Job 8

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Da sagde Bildad til Job:2 „Hvor længe bliver du ved med at rase? Din tale buldrer som et tordenvejr.3 Tror du, Gud afsiger en uretfærdig dom? Kan den almægtige Gud tage fejl?4 Dine børn må have syndet imod ham, siden han straffede dem med døden.5 Hvorfor ikke søge Gud og bede den Almægtige om nåde?6 Hvis du virkelig er uskyldig og oprigtig, skal han nok træde til og give dig oprejsning.7 Han giver dig så meget fremgang og rigdom, at det, du før havde, er for intet at regne.8 Ved du ikke, hvad der skete med vores forfædre? Tag ved lære af de tidligere generationer.9 Vi ved så lidt, vi blev født i går, vores liv er som en skygge, der glider forbi.10 Mon ikke de gamles erfaring kan hjælpe og give dig det svar, du af hjertet søger?11 Kan sivene vokse, hvis sumpen tørrer ud? Kan rørgræs klare sig, hvis vandet forsvinder?12 Selv om de stod i blomst, ville de hurtigt visne, de ville gå til, før de var klar til høst.13 Sådan går det med dem, der glemmer Gud, de gudløse mister alt håb.14 Det, de satte deres lid til, falder sammen, det er skrøbeligt som et spindelvæv.15 De støtter sig til det, men det holder ikke, de klamrer sig til det, men det falder til jorden.16 De gudløse kan se ud som en frodig plante, der breder sig ud til alle sider,17 hvis rødder borer sig ned mellem stenene og fæstner sig dybt nede i jorden.18 Men når de rykkes op og kastes bort, er der intet tilbage, ingen husker dem mere.19 Det var alt, hvad de fik ud af livet. Snart skyder andre op, hvor de stod.20 Vi ved, at Gud ikke hjælper de gudløse, og at han ikke støder de retskafne fra sig.21 Derfor kan han give dig glæden tilbage, han kan fylde din mund med latter igen.22 Dine fjender vil stå skamfulde tilbage, og de gudløse forsvinde for bestandigt.”

Job 8

English Standard Version

fra Crossway
1 Then Bildad the Shuhite answered and said: (Job 2,11)2 “How long will you say these things, and the words of your mouth be a great wind? (1.Kong 19,11; Job 15,2)3 Does God pervert justice? Or does the Almighty pervert the right? (1.Mos 18,25; 5.Mos 32,4; 2.Krøn 19,7; Ez 9,15; Job 34,12; Dan 9,14; Rom 3,5)4 If your children have sinned against him, he has delivered them into the hand of their transgression. (Job 1,5; Job 1,18)5 If you will seek God and plead with the Almighty for mercy, (Job 9,15)6 if you are pure and upright, surely then he will rouse himself for you and restore your rightful habitation. (Salm 7,6; Ord 3,33)7 And though your beginning was small, your latter days will be very great. (Job 42,12; Jak 5,11)8 “For inquire, please, of bygone ages, and consider what the fathers have searched out. (5.Mos 4,32; 5.Mos 32,7; Job 15,18)9 For we are but of yesterday and know nothing, for our days on earth are a shadow. (1.Krøn 29,15; Job 14,2; Job 17,7; Salm 102,11; Salm 109,23; Salm 144,4; Præd 6,12)10 Will they not teach you and tell you and utter words out of their understanding?11 “Can papyrus grow where there is no marsh? Can reeds flourish where there is no water?12 While yet in flower and not cut down, they wither before any other plant. (Salm 37,2; Salm 129,6)13 Such are the paths of all who forget God; the hope of the godless shall perish. (Job 13,16; Job 15,34; Job 27,8; Salm 9,17; Ord 10,28; Ord 11,7)14 His confidence is severed, and his trust is a spider’s web.[1] (Es 59,5)15 He leans against his house, but it does not stand; he lays hold of it, but it does not endure. (Job 27,18)16 He is a lush plant before the sun, and his shoots spread over his garden. (Salm 80,11)17 His roots entwine the stone heap; he looks upon a house of stones.18 If he is destroyed from his place, then it will deny him, saying, ‘I have never seen you.’ (Job 7,8; Job 7,10)19 Behold, this is the joy of his way, and out of the soil others will spring. (1.Sam 2,7; Salm 103,16; Salm 113,7)20 “Behold, God will not reject a blameless man, nor take the hand of evildoers.21 He will yet fill your mouth with laughter, and your lips with shouting. (Salm 126,2)22 Those who hate you will be clothed with shame, and the tent of the wicked will be no more.” (Salm 35,26; Salm 109,29; Salm 132,18)