Efeserne 2

Bibelen på hverdagsdansk

fra Biblica
1 Engang var I åndeligt set døde på grund af jeres synd og oprør mod Gud.2 I fulgte strømmen og lod jer lede af tidsånden. I fulgte herskeren over de onde åndsmagter, den ånd, som stadig styrer dem, der lever i oprør mod Gud.3 Sådan har vi været alle sammen. Vores livsstil afspejlede de lidenskaber, der beherskede os, og vi gjorde alt, hvad vores lyster og tanker lokkede os til. Af natur var vi som alle andre under Guds vrede og dom.4-5 Men Gud er fuld af barmhjertighed. I sin store kærlighed gav han os, som var åndeligt døde midt i vores synder, et helt nyt liv sammen med Kristus—men husk, at det kun er ved hans nåde, I fik del i det evige liv!6 Ikke alene har vi fået et nyt liv gennem Kristus, men vi har fået plads ved siden af ham i den himmelske verden.7 Hvad Kristus har gjort for os, vil for altid være en demonstration af Guds fantastiske nåde og godhed.8 Ved Guds nåde er I frelst i kraft af jeres tro på Kristus. Det er ikke jeres egen fortjeneste, men en gave fra Gud.9 Det er ikke en belønning for gode gerninger, og derfor er der heller ingen, der har noget at prale af.10 Gud har gjort os til det, vi er. Vi er nye skabninger i Jesus Kristus, så vi kan gøre de gode gerninger, som Gud i forvejen har lagt til rette for os.11 I ved, at jøderne altid har betragtet sig selv som Guds særlige folk, og I andre blev ikke regnet for noget, fordi I ikke har det ydre tegn, som omskærelsen er, og derfor ikke hørte med til Guds folk.12 I levede engang uden kendskab til den Messias, som skulle komme, og havde ikke adgang til de fordele, jøderne havde som Guds folk. I stod som fremmede over for de løfter, Gud havde givet i sine pagter. I levede uden håb og havde ingen Gud, I kunne vende jer til for at få hjælp.13 Men nu er det anderledes. Nu tilhører I Jesus, som er Messias. I, som engang var langt borte fra Gud, er nu kommet tæt på ham, for Messias døde jo også for jeres skyld.14 Det er ham, der har skabt fred mellem os. Ved sin lidelse og død gjorde han de to parter til ét og nedbrød den mur af fjendskab, der tidligere adskilte os.15 Han afskaffede den jødiske lov med dens bud og forskrifter for at kunne gøre de to parter til ét og skabe en helt ny menneskehed, der ved tro på ham har fundet fred.16 Hans mål var at forsone begge parter med Gud gennem sin død på korset, fjerne det gamle fjendskab mellem os og gøre os til ét.17 Han kom med budskabet om fred både til os jøder, der kendte Gud i forvejen, og til jer, som var langt borte fra Gud.18 I kraft af at høre Kristus til har begge parter nu adgang til Faderen gennem én og samme Helligånd.19 Altså er I ikke længere fremmede og udenforstående, men hører med til Guds nye folk.20 Guds menighed er ligesom en bygning, der bliver opført på et solidt fundament, som lægges af apostlene og profeterne med Jesus Kristus som den altafgørende hjørnesten.21 I kraft af at Jesus er menighedens Herre, sammenføjes de forskellige dele af bygningen og opbygges til et helligt Guds tempel.22 Og i kraft af ham er I også blevet en del af den bygning, der er en ny, åndelig bolig for Gud.

Efeserne 2

English Standard Version

fra Crossway
1 And you were dead in the trespasses and sins (Luk 15,24; Ef 2,5; Ef 4,18; Kol 1,21; Kol 2,13)2 in which you once walked, following the course of this world, following the prince of the power of the air, the spirit that is now at work in the sons of disobedience— (Joh 12,31; Rom 11,30; 1.Kor 6,11; Ef 4,17; Ef 4,22; Ef 5,6; Ef 5,8; Ef 6,12; Kol 3,7; 1.Pet 1,14; Åb 9,11)3 among whom we all once lived in the passions of our flesh, carrying out the desires of the body[1] and the mind, and were by nature children of wrath, like the rest of mankind.[2] (Salm 51,5; Rom 5,12; Gal 5,16; 2.Pet 2,14)4 But[3] God, being rich in mercy, because of the great love with which he loved us, (Joh 3,16; Rom 2,4; Ef 2,7; Titus 3,5)5 even when we were dead in our trespasses, made us alive together with Christ—by grace you have been saved— (Joh 14,19; Ap G 15,11; Rom 5,6; Rom 5,8; Rom 5,10; Ef 2,1; Ef 2,8; Kol 2,12; Åb 20,4)6 and raised us up with him and seated us with him in the heavenly places in Christ Jesus, (Ef 1,20)7 so that in the coming ages he might show the immeasurable riches of his grace in kindness toward us in Christ Jesus. (Ef 2,4; Titus 3,4)8 For by grace you have been saved through faith. And this is not your own doing; it is the gift of God, (Joh 4,10; Rom 4,16; 2.Kor 3,5; Ef 2,5; Heb 6,4; 1.Pet 1,5)9 not a result of works, so that no one may boast. (Dom 7,2; Rom 3,20; Rom 3,28; 1.Kor 1,29; 2.Tim 1,9; Titus 3,5)10 For we are his workmanship, created in Christ Jesus for good works, which God prepared beforehand, that we should walk in them. (5.Mos 32,6; 5.Mos 32,15; Salm 100,3; Ef 1,4; Ef 3,9; Ef 4,24; Kol 1,10; Kol 3,10)11 Therefore remember that at one time you Gentiles in the flesh, called “the uncircumcision” by what is called the circumcision, which is made in the flesh by hands— (Rom 2,26; Rom 2,28; Kol 2,11; Kol 2,13)12 remember that you were at that time separated from Christ, alienated from the commonwealth of Israel and strangers to the covenants of promise, having no hope and without God in the world. (Ez 14,5; Rom 9,4; 1.Kor 12,2; Gal 2,15; Gal 4,8; Ef 1,18; Ef 4,18; Ef 5,8; Kol 1,21; Kol 3,7; 1.Thess 4,13)13 But now in Christ Jesus you who once were far off have been brought near by the blood of Christ. (Ap G 2,39; Rom 3,25; Ef 2,17; Kol 1,20)14 For he himself is our peace, who has made us both one and has broken down in his flesh the dividing wall of hostility (Salm 72,7; Mika 5,5; Zak 9,10; Luk 2,14; Rom 7,4; Gal 3,28; Kol 1,21; Kol 3,15)15 by abolishing the law of commandments expressed in ordinances, that he might create in himself one new man in place of the two, so making peace, (Rom 6,4; Kol 2,14; Kol 2,20)16 and might reconcile us both to God in one body through the cross, thereby killing the hostility. (1.Kor 12,13; Kol 1,20)17 And he came and preached peace to you who were far off and peace to those who were near. (5.Mos 4,7; Salm 148,14; Es 57,19; Ef 2,13)18 For through him we both have access in one Spirit to the Father. (Joh 4,23; Joh 10,7; Joh 10,9; Joh 14,6; Rom 5,2; 1.Kor 12,13; Ef 3,12; Ef 4,4)19 So then you are no longer strangers and aliens,[4] but you are fellow citizens with the saints and members of the household of God, (Gal 6,10; Ef 2,12; Filip 3,20; Heb 11,13; Heb 12,22; Heb 13,14)20 built on the foundation of the apostles and prophets, Christ Jesus himself being the cornerstone, (Salm 118,22; Es 28,16; Jer 12,16; Matt 16,18; 1.Kor 3,9; 1.Kor 3,11; Åb 21,14)21 in whom the whole structure, being joined together, grows into a holy temple in the Lord. (1.Kor 3,16; Ef 4,15)22 In him you also are being built together into a dwelling place for God by[5] the Spirit. (2.Kor 6,16; Ef 3,17; 1.Tim 3,15; 1.Pet 2,5)