1Har jeg ikke min frihed? Er jeg ikke apostel? Har jeg ikke med egne øjne set Jesus, vores Herre? Er I ikke resultatet af min tjeneste for Herren?2Hvis jeg ikke har fungeret som apostel over for andre, så har jeg i hvert fald for jer. Det, at I tilhører Herren, er beviset på min tjeneste som apostel.3Til dem, som gerne vil tage mig i forhør, vil jeg sige følgende til mit forsvar:4Har Barnabas og jeg ikke ret til kost og logi, når vi besøger en menighed?5Hvis jeg havde en kone, havde jeg så ikke ret til at tage hende med overalt, sådan som de andre apostle, Jesu brødre og Peter gør?6Er det kun Barnabas og mig, der er tvunget til at have et arbejde ved siden af vores tjeneste?7Betaler en soldat sin egen løn? Ejer nogen en frugtplantage uden at have ret til at spise af frugten? Har en hyrde ikke ret til at drikke af mælken fra de får og geder, han vogter?8Er det, jeg siger her, kun mennesketanker? Siger Guds lov ikke det samme?9I den lov, som Gud gav Moses, står der faktisk: „I må ikke binde munden til på en okse, mens den tærsker korn.”[1] Tror I, at Gud kun tænkte på okserne med den befaling? (5.Mos 25,4)10Mon ikke han også tænkte på os? Naturligvis! De, der pløjer, skal have lov til at pløje med forventning om at få del i høsten engang. Det samme gælder dem, der tærsker.11Vi har sået en åndelig udsæd i jeres hjerter. Er det da for meget forlangt, at I til gengæld deler jeres materielle goder med os,12sådan som I gør for andre, der besøger jer? Har I ikke endnu mere grund til at gøre det samme for os? Men vi har valgt ikke at gøre krav på vores ret til at modtage betaling. I stedet prøver vi at klare os selv, så godt vi kan. Vi ønsker på ingen måde at lægge hindringer i vejen for det budskab om Kristus, som vi forkynder.13Ved I ikke, at de, der gør tjeneste i helligdommen, spiser af den mad, der bliver bragt som offergaver til Gud? Ved I ikke, at de, der foretager ofrene på Guds alter, får del i det, der ofres?14På samme måde har Herren Jesus bestemt, at de, der forkynder budskabet om ham, skal kunne leve af det.15Men jeg har aldrig gjort brug af en eneste af disse rettigheder, og jeg skriver heller ikke det her for at antyde, at jeg nu vil til at gøre det. Jeg vil nemlig hellere dø af sult end kræve betaling for at forkynde budskabet om Jesus.16At forkynde om Jesus er jo ikke noget, jeg kan rose mig af. Det er lagt hen til mig som en nødvendighed. Ve mig, hvis jeg ikke gør det!17Hvis jeg selv havde valgt at forkynde budskabet, så kunne jeg forvente løn for det. Men sådan er det jo ikke. Det er Gud, der har udvalgt mig og betroet mig den opgave.18Og ved I, hvad min løn er? Det er den glæde, jeg har ved at forkynde uden betaling og uden at gøre krav på alle mine rettigheder.19Fordi jeg således ikke er forpligtet over for nogen bestemt, kan jeg tjene alle mennesker, og mit mål er at vinde så mange som muligt for Kristus.20Når jeg er sammen med jøder, der jo lever under loven, gør jeg som dem, selvom jeg ikke selv er underlagt loven. Det gør jeg i håbet om at vinde dem for Kristus.21Når jeg er sammen med dem, der ikke kender til loven, bekymrer jeg mig ikke om den, for jeg ønsker at vinde dem for Kristus. Dog er det ikke sådan, at jeg er uden nogen lov fra Gud, for jeg er underlagt Kristi kærlighedslov.[2] (Joh 13,34; Gal 6,2)22Når jeg er sammen med de svage, opfører jeg mig, som om jeg selv var svag, for at jeg kan vinde de svage. På den måde prøver jeg så vidt muligt at identificere mig med alle mennesker i håb om, at i det mindste nogle af dem vil få det evige liv.23Alt dette gør jeg på grund af det budskab, jeg har fået betroet, og for at få del i de velsignelser, det indeholder.
Det kræver disciplin at vinde sejren
24Tænk på dem, der løber om kap på et atletikstadion. De er alle med fra starten, men kun én vinder førstepræmien. Løb for at vinde!25Idrætsfolk må give afkald på mange ting for at vinde sejren. De gør det for at få en sejrskrans,[3] som hurtigt visner, men vi gør det for at få en sejrskrans, som aldrig visner.26Altså løber jeg direkte mod målet, fast besluttet på at vinde. Jeg bokser ikke ud i luften.27Jeg holder min krop i ave og tøjler den, for at ikke jeg, der har forkyndt for andre, skal risikere at blive diskvalificeret og ikke nå frem til målet.
1Am I not free? Am I not an apostle? Have I not seen Jesus our Lord? Are not you my workmanship in the Lord? (Ap G 9,3; Ap G 9,17; Ap G 14,14; Ap G 18,9; Ap G 22,14; Ap G 22,18; Ap G 23,11; 1.Kor 3,6; 1.Kor 9,19; 1.Kor 15,8; 2.Kor 10,7; 2.Kor 12,12; 1.Thess 2,6; Åb 2,2)2If to others I am not an apostle, at least I am to you, for you are the seal of my apostleship in the Lord. (2.Kor 3,2)3This is my defense to those who would examine me.4Do we not have the right to eat and drink? (1.Kor 9,14; 1.Thess 2,6; 1.Thess 2,9; 2.Thess 3,8)5Do we not have the right to take along a believing wife,[1] as do the other apostles and the brothers of the Lord and Cephas? (Matt 8,14; Matt 12,46; Joh 1,42; 1.Kor 7,7)6Or is it only Barnabas and I who have no right to refrain from working for a living?7Who serves as a soldier at his own expense? Who plants a vineyard without eating any of its fruit? Or who tends a flock without getting some of the milk? (5.Mos 20,6; Ord 27,18; Høj 8,12; 1.Kor 3,6; 2.Kor 10,4; 1.Tim 1,18; 2.Tim 2,3)8Do I say these things on human authority? Does not the Law say the same?9For it is written in the Law of Moses, “You shall not muzzle an ox when it treads out the grain.” Is it for oxen that God is concerned? (5.Mos 25,4; 1.Tim 5,18)10Does he not certainly speak for our sake? It was written for our sake, because the plowman should plow in hope and the thresher thresh in hope of sharing in the crop. (Rom 4,24; 2.Tim 2,6)11If we have sown spiritual things among you, is it too much if we reap material things from you? (Rom 15,27; Gal 6,6)12If others share this rightful claim on you, do not we even more? Nevertheless, we have not made use of this right, but we endure anything rather than put an obstacle in the way of the gospel of Christ. (Ap G 20,33; 1.Kor 9,15; 1.Kor 9,18; 2.Kor 6,3; 2.Kor 11,12)13Do you not know that those who are employed in the temple service get their food from the temple, and those who serve at the altar share in the sacrificial offerings? (3.Mos 6,16; 3.Mos 6,26; 3.Mos 7,6; 4.Mos 5,9; 4.Mos 18,8; 5.Mos 18,1)14In the same way, the Lord commanded that those who proclaim the gospel should get their living by the gospel. (Matt 10,10; 1.Kor 9,4)15But I have made no use of any of these rights, nor am I writing these things to secure any such provision. For I would rather die than have anyone deprive me of my ground for boasting. (Ap G 18,3; 2.Kor 11,10)16For if I preach the gospel, that gives me no ground for boasting. For necessity is laid upon me. Woe to me if I do not preach the gospel! (Ap G 4,20; Ap G 9,6; Rom 1,14)17For if I do this of my own will, I have a reward, but if not of my own will, I am still entrusted with a stewardship. (1.Kor 4,1; Gal 2,7; Filip 1,16)18What then is my reward? That in my preaching I may present the gospel free of charge, so as not to make full use of my right in the gospel. (2.Kor 11,7; 2.Kor 12,13)19For though I am free from all, I have made myself a servant to all, that I might win more of them. (Matt 18,15; 1.Kor 9,1; 1.Kor 10,29; Gal 5,13; 1.Pet 3,1)20To the Jews I became as a Jew, in order to win Jews. To those under the law I became as one under the law (though not being myself under the law) that I might win those under the law. (Ap G 16,3; Ap G 21,23)21To those outside the law I became as one outside the law (not being outside the law of God but under the law of Christ) that I might win those outside the law. (Rom 2,12; Rom 2,14; 1.Kor 7,22; Gal 2,3; Gal 3,2)22To the weak I became weak, that I might win the weak. I have become all things to all people, that by all means I might save some. (Rom 11,14; 1.Kor 7,16; 1.Kor 10,33; 2.Kor 11,29)23I do it all for the sake of the gospel, that I may share with them in its blessings. (1.Kor 10,24)24Do you not know that in a race all the runners run, but only one receives the prize? So run that you may obtain it. (Gal 2,2; Gal 5,7; Filip 2,16; Filip 3,14; Kol 2,18; 2.Tim 4,7; Heb 12,1)25Every athlete exercises self-control in all things. They do it to receive a perishable wreath, but we an imperishable. (1.Tim 6,12; 2.Tim 2,5; 2.Tim 4,7; Jak 1,12; Judas 1,3)26So I do not run aimlessly; I do not box as one beating the air. (1.Kor 14,9; Heb 12,4)27But I discipline my body and keep it under control,[2] lest after preaching to others I myself should be disqualified. (Høj 1,6; Jer 6,30; Rom 1,28; Rom 6,19; Heb 6,8)