, because there was no place for them in the inn.[3] (Luk 2,12; Luk 2,16; Luk 22,11)
22And when the time came for their purification according to the Law of Moses, they brought him up to Jerusalem to present him to the Lord (1.Sam 1,22; 1.Sam 1,24; Luk 2,21; Luk 2,27; Gal 4,4)23(as it is written in the Law of the Lord, “Every male who first opens the womb shall be called holy to the Lord”) (2.Mos 13,2; 2.Mos 13,9; 2.Mos 13,12; 2.Krøn 31,3; Luk 2,39)24and to offer a sacrifice according to what is said in the Law of the Lord, “a pair of turtledoves, or two young pigeons.” (3.Mos 12,8; Luk 2,23)25Now there was a man in Jerusalem, whose name was Simeon, and this man was righteous and devout, waiting for the consolation of Israel, and the Holy Spirit was upon him. (1.Mos 49,18; Es 25,9; Es 40,1; Es 57,18; Mark 15,43; Luk 1,6; Luk 2,38; Luk 23,51; Ap G 2,5; Ap G 8,2; Ap G 22,12)26And it had been revealed to him by the Holy Spirit that he would not see death before he had seen the Lord’s Christ. (1.Sam 24,6; Salm 89,48; Luk 9,20; Luk 23,35; Joh 8,51; Ap G 2,27; Heb 11,5)27And he came in the Spirit into the temple, and when the parents brought in the child Jesus, to do for him according to the custom of the Law, (Luk 2,33; Luk 2,41; Luk 2,43; Luk 2,48)28he took him up in his arms and blessed God and said, (Luk 1,64)29“Lord, now you are letting your servant[5] depart in peace, according to your word; (1.Mos 15,15; Luk 2,26)30for my eyes have seen your salvation (Es 52,10; Luk 3,6)31that you have prepared in the presence of all peoples, (Salm 98,2; Luk 24,47)32a light for revelation to the Gentiles, and for glory to your people Israel.” (Es 42,6; Es 45,25; Es 46,13; Es 49,6; Es 52,10; Es 60,3; Luk 2,10; Joh 8,12; Ap G 13,47; Ap G 26,23)33And his father and his mother marveled at what was said about him. (Luk 2,27)34And Simeon blessed them and said to Mary his mother, “Behold, this child is appointed for the fall and rising of many in Israel, and for a sign that is opposed (Es 8,14; Matt 21,44; Joh 9,39; Ap G 28,22; 1.Kor 1,23; 2.Kor 2,16; 1.Pet 2,8)35(and a sword will pierce through your own soul also), so that thoughts from many hearts may be revealed.”36And there was a prophetess, Anna, the daughter of Phanuel, of the tribe of Asher. She was advanced in years, having lived with her husband seven years from when she was a virgin, (2.Mos 15,20)37and then as a widow until she was eighty-four.[6] She did not depart from the temple, worshiping with fasting and prayer night and day. (Matt 6,16; Luk 5,33; Ap G 13,2; Ap G 14,23; 2.Kor 6,5; 2.Kor 11,27; 1.Tim 5,5)38And coming up at that very hour she began to give thanks to God and to speak of him to all who were waiting for the redemption of Jerusalem. (Luk 1,68; Luk 2,25)
The Return to Nazareth
39And when they had performed everything according to the Law of the Lord, they returned into Galilee, to their own town of Nazareth. (Luk 2,4; Luk 2,23)40And the child grew and became strong, filled with wisdom. And the favor of God was upon him. (Luk 1,80)
The Boy Jesus in the Temple
41Now his parents went to Jerusalem every year at the Feast of the Passover. (2.Mos 23,15; 5.Mos 16,1; 1.Sam 1,3; Luk 2,27; Joh 2,13)42And when he was twelve years old, they went up according to custom. (Joh 11,55)43And when the feast was ended, as they were returning, the boy Jesus stayed behind in Jerusalem. His parents did not know it, (2.Mos 12,15; 3.Mos 23,8; 5.Mos 16,3; Luk 2,41)44but supposing him to be in the group they went a day’s journey, but then they began to search for him among their relatives and acquaintances,45and when they did not find him, they returned to Jerusalem, searching for him.46After three days they found him in the temple, sitting among the teachers, listening to them and asking them questions. (Matt 26,55; Luk 5,17)47And all who heard him were amazed at his understanding and his answers.48And when his parents[7] saw him, they were astonished. And his mother said to him, “Son, why have you treated us so? Behold, your father and I have been searching for you in great distress.” (Luk 2,27; Luk 2,49)49And he said to them, “Why were you looking for me? Did you not know that I must be in my Father’s house?”[8] (Luk 13,33; Joh 2,16; Joh 14,2)50And they did not understand the saying that he spoke to them. (Mark 9,32; Luk 18,34)51And he went down with them and came to Nazareth and was submissive to them. And his mother treasured up all these things in her heart. (Luk 2,19)52And Jesus increased in wisdom and in stature[9] and in favor with God and man. (1.Sam 2,26)