Lovprisning til Lammet og indledning til Guds sidste, syvfoldige straf
1Der kom endnu et stort og forbavsende tegn på himlen. Jeg så syv engle, som skulle udføre syv plager, der var udtryk for Guds sidste vrede og straf.2Men først så jeg ligesom et glasklart hav, blandet op med ild, og jeg så dem, der var kommet sejrrigt ud af kampen med uhyret, dets statue og dets tal. De stod ved det glasklare hav. I hånden havde de alle en harpe, som de havde fået af Gud,3og de sang en lovprisningssang til Lammet, ligesom Moses takkede Gud med en sejrssang:[1] „Utrolige og underfulde er dine gerninger, du den øverste Herre og Gud. Du handler retfærdigt og sandt, du, konge over alle folkeslag. (2.Mos 15,1)4Alle må bøje sig for dig, Herre, og ære dit ophøjede navn, for du alene er hellig. Alle folkeslag vil komme til dig, de vil bøje sig i støvet og tilbede dig, for de har set dine retfærdige gerninger.”5Derefter så jeg, at der blev lukket op ind til den himmelske helligdom, åbenbaringsteltet,6og ud derfra kom de syv engle, der skulle udføre de syv plager. De var alle klædt i en skinnende hvid linnedklædning med et guldbroderet bånd over brystet.7Et af de fire levende væsener gav hver af de syv engle en guldskål, fyldt med den evige Guds vrede og straf.8Helligdommen blev nu fyldt med røgen fra Guds herlighed og magt, og ingen kunne gå derind, før de syv engle havde fuldført de syv plager.
1Then I saw another sign in heaven, great and amazing, seven angels with seven plagues, which are the last, for with them the wrath of God is finished. (Åb 12,1; Åb 12,3; Åb 16,1; Åb 17,1; Åb 21,9)2And I saw what appeared to be a sea of glass mingled with fire—and also those who had conquered the beast and its image and the number of its name, standing beside the sea of glass with harps of God in their hands. (Åb 4,6; Åb 5,8; Åb 12,11; Åb 13,17; Åb 14,2; Åb 21,18; Åb 21,21)3And they sing the song of Moses, the servant of God, and the song of the Lamb, saying, “Great and amazing are your deeds, O Lord God the Almighty! Just and true are your ways, O King of the nations![1] (2.Mos 15,1; 5.Mos 31,30; 5.Mos 32,3; Job 37,5; Salm 111,2; Salm 139,14; Salm 145,17; Hos 14,9; Heb 3,5; Åb 16,7)4Who will not fear, O Lord, and glorify your name? For you alone are holy. All nations will come and worship you, for your righteous acts have been revealed.” (Salm 86,9; Mal 2,2; Heb 7,26; Åb 14,7; Åb 16,5)5After this I looked, and the sanctuary of the tent[2] of witness in heaven was opened, (2.Mos 38,21; 4.Mos 1,50; Ap G 7,44; Åb 11,19)6and out of the sanctuary came the seven angels with the seven plagues, clothed in pure, bright linen, with golden sashes around their chests. (Åb 1,13; Åb 15,1; Åb 19,8)7And one of the four living creatures gave to the seven angels seven golden bowls full of the wrath of God who lives forever and ever, (Åb 1,18; Åb 4,6; Åb 4,9; Åb 5,8; Åb 5,13)8and the sanctuary was filled with smoke from the glory of God and from his power, and no one could enter the sanctuary until the seven plagues of the seven angels were finished. (2.Mos 40,34; 2.Mos 40,35; 1.Kong 8,10; 1.Kong 8,11; 2.Krøn 5,13; Es 6,4; Hag 2,7)