1Afstraffelsen var hård, hans vrede imod mig stor.2„Af sted med dig!” sagde han, og førte mig ind i det dybeste mørke.3Angrebene haglede ned over mig, jeg oplevede hans straf dagen lang.4Bedøvet ligger jeg med knuste knogler, min hud er flået i laser.5Bitterhed og smerte er blevet min lod, han omringede mig og angreb fra alle sider.6Bunden er nået, dødens mørke omslutter mig, som om jeg allerede lå i graven.7Det føles, som om jeg er låst inde og lagt i lænker, jeg er ude af stand til at slippe fri.8Desperat råber jeg om hjælp, men han har besluttet ikke at høre mine bønner.9Der er ingen vej ud af mit fængsel, for enhver flugtvej er spærret af forhindringer.10En løve lå på lur efter mig, en vild bjørn overfaldt mig.11Enden var nær, for han trak af med mig og begyndte at flå mig i småstykker.12Eller han var som en bueskytte, der brugte mig som skydeskive.13Forfærdet så jeg hans pile komme flyvende og bore sig ind i mit hjerte.14Folk lo blot ad mig, de sang spotteviser dagen lang.15Frygteligt var det at drikke et bæger så fuldt af sorg og smerte.16Gruset fyldte min mund, da han trykkede mig ned i jorden.17Glemt er den glæde, jeg havde engang, og fred hører fortiden til.18Grænsen for min udholdenhed er nået, jeg har mistet håbet om, at Herren vil redde mig.
Herrens trofasthed, nåde og almagt
19Hjemløs og ulykkelig ligger jeg her, jeg kan ikke holde ud at tænke på min smerte.20Hver gang jeg tænker over det, bliver jeg dybt deprimeret.21Håbet er dog ikke helt udslukt, for én ting holder jeg fast ved:22Herrens trofasthed er stor, hans barmhjertighed er ikke brugt op.23Hans trofasthed er stor, hans nåde er ny hver morgen.24„Herren er min Gud,” siger jeg, „derfor vil jeg sætte min lid til ham.”25Ingen, der søger Herren, bliver skuffet, han hjælper dem, der håber på hans svar.26Imødese hans svar med tålmodighed, for før eller siden vil han gribe ind.27I ungdommen må man lære at bære sit åg.[1]28Ja, når Herren lægger sit åg på mig, må jeg acceptere det i stilhed.29Jeg vil bøje mig for ham i ydmyghed, for der er stadig håb om redning.30Jeg vil vende den anden kind til og tage imod alle fjendens fornærmelser.31Lidelsen varer ikke ved, for Herren forkaster os ikke for evigt.32Leder han os ind i sorg og smerte, viser han os bagefter nåde og barmhjertighed.33Lad ingen tro, at han glæder sig over at straffe vores ulydighed.34Mon Herren ikke ser, når et land mishandler sine fanger?35Mon Herren ikke ser, når nogen dømmes uretfærdigt?36Mon Herren ikke ser, når et menneske fratages sine rettigheder?37Nogle tror, at de handler i egen kraft, men Herren står bag det.38Når vi oplever velsignelse eller bliver straffet, kommer begge dele fra Herren.39Nu kan vi lige så godt se i øjnene, at vi straffes for vore egne synder.
Omvendelse og syndserkendelse
40Oprigtig selverkendelse er nødvendig, lad os erkende vores synd og bede om nåde.41Og lad os så løfte vore hjerter og hænder og råbe til Gud i Himlen.42Oprørskhed førte os ud i store synder, som Herren var nødt til at straffe.43På grund af vore synder blev du vred på os, du ramte os hårdt uden skånsel.44Påkaldte vi dig i vore bønner, var det, som om du gemte dig bag en sky.45Provokationen fra folkeslagene var ikke til at bære, de så på os som det værste skidt.46Ringeagt og trusler var alt, hvad vi mødte fra alle vore fjender omkring os.47Rædsel og angst fyldte vore hjerter, for hele vores verden blev lagt i ruiner.48Reaktionen på mit folks ødelæggelse kunne ikke blive andet end en strøm af tårer.49Strømmen af tårer, der flyder fra mine øjne, er ikke til at standse.50Se i nåde til os, Herre, for kun du kan redde os.51Synet af Jerusalems befolkning er en stadig smerte i min sjæl.52Tænk på, hvordan fjenderne overfaldt mig, selv om jeg ikke havde gjort dem noget.53Triumferende smed de mig i et dybt hul og overdængede mig med sten.54Til sidst troede jeg, at alt var forbi, og jeg sagde: „Det er ude med mig!”
Bøn om hjælp og straf over fjenderne
55Uden noget af mit eget tilbage råbte jeg til dig, Herre.56Udmattet og ussel skreg jeg om hjælp, og du hørte mine tryglende bønner.57Uden at tøve kom du mig til hjælp og trøstede mig med et: „Vær ikke bange!”58Ved at høre min bøn, Herre, har du reddet mit liv.59Vær min dommer, Herre, og døm mine fjender for deres ondskab imod mig.60Vend dig mod mine fjender, alle dem, der vendte sig mod mig.61Øgenavne brugte de imod mig, Herre, du kender deres ondskabsfulde tanker.62De håner mig dagen lang og lægger hele tiden nye planer imod mig.63Hør, hvor de håner mig. Fra morgen til aften er jeg skydeskive for deres spot.64Åh, Herre, de fortjener, at du straffer dem for alt det onde, de har gjort.65Gør dem ude af sig selv af rædsel, udøs din forbandelse over dem.66Forfølg dem i din vrede og udslet dem. Udryd dem fra jordens overflade.
1I am the man who has seen affliction under the rod of his wrath; (Salm 2,9; Jer 20,18)2he has driven and brought me into darkness without any light; (Es 5,30)3surely against me he turns his hand again and again the whole day long.4He has made my flesh and my skin waste away; he has broken my bones; (Salm 51,8; Es 38,13; Jer 50,17)5he has besieged and enveloped me with bitterness and tribulation; (5.Mos 29,18; Job 19,12; Klag 3,19)6he has made me dwell in darkness like the dead of long ago. (Salm 143,3)7He has walled me about so that I cannot escape; he has made my chains heavy; (Job 19,8; Salm 88,8)8though I call and cry for help, he shuts out my prayer; (Job 19,7; Job 30,20; Salm 22,2)9he has blocked my ways with blocks of stones; he has made my paths crooked. (Klag 3,7)10He is a bear lying in wait for me, a lion in hiding; (Hos 13,8)11he turned aside my steps and tore me to pieces; he has made me desolate; (Jer 18,15; Klag 1,13; Klag 3,10)12he bent his bow and set me as a target for his arrow. (Job 16,12; Klag 2,4)13He drove into my kidneys the arrows of his quiver; (Job 6,4; Salm 38,2)14I have become the laughingstock of all peoples, the object of their taunts all day long. (Job 30,9; Salm 69,12; Jer 20,7; Klag 3,63)15He has filled me with bitterness; he has sated me with wormwood. (Es 51,17; Es 51,21; Jer 9,15)16He has made my teeth grind on gravel, and made me cower in ashes; (Ord 20,17; Jer 6,26)17my soul is bereft of peace; I have forgotten what happiness[1] is;18so I say, “My endurance has perished; so has my hope from the Lord.” (Salm 9,18)19Remember my affliction and my wanderings, the wormwood and the gall! (Klag 1,9; Klag 1,11; Klag 1,20; Klag 3,5; Klag 3,15)20My soul continually remembers it and is bowed down within me. (Salm 42,6; Salm 44,25)21But this I call to mind, and therefore I have hope: (Salm 42,5; Salm 42,11)22The steadfast love of the Lord never ceases;[2] his mercies never come to an end; (Mal 3,6)23they are new every morning; great is your faithfulness. (Job 7,18; Salm 36,5)24“The Lord is my portion,” says my soul, “therefore I will hope in him.” (Salm 16,5; Salm 73,26; Klag 3,21)25The Lord is good to those who wait for him, to the soul who seeks him. (Salm 130,6; Es 30,18)26It is good that one should wait quietly for the salvation of the Lord. (Salm 130,5; Salm 130,7; Mika 7,7)27It is good for a man that he bear the yoke in his youth. (Præd 12,1; Matt 11,29)28Let him sit alone in silence when it is laid on him; (Es 3,26; Klag 1,1; Klag 2,10)29let him put his mouth in the dust— there may yet be hope; (Job 42,6)30let him give his cheek to the one who strikes, and let him be filled with insults. (Es 50,6; Matt 5,39)31For the Lord will not cast off forever, (Salm 103,9)32but, though he cause grief, he will have compassion according to the abundance of his steadfast love; (Salm 103,8; Salm 106,45; Klag 1,5)33for he does not afflict from his heart or grieve the children of men. (Heb 12,6; Heb 12,10; Heb 12,11)34To crush underfoot all the prisoners of the earth, (Salm 107,10)35to deny a man justice in the presence of the Most High, (Hab 1,13)36to subvert a man in his lawsuit, the Lord does not approve. (Klag 3,35)37Who has spoken and it came to pass, unless the Lord has commanded it? (Salm 33,9)38Is it not from the mouth of the Most High that good and bad come? (Es 45,7; Amos 3,6)39Why should a living man complain, a man, about the punishment of his sins? (Ord 19,3)40Let us test and examine our ways, and return to the Lord! (Joel 2,12)41Let us lift up our hearts and hands to God in heaven: (Salm 25,1; Salm 119,48)42“We have transgressed and rebelled, and you have not forgiven. (Salm 78,17; Dan 9,5)43“You have wrapped yourself with anger and pursued us, killing without pity; (Klag 2,2; Klag 2,17; Klag 2,21)44you have wrapped yourself with a cloud so that no prayer can pass through. (Klag 2,1; Klag 3,8)45You have made us scum and garbage among the peoples. (1.Kor 4,13)46“All our enemies open their mouths against us; (Klag 2,16)47panic and pitfall have come upon us, devastation and destruction; (Es 24,17; Es 51,19; Jer 48,43)48my eyes flow with rivers of tears because of the destruction of the daughter of my people. (Jer 13,17; Klag 1,16)49“My eyes will flow without ceasing, without respite, (Klag 3,48)50until the Lord from heaven looks down and sees; (Salm 14,2; Es 63,15)51my eyes cause me grief at the fate of all the daughters of my city.52“I have been hunted like a bird by those who were my enemies without cause; (Salm 11,1; Salm 35,19; Klag 4,18)53they flung me alive into the pit and cast stones on me; (Jer 37,16; Jer 38,6; Jer 38,9; Dan 6,17)54water closed over my head; I said, ‘I am lost.’ (Salm 69,2; Salm 88,5; Ez 37,11)55“I called on your name, O Lord, from the depths of the pit; (Salm 130,1)56you heard my plea, ‘Do not close your ear to my cry for help!’ (Salm 130,2)57You came near when I called on you; you said, ‘Do not fear!’ (Josva 1,9; Jak 4,8)58“You have taken up my cause, O Lord; you have redeemed my life. (1.Sam 24,15; Salm 119,154)59You have seen the wrong done to me, O Lord; judge my cause. (Salm 35,22)60You have seen all their vengeance, all their plots against me. (Jer 11,19)61“You have heard their taunts, O Lord, all their plots against me. (Klag 3,60; Klag 5,1)62The lips and thoughts of my assailants are against me all the day long. (Salm 18,39; Salm 18,48)63Behold their sitting and their rising; I am the object of their taunts. (Salm 139,2; Klag 3,14)64“You will repay them,[3] O Lord, according to the work of their hands. (Salm 28,4; Jer 11,20; 2.Tim 4,14)65You will give them[4] dullness of heart; your curse will be[5] on them.66You will pursue them[6] in anger and destroy them from under your heavens, O Lord.”[7] (5.Mos 25,19; Salm 8,3; Jer 10,11)