1To dage senere var Jesu mor med ved et bryllup i byen Kana i Galilæa.2Jesus og hans disciple var også indbudt.3Under festen slap vinen op, og Jesu mor kom hen til ham og sagde: „Der er ikke mere vin.”4„Lad mig være i fred, mor,” sagde han. „Tiden er ikke inde endnu.”5Men hans mor gik hen til tjenerne og sagde: „Lige meget hvad han siger til jer, skal I bare gøre det!”6Der stod seks store vandkrukker i huset, som på grund af de jødiske renhedslove var lavet af sten.[1] De rummede hver ca. 100 liter.7Jesus bad tjenerne om at fylde dem med vand. Da de havde fyldt dem til randen,8sagde han: „Øs nu noget op og gå hen til den ansvarlige for festen, så han kan smage på det.”9Det gjorde de så, og han smagte på vandet, der nu var forvandlet til vin. Da han ikke vidste, hvor det kom fra—for det var kun tjenerne, der vidste det—kaldte han på brudgommen10og sagde: „Man plejer ellers at servere den fine vin først, og senere, når folk er kommet lidt i stemning, den billige vin. Hvorfor har du gemt den fine vin til nu?”11Det mirakel, som Jesus udførte i Kana i Galilæa, var det første tegn på hans autoritet og magt, og hans disciple troede på, at han virkelig var sendt af Gud.12Derefter tog han til Kapernaum sammen med sin mor, sine brødre og sine disciple, og dér blev de nogle dage.
Den første tempeludrensning
13Nu nærmede den jødiske påske sig, og Jesus tog til Jerusalem for at deltage i højtiden.14Inde på selve tempelpladsen så han en masse mennesker, som solgte offerdyr. Der var både køer, får og duer. Nogle af de handlende sad ved små borde og vekslede penge.15Da lavede Jesus sig en pisk af reb og jog alle fårene og køerne ud. Han vendte bunden i vejret på valutahandlernes pengeposer og væltede deres borde.16Til dem, der solgte duer, råbte han: „Pak jeres ting sammen og forsvind!” „I må ikke gøre min Fars hus til en markedsplads.”17Da hans disciple så, hvad han gjorde, kom de i tanker om det ord i Skriften,[2] der siger: „Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.”18De jødiske ledere protesterede: „Hvem har givet dig lov til at jage folk ud af templet? Kan du gøre et mirakel som tegn på, at du handler på Guds vegne?”19Jesus svarede: „Ja, det kan jeg godt. Hvis I ødelægger Guds bolig, så vil jeg rejse den igen inden tre dage.”20„Det har taget 46 år at bygge Guds bolig,” indvendte de jødiske ledere, „og så vil du rejse den igen inden tre dage!”21Den „Guds bolig”, Jesus hentydede til, var ikke templet, men hans eget legeme.22Efter at han var opstået fra de døde, kom hans disciple i tanke om, at han havde sagt det. Da forstod de, hvad han mente, og de kom til tro på Skriftens ord.23På grund af de mirakler, Jesus gjorde i Jerusalem under påskehøjtiden, var der mange mennesker, der blev overbeviste om, at han måtte være Messias.24-25Men Jesus betroede sig ikke til dem,[3] for han vidste, hvad der bor i mennesket. Han havde ikke brug for nogen til at fortælle ham det.
1On the third day there was a wedding at Cana in Galilee, and the mother of Jesus was there. (Joh 1,29; Joh 1,35; Joh 1,43; Joh 4,46; Joh 21,2)2Jesus also was invited to the wedding with his disciples. (Joh 1,40)3When the wine ran out, the mother of Jesus said to him, “They have no wine.”4And Jesus said to her, “Woman, what does this have to do with me? My hour has not yet come.” (2.Sam 16,10; Joh 7,30; Joh 8,20; Joh 13,1; Joh 19,26)5His mother said to the servants, “Do whatever he tells you.”6Now there were six stone water jars there for the Jewish rites of purification, each holding twenty or thirty gallons.[1] (2.Krøn 4,5; Mark 7,3; Joh 3,25)7Jesus said to the servants, “Fill the jars with water.” And they filled them up to the brim.8And he said to them, “Now draw some out and take it to the master of the feast.” So they took it.9When the master of the feast tasted the water now become wine, and did not know where it came from (though the servants who had drawn the water knew), the master of the feast called the bridegroom (Joh 4,46)10and said to him, “Everyone serves the good wine first, and when people have drunk freely, then the poor wine. But you have kept the good wine until now.”11This, the first of his signs, Jesus did at Cana in Galilee, and manifested his glory. And his disciples believed in him. (Joh 1,14; Joh 2,2)12After this he went down to Capernaum, with his mother and his brothers[2] and his disciples, and they stayed there for a few days. (Matt 12,46)
Jesus Cleanses the Temple
13The Passover of the Jews was at hand, and Jesus went up to Jerusalem. (5.Mos 16,1; Luk 2,41; Joh 2,23; Joh 6,4; Joh 11,55)14In the temple he found those who were selling oxen and sheep and pigeons, and the money-changers sitting there. (Mal 3,1; Matt 21,12; Mark 11,15; Luk 19,45)15And making a whip of cords, he drove them all out of the temple, with the sheep and oxen. And he poured out the coins of the money-changers and overturned their tables.16And he told those who sold the pigeons, “Take these things away; do not make my Father’s house a house of trade.” (Luk 2,49; Joh 14,2)17His disciples remembered that it was written, “Zeal for your house will consume me.” (Salm 69,9)18So the Jews said to him, “What sign do you show us for doing these things?” (2.Mos 4,1; 2.Mos 4,8; 2.Mos 7,9; Matt 12,38; Joh 4,48; Joh 6,30)19Jesus answered them, “Destroy this temple, and in three days I will raise it up.” (Matt 26,61; Matt 27,40; Mark 14,58; Mark 15,29; Joh 10,18)20The Jews then said, “It has taken forty-six years to build this temple,[3] and will you raise it up in three days?”21But he was speaking about the temple of his body. (Joh 1,14; 1.Kor 6,19; Kol 2,9)22When therefore he was raised from the dead, his disciples remembered that he had said this, and they believed the Scripture and the word that Jesus had spoken. (Salm 16,10; Luk 24,8; Joh 12,16; Joh 20,9)
Jesus Knows What Is in Man
23Now when he was in Jerusalem at the Passover Feast, many believed in his name when they saw the signs that he was doing. (Joh 11,45)24But Jesus on his part did not entrust himself to them, because he knew all people (Matt 9,4; Joh 1,48; Joh 5,42; Joh 6,14; Joh 6,61; Joh 6,64; Joh 16,30)25and needed no one to bear witness about man, for he himself knew what was in man. (Joh 2,24)