1Job gav Bildad følgende svar:2„Du kan have ret i, hvad du siger, for ingen kan retfærdiggøre sig over for Gud.3Hvis man stævnede Gud for retten, ville man aldrig klare frisag.4Hans visdom og magt er grænseløs. Ingen slipper godt fra at trodse ham.5Han flytter bjerge så let som ingenting, vælter dem omkuld i sin vrede.6Han rusker i jorden, så den skælver, ryster i hele sin grundvold.7Han kan befale, at solen ikke skal stå op, og at stjernerne skal indhylles i mørke.8Det var ham, der udspændte himmelbuen, og han kan gå på havets bølger.9Han skabte Storebjørn og Orion, Syvstjernen og Dyrekredsen.10Han udfører utrolige mirakler og gør talløse undere.11Han bevæger sig lydløst og usynligt, man hverken ser eller hører ham.12Han tager, hvad han vil have, og hvem tør sige: ‚Det må du ikke!’13Gud holder ikke sin vrede tilbage, ingen menneskelig magt kan standse ham.[1]14Hvordan skulle jeg kunne forsvare mig, retfærdiggøre mig overfor ham?15Selvom jeg mener, jeg er uskyldig, kan jeg ikke gå i rette med ham. Jeg må nøjes med at bede ham om nåde.16Hvis jeg stævnede ham for retten, mon han så ville høre på min klage?17Han har udløst en orkan over mig og givet mig sår på sår uden grund.18Jeg har knap tid til at trække vejret, før jeg oplever nye lidelser.19Ingen kan måle sig med ham i styrke. Hvem har magt til at anklage ham i retten?20Selv om jeg måske var uskyldig, ville min optræden i retten dømme mig.21Jeg mener, jeg er uskyldig, men hvem tør bedømme sig selv? Mit liv har ikke længere nogen værdi.22Derfor siger jeg: ‚Det kan være lige meget nu. Gud straffer åbenbart uskyldige såvel som skyldige.’23Når pisken pludselig slår til, ignorerer han de uskyldiges fortvivlede råb.24Når et land falder i en ond mands magt, bliver dets dommere blinde for retfærdigheden. Hvis det ikke er Gud, der står bag, hvem er det så?25Jeg ser dagene passere forbi som en hurtigløber, de iler af sted uden at give mig nogen glæde.26De glider forbi som sivbåde, som ørne, der haster efter bytte.27Hvad nu hvis jeg sagde: ‚Jeg vil glemme min smerte, tage smilet på og se glad ud.’28Ville det mon standse mine lidelser? Nej, for i dine øjne, oh, Gud, er jeg åbenbart skyldig.29Hvis jeg allerede er dømt skyldig, hvad hjælper det så, at jeg forsvarer mig?30Ja, selv om jeg vaskede mit ansigt i sne og skrubbede mine hænder med skurepulver,31ville du dog straks dyppe mig i mudder, så mit tøj ville skamme sig over mig.32Du er jo ikke et menneske som jeg, derfor kan vi ikke mødes i retten.33Var der dog bare en mellemmand, der kunne skabe forsoning imellem os,34en der kunne fjerne Guds straf over mig, så jeg ikke skulle leve i angst for hans vrede,35så jeg kunne tale med Gud uden at frygte. Men det kan jeg umuligt opnå alene.
1Then Job answered and said:2“Truly I know that it is so: But how can a man be in the right before God? (Job 4,17)3If one wished to contend with him, one could not answer him once in a thousand times. (Job 10,2; Salm 143,2; Rom 3,20)4He is wise in heart and mighty in strength —who has hardened himself against him, and succeeded?— (2.Mos 7,13; 2.Mos 32,9; Job 12,13; Job 36,5)5he who removes mountains, and they know it not, when he overturns them in his anger,6who shakes the earth out of its place, and its pillars tremble; (Job 26,11; Salm 75,3; Es 2,19; Es 2,21; Es 13,13; Hag 2,6; Hag 2,21; Heb 12,26)7who commands the sun, and it does not rise; who seals up the stars;8who alone stretched out the heavens and trampled the waves of the sea; (Job 26,7; Salm 104,2; Jer 10,12; Jer 51,15; Zak 12,1)9who made the Bear and Orion, the Pleiades and the chambers of the south; (1.Mos 1,16; Job 37,9; Job 38,31; Job 38,32; Amos 5,8)10who does great things beyond searching out, and marvelous things beyond number. (Job 5,9)11Behold, he passes by me, and I see him not; he moves on, but I do not perceive him. (Job 23,8)12Behold, he snatches away; who can turn him back? Who will say to him, ‘What are you doing?’ (Job 11,10; Job 23,13; Es 45,9; Jer 18,6; Rom 9,20)13“God will not turn back his anger; beneath him bowed the helpers of Rahab. (Job 26,12; Salm 87,4; Salm 89,10; Es 30,7; Es 51,9)14How then can I answer him, choosing my words with him? (Job 9,3; Job 15,16)15Though I am in the right, I cannot answer him; I must appeal for mercy to my accuser.[1] (Job 8,5; Job 10,15)16If I summoned him and he answered me, I would not believe that he was listening to my voice.17For he crushes me with a tempest and multiplies my wounds without cause; (Job 2,3; Job 34,6)18he will not let me get my breath, but fills me with bitterness.19If it is a contest of strength, behold, he is mighty! If it is a matter of justice, who can summon him?[2] (Job 9,4; Jer 49,19; Jer 50,44)20Though I am in the right, my own mouth would condemn me; though I am blameless, he would prove me perverse. (Job 15,6)21I am blameless; I regard not myself; I loathe my life. (Job 1,1; Job 7,16; Job 10,1)22It is all one; therefore I say, ‘He destroys both the blameless and the wicked.’ (Præd 9,2; Ez 21,3)23When disaster brings sudden death, he mocks at the calamity[3] of the innocent. (Es 10,26)24The earth is given into the hand of the wicked; he covers the faces of its judges— if it is not he, who then is it? (Job 10,3; Job 12,17; Job 24,25)25“My days are swifter than a runner; they flee away; they see no good. (2.Krøn 30,6; Job 7,6; Jer 51,31)26They go by like skiffs of reed, like an eagle swooping on the prey. (Es 18,2; Hab 1,8)27If I say, ‘I will forget my complaint, I will put off my sad face, and be of good cheer,’ (Job 7,13; Salm 39,13)28I become afraid of all my suffering, for I know you will not hold me innocent. (Job 10,14; Salm 119,120)29I shall be condemned; why then do I labor in vain? (Job 10,2)30If I wash myself with snow and cleanse my hands with lye, (Job 22,30; Es 1,25; Jer 2,22)31yet you will plunge me into a pit, and my own clothes will abhor me. (Job 19,19; Job 30,10)32For he is not a man, as I am, that I might answer him, that we should come to trial together. (Præd 6,10; Rom 9,20)33There is no[4] arbiter between us, who might lay his hand on us both. (1.Sam 2,25; Job 9,19; Job 16,21)34Let him take his rod away from me, and let not dread of him terrify me. (Job 13,21; Job 21,9; Job 33,7; Salm 39,10; Salm 89,32; Es 10,24)35Then I would speak without fear of him, for I am not so in myself.