von Genfer Bibelgesellschaft1Du Gott der Rache, o HERR, du Gott der Rache, leuchte hervor! (5Mo 32,35; Ps 80,2; Jer 51,56; Hebr 10,30)2Erhebe dich, du Richter der Erde, gib den Hochmütigen ihren Lohn! (Hi 40,11; Ps 82,8; Jes 2,12)3Wie lange sollen die Gottlosen, o HERR, wie lange sollen die Gottlosen frohlocken? (Hi 20,5; Jes 10,12; Jer 12,1)4Sie halten viele und freche Reden; stolz überheben sich alle Übeltäter. (1Sam 2,3; 2Chr 32,15)5Dein Volk, o HERR, zertreten sie und unterdrücken dein Erbteil. (Dan 7,25; Dan 8,23; Am 5,12; Mi 3,2)6Witwen und Fremdlinge erwürgen sie und ermorden Waisen; (Jes 10,1; Hes 22,7)7und dann sagen sie: »Der HERR sieht es nicht, und der Gott Jakobs achtet nicht darauf!« (Hes 9,9)8Nehmt doch Verstand an, ihr Unvernünftigen unter dem Volk! Ihr Toren, wann wollt ihr einsichtig werden? (Spr 1,22)9Der das Ohr gepflanzt hat, sollte der nicht hören? Der das Auge gebildet hat, sollte der nicht sehen? (2Mo 4,11; Spr 20,12)10Der die Völker züchtigt, sollte der nicht strafen, er, der die Menschen Erkenntnis lehrt? (Spr 1,4; Hes 39,21; Hos 6,6)11Der HERR erkennt die Gedanken der Menschen, dass sie nichtig sind. (Ps 44,22; Joh 2,24; 1Kor 3,20)12Wohl dem Mann, den du, HERR, züchtigst, und den du aus deinem Gesetz belehrst, (Hi 5,17; Ps 119,71; Hebr 12,11)13um ihm Ruhe zu geben vor den Tagen des Unglücks, bis dem Gottlosen die Grube gegraben wird. (Jes 26,20; Jes 32,18; 2Petr 2,9)14Denn der HERR wird sein Volk nicht verstoßen und sein Erbteil nicht verlassen; (1Sam 12,22; Röm 11,1)15denn zur Gerechtigkeit kehrt das Gericht zurück, und alle von Herzen Aufrichtigen werden ihm folgen! (Ps 7,12; Ps 9,8; Ps 58,12)16Wer steht mir bei gegen die Bösen, wer tritt für mich ein gegen die Übeltäter? (2Kön 9,32; Jes 63,5)17Wäre der HERR nicht meine Hilfe gewesen — wenig fehlte, und meine Seele hätte in der Totenstille gewohnt!18So oft ich aber sprach: »Mein Fuß ist wankend geworden!«, hat deine Gnade, o HERR, mich gestützt. (Ps 37,23)19Bei den vielen Sorgen in meinem Herzen erquickten deine Tröstungen meine Seele. (Ps 42,7; Kla 3,21)20Sollte der Thron des Verderbens mit dir Gemeinschaft haben, der Unheil schafft durch Gesetz? (Spr 28,9; Jes 5,18)21Sie rotten sich zusammen gegen die Seele des Gerechten und verurteilen unschuldiges Blut. (2Mo 23,7; 2Kön 21,16; Mt 27,1)22Aber der HERR ist meine sichere Burg geworden, mein Gott der Fels, bei dem ich Zuflucht gefunden habe. (Ps 90,1; Ps 91,2)23Und er lässt ihr Unrecht auf sie selber zurückfallen, und er wird sie durch ihre eigene Bosheit vertilgen; der HERR, unser Gott, wird sie vertilgen. (Ps 37,38; Ps 145,20; Spr 5,22)
1Herre, du er en retfærdig dommer. Vis din herlighed ved at dømme de skyldige.2Afsig din dom over menneskene, lad de stolte få den straf, de fortjener.3Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere, hvor længe får de lov til at gå fri?4De udspyr trusler til alle sider, de bryster sig af deres evindelige ondskab.5Herre, de undertrykker dit udvalgte folk, de plager dem, der tilhører dig.6De myrder både enker og de fremmede i landet, de dræber de forældreløse børn.7De siger, at du slet ikke ser det, at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør.8Tænk jer dog om, I tåber! Fatter I da slet ingenting?9Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se? Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre?10Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe? Han, som giver mennesker kundskab, har kendskab til alt.11Han kender menneskenes tanker, han ved, at de er uden værdi.12Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren, for man lærer at adlyde hans lov.13Man slipper for en masse problemer, og han overvinder alle ens fjender.14Herren vil ikke forkaste sit folk, han lader ikke sine egne i stikken.15Retfærdigheden skal sejre til sidst, de retskafne længes efter at se det ske.16Hvem beskyttede mig mod de onde? Hvem skærmede mig mod forbryderne?17Havde Herren ikke hjulpet mig, havde det været ude med mig.18Da jeg råbte til dig i min nød, hjalp du mig, Herre, for du er trofast.19Når bekymringerne vælter ind over mig, så styrker du mig og giver mig nyt mod.20De onde regenter gør oprør imod dig, når de vedtager uretfærdige love.21De anklager retskafne mennesker og dømmer uskyldige til døden.22Men Herren er min tilflugt, min Gud vil beskytte mig.23Han straffer de onde på grund af deres synd, han udrydder dem på grund af deres ondskab. Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem.