Psalm 95 | Schlachter 2000 Bibelen på hverdagsdansk

Psalm 95 | Schlachter 2000
1 Kommt, lasst uns dem HERRN zujubeln und jauchzen dem Fels unsres Heils! 2 Lasst uns ihm begegnen mit Lobgesang und mit Psalmen ihm zujauchzen! 3 Denn der HERR ist ein großer Gott und ein großer König über alle Götter. 4 In seiner Hand sind die Tiefen der Erde, und die Gipfel der Berge gehören ihm. 5 Sein ist das Meer, denn er hat es gemacht, und seine Hände haben das Festland bereitet. 6 Kommt, lasst uns anbeten und uns beugen, lasst uns niederfallen vor dem HERRN, unserem Schöpfer! 7 Denn er ist unser Gott, und wir sind das Volk seiner Weide und die Schafe seiner Hand. »Heute, wenn ihr seine Stimme hört, 8 so verstockt eure Herzen nicht, wie bei der Herausforderung, am Tag der Versuchung in der Wüste, 9 wo mich eure Väter versuchten; sie prüften mich — und sahen doch mein Werk! 10 Vierzig Jahre empfand ich Ekel vor diesem Geschlecht; und ich sprach: Sie sind ein Volk, das in seinem Herzen in die Irre geht, und sie haben meine Wege nicht erkannt, 11 sodass ich schwor in meinem Zorn: Sie sollen nicht in meine Ruhe eingehen!«

Bibeltext der Schlachter Copyright © 2000 Genfer Bibelgesellschaft Wiedergegeben mit der freundlichen Genehmigung. Alle Rechte vorbehalten.

Bibelen på hverdagsdansk

Tilbedelse og lydighed

1 Kom, lad os lovprise Herren med sang, lad os råbe af fryd for vor Frelser. 2 Lad os komme til ham med tak, lad os spille og synge til hans ære. 3 For Herren er den almægtige Gud, Kongen over alle guder. 4 Han hersker over havenes dyb, de mægtige bjerge tilhører ham. 5 Han skabte både hav og land, derfor tilhører det hele ham. 6 Kom, lad os bøje os og tilbede vor Gud, lad os knæle for Herren, vor Skaber. 7 Han er vor Gud, og vi er hans folk, den hjord, han vogter og tager sig af. Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag: 8 Lad være med at lukke af for mit ord, som da jeres forfædre gjorde oprør ved Meriba* og satte sig op imod mig ved Massa i ørkenen. 9 De provokerede mig og satte mig på prøve, selv om de havde set mine undere i 40 år. 10 Jeg blev vred på dem og sagde: „De går altid deres egne veje, i stedet for at følge mine.” 11 Så svor jeg i min vrede: „De skal ikke få lov at opleve min hvile.”