1Derefter så jeg, at Lammet pludselig stod på Zions bjerg. Sammen med det så jeg 144.000, som havde Lammets navn og dets Fars navn skrevet på panden.2Så hørte jeg en buldren fra Himlen, der lød som et mægtigt vandfald eller en vedvarende torden. Det var som en utrolig mængde af harpespillere,3der spillede og sang foran Guds trone, de fire levende væsener og de 24 medregenter. Det var en ny sang, som kun de 144.000, der var blevet løskøbt fra jorden, kunne lære.4Det er dem, som ikke er blevet urene ved at dyrke afguder. De er uskyldsrene som jomfruer. Det er dem, der følger Lammet, hvor det end går. De er løskøbt ud af menneskeheden som den første høst for Gud og for Lammet.5Der kommer ikke et usandt ord fra deres mund, og der er intet at udsætte på dem.
De tre engles budskab til hele jordens befolkning
6Derefter så jeg en engel flyve rundt på himlen. Den forkyndte det evige budskab om tro på Kristus på ethvert sprog til alle folkeslag over hele jorden.7„Giv Gud den ære, der tilkommer ham,” råbte englen. „Dommens time er kommet. Bøj jer for ham, der skabte himlen og jorden, havet og alle vandkilderne.”8Endnu en engel fulgte efter. Han råbte: „Hun er faldet! Det store Babylon, som forførte alle nationerne til at drikke af sin berusende og besnærende vin, er faldet.”9En tredje engel fulgte efter, og han råbte: „De, der tilbeder uhyret og dets statue og tager imod dets mærke på panden eller på hånden,10vil få Guds vrede at føle i fuldt mål. De vil opleve en nådesløs straf, hvor de bliver pint i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet.11Røgen fra deres pinested vil i al evighed stige op, og hverken dag eller nat vil der være nogen lindring for dem, der tilbeder uhyret og dets statue, og som tager imod dets mærke.”12Men for alle dem, der tilhører Gud, dem, der holder fast ved hans befalinger og troen på Jesus, gælder det om at være udholdende.13Så hørte jeg en stemme fra Himlen sige: „Skriv: ‚Velsignede er alle de, der fra nu af dør i troen på deres Herre.’ Ja, siger Ånden, så kan de få lov til at hvile ud efter den hårde kamp, for deres gerninger taler deres sag.”
Jordens høst, et introduktionsbillede til Guds sidste strafudmåling
14Derefter så jeg pludselig en hvid sky, og på skyen sad en skikkelse, som lignede et menneske.[1] Han havde en guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden.15En anden engel kom ud fra den himmelske helligdom og råbte til ham, der sad på skyen: „Sving din segl over jorden og høst. Tiden er inde, for kornet er klar til høst.”16Han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jordens korn blev høstet.17Bagefter kom endnu en engel ud fra helligdommen med en skarp segl i hånden.18En engel mere kom til syne, denne gang fra alteret, og han havde magt over ilden. Han råbte til englen med den skarpe segl: „Brug din segl og skær klaserne af jordens vinstok, for druerne er klar til høst.”19Så svang englen sin segl over jorden, skar druerne af jordens vinstok og kastede dem i Guds vredes mægtige persekar.20Druerne blev trådt i persekarret uden for byen, og fra karret strømmede der en flod af blod, der var 1.600 stadier[2] lang og så dyb, at en hest ville synke i til halsen.
1Then I looked, and behold, on Mount Zion stood the Lamb, and with him 144,000 who had his name and his Father’s name written on their foreheads. (Salm 2,6; Heb 12,22; Åb 3,12; Åb 5,6; Åb 7,3; Åb 7,4)2And I heard a voice from heaven like the roar of many waters and like the sound of loud thunder. The voice I heard was like the sound of harpists playing on their harps, (Åb 1,15; Åb 5,8; Åb 6,1; Åb 15,2; Åb 19,6)3and they were singing a new song before the throne and before the four living creatures and before the elders. No one could learn that song except the 144,000 who had been redeemed from the earth. (Åb 2,17; Åb 5,9; Åb 19,12)4It is these who have not defiled themselves with women, for they are virgins. It is these who follow the Lamb wherever he goes. These have been redeemed from mankind as firstfruits for God and the Lamb, (2.Kor 11,2; Jak 1,18; Åb 3,4; Åb 17,14)5and in their mouth no lie was found, for they are blameless. (Salm 32,2; Es 63,8; Zef 3,13; Joh 1,47; Judas 1,24)
The Messages of the Three Angels
6Then I saw another angel flying directly overhead, with an eternal gospel to proclaim to those who dwell on earth, to every nation and tribe and language and people. (Åb 3,10; Åb 8,13)7And he said with a loud voice, “Fear God and give him glory, because the hour of his judgment has come, and worship him who made heaven and earth, the sea and the springs of water.” (Neh 9,6; Åb 4,11; Åb 8,10; Åb 11,13; Åb 15,4; Åb 16,4)8Another angel, a second, followed, saying, “Fallen, fallen is Babylon the great, she who made all nations drink the wine of the passion[1] of her sexual immorality.” (Es 21,9; Jer 51,7; Jer 51,8; Dan 4,30; Åb 16,19; Åb 17,5; Åb 18,2; Åb 18,3; Åb 18,10)9And another angel, a third, followed them, saying with a loud voice, “If anyone worships the beast and its image and receives a mark on his forehead or on his hand, (Åb 13,15; Åb 13,16)10he also will drink the wine of God’s wrath, poured full strength into the cup of his anger, and he will be tormented with fire and sulfur in the presence of the holy angels and in the presence of the Lamb. (Job 21,20; Es 1,22; Åb 16,19; Åb 18,6; Åb 20,10)11And the smoke of their torment goes up forever and ever, and they have no rest, day or night, these worshipers of the beast and its image, and whoever receives the mark of its name.” (1.Mos 19,28; Es 34,10; Åb 4,8; Åb 14,9; Åb 18,18; Åb 19,3)12Here is a call for the endurance of the saints, those who keep the commandments of God and their faith in Jesus.[2] (Åb 12,17; Åb 13,10)13And I heard a voice from heaven saying, “Write this: Blessed are the dead who die in the Lord from now on.” “Blessed indeed,” says the Spirit, “that they may rest from their labors, for their deeds follow them!” (Præd 4,2; 1.Kor 15,18; 1.Thess 4,16; Åb 6,11; Åb 20,6)
The Harvest of the Earth
14Then I looked, and behold, a white cloud, and seated on the cloud one like a son of man, with a golden crown on his head, and a sharp sickle in his hand. (Åb 1,13; Åb 6,2)15And another angel came out of the temple, calling with a loud voice to him who sat on the cloud, “Put in your sickle, and reap, for the hour to reap has come, for the harvest of the earth is fully ripe.” (Jer 51,33; Joel 3,13; Matt 13,39; Mark 4,29; Åb 14,18; Åb 15,6; Åb 16,17)16So he who sat on the cloud swung his sickle across the earth, and the earth was reaped.17Then another angel came out of the temple in heaven, and he too had a sharp sickle.18And another angel came out from the altar, the angel who has authority over the fire, and he called with a loud voice to the one who had the sharp sickle, “Put in your sickle and gather the clusters from the vine of the earth, for its grapes are ripe.” (Joel 3,13; Åb 16,8)19So the angel swung his sickle across the earth and gathered the grape harvest of the earth and threw it into the great winepress of the wrath of God. (Åb 19,15)20And the winepress was trodden outside the city, and blood flowed from the winepress, as high as a horse’s bridle, for 1,600 stadia.[3] (Es 63,3; Klag 1,15; Heb 13,12; Åb 19,14)