1Så hørte jeg en kraftig stemme inde fra helligdommen råbe ud til de syv engle: „Gå hen og tøm de syv skåle med Guds vrede ud over jorden!”2Den første engel gik da frem og tømte sin skål ud over jorden. Det resulterede i, at grimme og ondartede bylder brød ud på de mennesker, som bar uhyrets mærke og faldt på knæ foran statuen.3Den anden engel tømte sin skål i havet. Derved blev vandet mørkt som blodet fra en død person, og alt liv i havet døde.4Den tredje engel tømte sin skål i alle floder og kilder, og det hele blev til blod.5Så hørte jeg vandenes skytsengel sige til Gud: „Du er hellig og retfærdig, du som er, og som var. Du har udmålt en rimelig straf,6for alle de, der har udgydt dine profeters og hellige tjeneres blod, fortjener selv at få blod at drikke.”7Og jeg hørte en stemme fra alteret sige: „Ja, Herre, du den øverste hersker og Gud, dine domme er retfærdige og korrekte.”8Den fjerde engel tømte sin skål ud over solen. Derved fik solen magt til at skolde alle mennesker på jorden.9Folk fik forbrændinger af den voldsomme hede, og de hånede Gud, fordi han havde sendt de frygtelige plager, men ingen af dem omvendte sig og gav ham ære.10-11Den femte engel tømte sin skål over uhyrets trone, så hele dets rige blev indhyllet i mørke. Folk bed sig i læben på grund af smerter og bylder, men det fik dem ikke til at angre deres ondskab. I stedet hånede de bare Himlens Gud.12Den sjette engel tømte sin skål over den store flod Eufrat. Den tørrede helt ud, så Østens konger kunne komme over med deres hære uden problemer.13Jeg så nu, at der ud af munden på dragen, uhyret og den falske profet[1] kom tre onde ånder, der lignede frøer.14Det var dæmoniske ånder, som gjorde undere og mirakler. De tog ud til alle jordens konger for at mobilisere dem til krigen på den mægtige Guds store dag, han som hersker over alle ting.15(„Husk nu, at jeg kommer uden varsel som en tyv! Velsignede er de, der altid er parat og har tøjet klar, så de ikke skal gå omkring uden tøj, så alle ser deres nøgenhed.”)16De tre ånder fik samlet kongerne med deres hære på det sted, som på hebraisk kaldes Harmagedon.[2]17Den syvende engel tømte sin skål ud i luften, og der lød en kraftig stemme fra helligdommen, fra Guds trone: „Nu er det gjort!”18Lynene flammede, og tordenen bragede, og der kom et utrolig voldsomt jordskælv. Aldrig i menneskehedens historie har der været så kraftigt et jordskælv.19Den Store By blev splittet i tre dele, og byer over hele verden styrtede sammen. Gud straffede det store Babylon, så det fik Guds vrede at føle i fuldt mål.20Øer forsvandt, og bjerge blev jævnet med jorden.21Kæmpehagl på over 30 kilo faldt ned fra himlen på menneskene. Men de hånede bare Gud på grund af den frygtelige katastrofe, som haglene forvoldte.
1Then I heard a loud voice from the temple telling the seven angels, “Go and pour out on the earth the seven bowls of the wrath of God.” (Salm 79,6; Jer 10,25; Zef 3,8; Åb 15,1; Åb 15,7)2So the first angel went and poured out his bowl on the earth, and harmful and painful sores came upon the people who bore the mark of the beast and worshiped its image. (2.Mos 9,9; Åb 13,16; Åb 16,11)3The second angel poured out his bowl into the sea, and it became like the blood of a corpse, and every living thing died that was in the sea. (Åb 8,8; Åb 8,9)4The third angel poured out his bowl into the rivers and the springs of water, and they became blood. (2.Mos 7,17; Åb 8,10)5And I heard the angel in charge of the waters[1] say, “Just are you, O Holy One, who is and who was, for you brought these judgments. (Jer 12,1; Joh 17,25; Åb 1,4; Åb 1,8; Åb 4,8; Åb 11,17; Åb 15,4)6For they have shed the blood of saints and prophets, and you have given them blood to drink. It is what they deserve!” (Es 49,26; Luk 11,49; Åb 11,18; Åb 13,15; Åb 18,24)7And I heard the altar saying, “Yes, Lord God the Almighty, true and just are your judgments!” (Salm 119,137; Åb 6,9; Åb 15,3; Åb 19,2)8The fourth angel poured out his bowl on the sun, and it was allowed to scorch people with fire. (Åb 9,17; Åb 14,18)9They were scorched by the fierce heat, and they cursed[2] the name of God who had power over these plagues. They did not repent and give him glory. (Dan 5,22; Dan 5,23; Åb 2,21; Åb 11,13; Åb 16,11; Åb 16,21)10The fifth angel poured out his bowl on the throne of the beast, and its kingdom was plunged into darkness. People gnawed their tongues in anguish (2.Mos 10,21; Åb 9,2; Åb 13,2)11and cursed the God of heaven for their pain and sores. They did not repent of their deeds. (Åb 2,21; Åb 11,13; Åb 16,2)12The sixth angel poured out his bowl on the great river Euphrates, and its water was dried up, to prepare the way for the kings from the east. (Es 11,15; Es 41,2; Es 41,25; Es 44,27; Es 46,11; Jer 50,38; Jer 51,32; Jer 51,36; Åb 7,2; Åb 9,14)13And I saw, coming out of the mouth of the dragon and out of the mouth of the beast and out of the mouth of the false prophet, three unclean spirits like frogs. (2.Mos 8,6; Åb 12,3; Åb 12,9; Åb 13,1; Åb 13,11; Åb 13,14; Åb 18,2; Åb 19,20; Åb 20,10)14For they are demonic spirits, performing signs, who go abroad to the kings of the whole world, to assemble them for battle on the great day of God the Almighty. (1.Kong 22,20; 1.Tim 4,1; Åb 6,17; Åb 13,13; Åb 17,14; Åb 19,19; Åb 20,8)15(“Behold, I am coming like a thief! Blessed is the one who stays awake, keeping his garments on, that he may not go about naked and be seen exposed!”) (Matt 24,42; Åb 3,2; Åb 3,3; Åb 3,18)16And they assembled them at the place that in Hebrew is called Armageddon. (Dom 5,19; Zak 12,11; Åb 19,19)
The Seventh Bowl
17The seventh angel poured out his bowl into the air, and a loud voice came out of the temple, from the throne, saying, “It is done!” (Ef 2,2; Åb 10,6)18And there were flashes of lightning, rumblings,[3] peals of thunder, and a great earthquake such as there had never been since man was on the earth, so great was that earthquake. (Dan 12,1; Joel 2,2; Matt 24,21; Åb 4,5; Åb 6,12; Åb 8,5; Åb 11,13; Åb 11,19)19The great city was split into three parts, and the cities of the nations fell, and God remembered Babylon the great, to make her drain the cup of the wine of the fury of his wrath. (Salm 74,18; Åb 11,8; Åb 11,13; Åb 14,8; Åb 14,10; Åb 18,5)20And every island fled away, and no mountains were to be found. (Åb 6,14)21And great hailstones, about one hundred pounds[4] each, fell from heaven on people; and they cursed God for the plague of the hail, because the plague was so severe. (2.Mos 9,23; Åb 11,19; Åb 16,9; Åb 16,11)