Job 10

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Jeg er led og ked af at leve. Lad mig give frit løb for min klage, give luft for bitterheden i min sjæl.2 Døm mig ikke bare skyldig, oh, Gud, men fortæl mig, hvilken synd jeg har begået.3 Hvad gavn har du af at ødelægge mig? Hvorfor forkaster du det, du selv har skabt, og lader de ondes intriger lykkes?4 Er dine øjne som et menneskes øjne? Er dine tanker som mennesketanker?5 Er dit liv kort som et menneskes? Lever du kun nogle ganske få år,6 siden du har så travlt med at finde fejl, er så ivrig efter at dømme mig skyldig?7 Du ved, jeg er uskyldig, men hvem kan redde mig fra din straf?8 Det var dine hænder, som skabte mig, men nu er du ved at ødelægge mig!9 Husk på, at jeg er formet af skrøbeligt ler. Vil du virkelig knuse mig til støv?10 Du stod bag min undfangelse og formede mig i min moders liv.11 Du dannede mine knogler og sener og dækkede dem med muskler og hud.12 Du gav mig livet ved din nåde og værnede om mig i min opvækst.13 Men du havde mere i tanke, og det forstår jeg først nu:14 Du ville holde øje med, om jeg syndede, og hvis jeg gjorde det, ville du ikke tilgive.15 Var jeg skyldig, ville jeg få min straf. Og selv om jeg var uskyldig, kunne jeg ikke frimodigt løfte hovedet på grund af min elendighed og ulykke.16 Da jeg alligevel gjorde det, sprang du på mig som en løve og demonstrerede din magt over mig.17 Du sendte nye lidelser over mig, og din vrede syntes at vokse, for den ene ulykke afløste den anden.18 Hvorfor lod du mig dog blive født? Gid jeg var død i min moders liv,19 så det var, som om jeg aldrig havde levet, men blev lagt direkte ned i graven.20 Jeg har ikke mange dage tilbage af mit liv. Kan jeg ikke få lidt fred og trøst til sidst?21 Når jeg først er draget til de dødes rige, vender jeg aldrig mere tilbage.22 Der bliver lyset opslugt af mørket, så der altid er kaos og kulsort nat.”

Job 10

English Standard Version

fra Crossway
1 “I loathe my life; I will give free utterance to my complaint; I will speak in the bitterness of my soul. (4.Mos 11,15; 1.Kong 19,4; Job 7,11; Job 7,16; Job 9,21; Job 21,4; Job 23,2)2 I will say to God, Do not condemn me; let me know why you contend against me. (Job 9,3; Job 9,29)3 Does it seem good to you to oppress, to despise the work of your hands and favor the designs of the wicked? (Job 9,24; Job 13,9; Job 14,15; Salm 89,38; Salm 138,8; Es 64,8)4 Have you eyes of flesh? Do you see as man sees? (1.Sam 16,7; Joh 8,15)5 Are your days as the days of man, or your years as a man’s years, (Job 36,26; Salm 77,10; Salm 90,4; 2.Pet 3,8)6 that you seek out my iniquity and search for my sin, (Job 14,16)7 although you know that I am not guilty, and there is none to deliver out of your hand? (5.Mos 32,39; Job 2,3; Job 2,9; Es 43,13)8 Your hands fashioned and made me, and now you have destroyed me altogether. (Salm 119,73)9 Remember that you have made me like clay; and will you return me to the dust? (1.Mos 2,7; 1.Mos 3,19; Job 4,17; Job 34,15; Salm 146,4; Præd 12,7)10 Did you not pour me out like milk and curdle me like cheese?11 You clothed me with skin and flesh, and knit me together with bones and sinews.12 You have granted me life and steadfast love, and your care has preserved my spirit.13 Yet these things you hid in your heart; I know that this was your purpose. (Job 23,14; Job 27,11)14 If I sin, you watch me and do not acquit me of my iniquity. (Job 9,28; Job 13,27; Job 33,11; Salm 130,3)15 If I am guilty, woe to me! If I am in the right, I cannot lift up my head, for I am filled with disgrace and look on my affliction. (Job 9,15; Salm 25,18; Es 3,11)16 And were my head lifted up,[1] you would hunt me like a lion and again work wonders against me. (Job 5,9; Job 28,8; Es 38,13; Hos 5,14; Hos 13,7)17 You renew your witnesses against me and increase your vexation toward me; you bring fresh troops against me. (Ruth 1,21; Job 16,8; Job 19,12)18 “Why did you bring me out from the womb? Would that I had died before any eye had seen me (Job 3,3; Job 3,11)19 and were as though I had not been, carried from the womb to the grave. (Ob 1,16)20 Are not my days few? Then cease, and leave me alone, that I may find a little cheer (Job 7,16; Job 9,27; Job 14,1; Salm 39,13)21 before I go—and I shall not return— to the land of darkness and deep shadow, (2.Sam 12,23; Job 3,5; Job 16,22; Job 30,26; Salm 88,12)22 the land of gloom like thick darkness, like deep shadow without any order, where light is as thick darkness.”