1Husk på, kære venner, at alle vores forfædre blev beskyttet af en sky under ørkenvandringen, og at de alle gik igennem Det Røde Hav.2Derved blev de knyttet til Moses, ligesom dåben har knyttet jer til Kristus, og de forstod, hvor vigtigt det var at adlyde ham.3De var fælles om at spise den mad, som kom ned fra himlen,4og de var fælles om at drikke det vand, som på underfuld vis vældede frem fra en klippe. Det skete flere gange, som om klippen fulgte med dem, og den klippe er symbol på Kristus, som altid følger med jer.5Alligevel var de allerfleste af dem ulydige, så Gud kunne ikke acceptere dem, og alle de, der var ulydige, døde under den lange ørkenvandring.6Alt det, der skete med dem, er blevet et eksempel til skræk og advarsel for os, så vi ikke skal gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne, sådan som de gjorde.7Lad os ikke tilbede afguderne, sådan som nogle af dem gjorde. Der står jo skrevet: „De satte sig ned for at spise og drikke, og så stod de op for at danse foran afguden og more sig.”[1] (2.Mos 32,6)8Lad os ikke tage del i religiøs prostitution, som nogle af dem gjorde.[2] På én dag blev 23.000 unge mænd straffet med døden. (4.Mos 25,1)9Lad os ikke sætte os op mod Herren,[3] sådan som nogle af dem satte sig op imod ham og blev dræbt af slangebid.[4] (4.Mos 21,1)10Lad os ikke beklage os og gøre oprør mod Gud, som nogle af dem gjorde og blev dræbt af dødens engel.[5] (4.Mos 14,26)11Alt det, der skete med dem, er blevet afskrækkende eksempler for os. Det blev nedskrevet som en advarsel til os, der lever i de sidste tider.12Hvis nogen mener, at de i hvert fald ikke kan blive fristet, skal de passe på, at de ikke alligevel falder for fristelsen.13De fristelser, I har mødt, er ikke værre end dem, folk ellers bliver stillet overfor. Og Gud er altid parat til at hjælpe jer. Han vil ikke tillade, at I fristes over evne. Når fristelsen kommer, vil han skabe en vej ud af situationen, så I ikke bukker under.
Hold jer væk fra al afgudsdyrkelse
14Derfor, venner, skal I holde jer langt væk fra enhver form for afgudsdyrkelse.15I er jo fornuftige mennesker og kan selv bedømme det, jeg siger.16Når vi deltager i nadveren og drikker af det bæger med vin, som vi takker Gud for, så bliver vi knyttet sammen med Kristi blod, som han ofrede for os. Og når vi spiser nadverbrødet, så bliver vi knyttet sammen med Kristi legeme, som han ofrede for os.17Fordi der kun er ét brød, udgør vi tilsammen ét legeme, selvom vi er mange, for vi har alle spist af det samme brød.18Tænk på det gamle Guds folk, Israel![6] Alle de israelitter, der tog del i offermåltidet, blev knyttet til Gud ved det, der skete på alteret.19Hvad vil jeg sige med det her? Siger jeg, at afguderne virkelig eksisterer, eller at afgudsofringerne er sande ofringer?20Slet ikke! Men det, de ofrer, bliver ofret til onde ånder, og jeg ønsker ikke, at nogen af jer ved at spise disse ofre skal blive knyttet til onde ånder.21I kan ikke på én gang være ét med Herren og ét med de onde ånder. I kan ikke på én gang deltage i Herrens nadver og i en ofringsfest til onde ånder.22Tør I provokere Herren og vække hans vrede, som Israels folk gjorde? Har vi større magt, end han har?
Begræns din egen frihed for næstens skyld
23„Alt er tilladt”, siger nogle af jer. Men ikke alt er gavnligt. Det kan godt være, at alt er tilladt, men det er ikke alt, som er til gavn for andre mennesker.24Tænk ikke kun på jer selv! Tænk på, hvad der hjælper de andre.25Alt det kød, der sælges på torvet, kan I spise med god samvittighed uden at spørge, om det er afgudsofferkød,26for: „Jorden og alt, hvad der er på den, tilhører Herren.”[7] (Salm 24,1)27Hvis en ikke-troende indbyder jer til middag, og hvis I siger ja tak, så kan I med god samvittighed spise alt, hvad der bliver sat på bordet uden at spørge, hvor det stammer fra.28Men hvis man siger til jer: „Det er kød fra afgudstemplet”, så lad være med at spise det af samvittighedshensyn.29Jeg mener ikke din egen samvittighed, men den anden persons. „Men hvorfor skal min frihed begrænses af andre menneskers skrøbelige samvittighed?” vil nogen måske indvende.30„Hvis jeg kan spise efter at have takket Gud for maden, hvorfor skal jeg så høre for det bagefter?”31Jo, det skal jeg sige jer: I skal gøre alting til Guds ære! Også når I spiser og drikker.32Jeres handlinger bør ikke vække anstød, hverken hos jøder, grækere eller Guds menighed.33Det er sådan, jeg selv gør, når jeg søger at komme alle i møde. Jeg tænker ikke på, hvad der er bedst for mig selv, men på, hvad der er bedst for dem, så de har mulighed for at få det evige liv.
1For I do not want you to be unaware, brothers,[1] that our fathers were all under the cloud, and all passed through the sea, (2.Mos 13,21; 2.Mos 14,22)2and all were baptized into Moses in the cloud and in the sea,3and all ate the same spiritual food, (2.Mos 16,15; 2.Mos 16,35; 5.Mos 8,3; Neh 9,15; Neh 9,20; Salm 78,24; Salm 78,25; Salm 105,40; Joh 6,31)4and all drank the same spiritual drink. For they drank from the spiritual Rock that followed them, and the Rock was Christ. (2.Mos 17,6)5Nevertheless, with most of them God was not pleased, for they were overthrown[2] in the wilderness. (4.Mos 14,29; 4.Mos 14,37; 4.Mos 26,64; Salm 106,26; Heb 3,17; Judas 1,5)6Now these things took place as examples for us, that we might not desire evil as they did. (4.Mos 11,4; 4.Mos 11,33; Salm 78,18; Salm 106,14)7Do not be idolaters as some of them were; as it is written, “The people sat down to eat and drink and rose up to play.” (2.Mos 32,4; 2.Mos 32,6; 1.Kor 10,14)8We must not indulge in sexual immorality as some of them did, and twenty-three thousand fell in a single day. (4.Mos 25,1; 4.Mos 25,9; Salm 106,29; Ap G 15,20; 1.Kor 6,18)9We must not put Christ[3] to the test, as some of them did and were destroyed by serpents, (2.Mos 17,2; 2.Mos 17,7; 4.Mos 21,5; 4.Mos 21,6; Salm 78,18)10nor grumble, as some of them did and were destroyed by the Destroyer. (2.Mos 12,23; 4.Mos 14,2; 4.Mos 14,29; 2.Sam 24,16; 1.Krøn 21,15; Salm 78,49)11Now these things happened to them as an example, but they were written down for our instruction, on whom the end of the ages has come. (Rom 4,23; Rom 13,11)12Therefore let anyone who thinks that he stands take heed lest he fall. (Rom 11,20; 2.Pet 3,17)13No temptation has overtaken you that is not common to man. God is faithful, and he will not let you be tempted beyond your ability, but with the temptation he will also provide the way of escape, that you may be able to endure it. (Dan 3,17; 1.Kor 1,9; 2.Pet 2,9)14Therefore, my beloved, flee from idolatry. (1.Kor 10,7)15I speak as to sensible people; judge for yourselves what I say. (1.Kor 8,1)16The cup of blessing that we bless, is it not a participation in the blood of Christ? The bread that we break, is it not a participation in the body of Christ? (Matt 26,26; Matt 26,27; Ap G 2,42; Ap G 20,7; 1.Kor 11,23; 1.Kor 11,25)17Because there is one bread, we who are many are one body, for we all partake of the one bread. (Rom 12,5; 1.Kor 12,12; 1.Kor 12,20; Ef 4,4; Ef 4,16; Kol 3,15)18Consider the people of Israel:[4] are not those who eat the sacrifices participants in the altar? (3.Mos 3,3; 3.Mos 7,15; Rom 1,3; Rom 4,1; Rom 9,5; 2.Kor 11,18; Heb 13,10)19What do I imply then? That food offered to idols is anything, or that an idol is anything? (1.Kor 8,4)20No, I imply that what pagans sacrifice they offer to demons and not to God. I do not want you to be participants with demons. (5.Mos 32,17)21You cannot drink the cup of the Lord and the cup of demons. You cannot partake of the table of the Lord and the table of demons. (5.Mos 32,38; Es 65,11; 2.Kor 6,15)22Shall we provoke the Lord to jealousy? Are we stronger than he? (5.Mos 32,21; Præd 6,10; Ez 22,14)
Do All to the Glory of God
23“All things are lawful,” but not all things are helpful. “All things are lawful,” but not all things build up. (1.Kor 6,12; 1.Kor 8,9)24Let no one seek his own good, but the good of his neighbor. (Rom 15,1; 1.Kor 9,23; 1.Kor 10,33; 1.Kor 13,5; 2.Kor 12,14; Filip 2,21)25Eat whatever is sold in the meat market without raising any question on the ground of conscience. (1.Kor 8,7)26For “the earth is the Lord’s, and the fullness thereof.” (2.Mos 9,29; 2.Mos 19,5; 5.Mos 10,14; Job 41,11; Salm 24,1; Salm 50,12)27If one of the unbelievers invites you to dinner and you are disposed to go, eat whatever is set before you without raising any question on the ground of conscience. (Luk 10,8)28But if someone says to you, “This has been offered in sacrifice,” then do not eat it, for the sake of the one who informed you, and for the sake of conscience—29I do not mean your conscience, but his. For why should my liberty be determined by someone else’s conscience? (Rom 14,16; 1.Kor 8,9; 1.Kor 9,19)30If I partake with thankfulness, why am I denounced because of that for which I give thanks? (Rom 14,6; 1.Tim 4,3)31So, whether you eat or drink, or whatever you do, do all to the glory of God. (Kol 3,17; 1.Pet 4,11)32Give no offense to Jews or to Greeks or to the church of God, (Ap G 20,28; Rom 14,13; 1.Kor 8,13; 1.Kor 11,16; 2.Kor 6,3)33just as I try to please everyone in everything I do, not seeking my own advantage, but that of many, that they may be saved. (1.Kor 9,22; 1.Kor 10,24; Gal 1,10)