1I begyndelsen var Ordet. Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.[1] (1.Mos 1,1)2Ordet var til fra begyndelsen, sammen med Gud.3Alt blev til gennem det Ord, ja uden det blev intet af det til, som nu findes.4Ordet havde Livet i sig, og det Liv blev menneskenes Lys.5Lyset strålede midt i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.6Et menneske stod frem, sendt fra Gud. Hans navn var Johannes.7Han kom for at pege på Lyset, for at alle derigennem kunne komme til tro.8Han var ikke selv Lyset, men skulle aflægge vidnesbyrd om Lyset.9Det sande Lys var på vej ind i verden. Det bringer lys til ethvert menneske.10Ordet kom til denne verden, en verden, han selv havde skabt, men verden ville ikke kendes ved ham.11Han kom til sit eget folk, men de tog ikke imod ham.12Men dem, der tog imod ham, dem, der troede på ham, dem gav han ret til at kalde sig Guds børn.13De blev født på ny. Det er ikke en almindelig menneskelig fødsel forårsaget af menneskers beslutning og handling. Det er en guddommelig fødsel.14Ordet blev menneske og slog sig ned iblandt os. Vi fik lov at se hans herlighed—en herlighed, som den fuldkomne[2] Søn har fra sin Far, fuld af nåde og sandhed.15(Og Johannes Døber vidnede om ham. Han råbte sit budskab ud: „Det var ham, jeg mente, da jeg sagde: ‚Han, som skal træde frem efter mig, er større end mig, for han var til, før jeg blev født.’ ”)16Vi har jo alle fået del i Guds søns herlighed, og vi har oplevet Guds nåde, som overgår alle tidligere udtryk for hans nåde,[3]17for Moses bragte os Toraen, men Jesus, den ventede Messias, bragte os den fuldkomne nåde og sandhed.18Intet menneske har nogensinde set Gud. Men den fuldkomne Søn,[4] som sidder ved Faderens side, har vist os, hvem han er.
Johannes Døber
19Johannes kom med følgende vidnesbyrd om Jesus, da de jødiske ledere i Jerusalem sendte en gruppe præster og levitter[5] ud til ham i ødemarken. De spurgte ham ud om, hvem han var, (Matt 3,1; Mark 1,1; Luk 3,1)20men han svarede uden omsvøb: „Jeg er ikke Messias.”21„Jamen, hvem er du så?” spurgte de. „Er du profeten Elias, som er vendt tilbage?”[6] „Nej,” svarede han. „Er du den store Profet, vi venter på?”[7] „Nej.” (5.Mos 18,15; Mal 3,23)22„Jamen, hvem er du så? Sig os det! Vi skal jo have et svar med til dem, der har sendt os. Hvad siger du om dig selv?”23Han svarede: „Jeg er den, som Esajas profeterede om, da han sagde: ‚Der lyder en stemme i ødemarken: Gør vejen klar til Herrens komme!’[8]” (Es 40,3)24Gruppen var blevet sendt derud af farisæerne,[9]25og derfor spurgte de Johannes: „Hvis du hverken er Messias eller Elias eller Profeten, hvorfor døber du så?”26„Jeg døber kun med vand,” svarede han, „men iblandt jer står der en, I ikke kender.27Det er ham, jeg baner vej for, og han har større autoritet, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at hjælpe ham sandalerne af.”28Det her fandt sted ved Betania øst for Jordanfloden,[10] hvor Johannes opholdt sig og døbte.
Johannes Døber udpeger Jesus som Guds offerlam
29Den følgende dag kom Jesus gående hen mod Johannes, der var omgivet af en gruppe af sine disciple. „Se dér!” sagde Johannes, „dér kommer Guds Lam! Det er ham, der skal tage hele verdens synd på sig.30Det var ham, jeg hentydede til, da jeg sagde: ‚Han, som skal træde frem efter mig, er større end mig, for han var til, før jeg blev født.’31I begyndelsen vidste jeg ikke, hvem Messias var, men jeg døber jer, for at Israels folk må få øjnene op for, hvem han er.”32Johannes kom derefter med følgende vidnesbyrd om Jesus: „Jeg så Helligånden komme ned fra himlen ligesom en due og blive over ham.33Indtil da vidste jeg ikke, hvem der var Messias, men da Gud sendte mig for at døbe med vand, sagde han til mig: ‚Ham du ser Ånden komme ned over og blive over, ham er det! Det er ham, der døber med Helligåndens kraft.’34Det har jeg nu set, og derfor kan jeg give jer det vidnesbyrd, at han virkelig er Guds Søn!”
Jesus møder sine første disciple
35Dagen efter stod Johannes der igen sammen med to af sine disciple.36Da han så Jesus komme gående, sagde han: „Se! Det er Guds Lam!”37Da de to disciple hørte det, fulgte de efter Jesus.38Han lagde mærke til, at de fulgte efter ham, og vendte sig om mod dem. „Hvad vil I?” spurgte han. „Mester, hvor bor du?”39„Kom og se,” svarede han. Så gik de med ham hen til det sted, hvor han boede. Klokken var ca. 10 om formiddagen,[11] og de blev hos ham resten af dagen.40En af de to mænd, som fulgte med Jesus, hed Andreas. Han var bror til Simon Peter.41Det første Andreas derefter gjorde, var at finde sin bror og sige til ham: „Vi har mødt Messias!”42Og han tog ham med hen til Jesus. Jesus så Simon i øjnene og sagde: „Du er Simon, Johannes’ søn,[12] men fra nu af skal du hedde Kefas.” (Det er det samme som Peter).[13] (Matt 16,17)
Jesus inviterer flere til at blive hans disciple
43-44Næste dag besluttede Jesus at begynde rejsen tilbage til Galilæa. Han mødte da Filip, der var fra Betsajda ligesom Andreas og Peter, og han sagde til ham: „Kom med mig og bliv min discipel.”45Filip gik straks hen for at finde Natanael. „Vi har mødt Messias,” fortalte han, „ham, som Moses og profeterne har skrevet om. Han hedder Jesus og er søn af en, der hedder Josef fra Nazaret.”46„Nazaret?” udbrød Natanael. „Kan noget godt komme fra Nazaret?” „Kom selv og se,” svarede Filip.47Da Jesus så Natanael komme, sagde han: „Dér kommer en israelit, som er helt igennem ærlig.”48„Hvor kender du mig fra?” spurgte Natanael. „Jeg så dig under figentræet, inden Filip kaldte på dig.”49„Mester, så må du være Guds Søn, Israels konge!”50„Tror du, bare fordi jeg sagde, at jeg så dig under figentræet? Du skal komme til at se større ting end det.”51Så fortsatte han: „Det siger jeg jer: I skal få lov at se himlen åben og engle bevæge sig op og ned mellem Gud og Menneskesønnen.”[14] (Dan 7,13)
19And this is the testimony of John, when the Jews sent priests and Levites from Jerusalem to ask him, “Who are you?” (Joh 3,26; Joh 8,25)20He confessed, and did not deny, but confessed, “I am not the Christ.” (Luk 3,15; Joh 1,8; Joh 3,28; Ap G 13,25)21And they asked him, “What then? Are you Elijah?” He said, “I am not.” “Are you the Prophet?” And he answered, “No.” (5.Mos 18,15; 5.Mos 18,18; Matt 11,14; Matt 16,14)22So they said to him, “Who are you? We need to give an answer to those who sent us. What do you say about yourself?”23He said, “I am the voice of one crying out in the wilderness, ‘Make straight[8] the way of the Lord,’ as the prophet Isaiah said.” (Es 40,3; Matt 3,3)24(Now they had been sent from the Pharisees.)25They asked him, “Then why are you baptizing, if you are neither the Christ, nor Elijah, nor the Prophet?” (Matt 3,6; Mark 1,4; Luk 3,3; Luk 3,7)26John answered them, “I baptize with water, but among you stands one you do not know, (Matt 3,11; Mark 1,7; Luk 3,16; Ap G 1,5; Ap G 13,25)27even he who comes after me, the strap of whose sandal I am not worthy to untie.” (Joh 1,15; Joh 1,30)28These things took place in Bethany across the Jordan, where John was baptizing.
35The next day again John was standing with two of his disciples,36and he looked at Jesus as he walked by and said, “Behold, the Lamb of God!” (Joh 1,29)37The two disciples heard him say this, and they followed Jesus.38Jesus turned and saw them following and said to them, “What are you seeking?” And they said to him, “Rabbi” (which means Teacher), “where are you staying?” (Mark 10,51; Joh 1,49; Joh 3,2; Joh 3,26; Joh 6,25; Joh 18,4; Joh 18,7; Joh 20,15; Joh 20,16)39He said to them, “Come and you will see.” So they came and saw where he was staying, and they stayed with him that day, for it was about the tenth hour.[10]40One of the two who heard John speak and followed Jesus[11] was Andrew, Simon Peter’s brother. (Matt 4,18; Mark 1,16; Luk 5,2)41He first found his own brother Simon and said to him, “We have found the Messiah” (which means Christ). (Joh 4,25)42He brought him to Jesus. Jesus looked at him and said, “You are Simon the son of John. You shall be called Cephas” (which means Peter[12]). (Matt 16,18; Joh 21,15; 1.Kor 1,12; 1.Kor 3,22)
Jesus Calls Philip and Nathanael
43The next day Jesus decided to go to Galilee. He found Philip and said to him, “Follow me.” (Joh 1,28; Joh 1,35; Joh 2,1)44Now Philip was from Bethsaida, the city of Andrew and Peter. (Joh 12,21)45Philip found Nathanael and said to him, “We have found him of whom Moses in the Law and also the prophets wrote, Jesus of Nazareth, the son of Joseph.” (Matt 2,23; Luk 3,23; Luk 16,16; Luk 24,27; Joh 6,42; Joh 21,2)46Nathanael said to him, “Can anything good come out of Nazareth?” Philip said to him, “Come and see.” (Joh 7,41; Joh 7,52)47Jesus saw Nathanael coming toward him and said of him, “Behold, an Israelite indeed, in whom there is no deceit!” (Salm 32,2; Salm 73,1; Zef 3,13; Rom 9,4; Rom 9,6; Åb 14,5)48Nathanael said to him, “How do you know me?” Jesus answered him, “Before Philip called you, when you were under the fig tree, I saw you.” (Joh 2,24)49Nathanael answered him, “Rabbi, you are the Son of God! You are the King of Israel!” (Zef 3,15; Zak 9,9; Matt 27,11; Matt 27,42; Joh 1,38; Joh 6,69; Joh 11,27; Joh 12,13; Joh 20,28)50Jesus answered him, “Because I said to you, ‘I saw you under the fig tree,’ do you believe? You will see greater things than these.”51And he said to him, “Truly, truly, I say to you,[13] you will see heaven opened, and the angels of God ascending and descending on the Son of Man.” (1.Mos 28,12; Ez 1,1; Dan 7,13; Matt 3,16; Luk 3,21)