von Genfer Bibelgesellschaft1Ein Gebet Davids. Neige dein Ohr, o HERR, und erhöre mich, denn ich bin elend und arm; (2Kön 19,16; Ps 40,18; Ps 70,6; Ps 102,3)2bewahre meine Seele, denn ich bin dir zugetan; hilf du, mein Gott, deinem Knecht, der sich auf dich verlässt! (Ps 6,5; Ps 25,20; Ps 55,17; Ps 86,16; Ps 118,7)3Sei mir gnädig, o Herr; denn zu dir rufe ich allezeit! (Ps 55,17; Ps 67,2; Ps 86,16)4Erfreue die Seele deines Knechtes; denn zu dir, Herr, erhebe ich meine Seele! (Ps 34,3; Ps 131,2)5Denn du, Herr, bist gut und vergibst gern; und du bist reich an Gnade für alle, die dich anrufen. (Ps 34,9; Ps 86,15; Ps 103,3; Ps 130,4; Röm 10,12)6Vernimm, o HERR, mein Gebet, und achte auf die Stimme meines Flehens! (Ps 84,9)7Am Tag meiner Not rufe ich dich an, denn du erhörst mich. (Ps 77,2)8Dir, Herr, ist keiner gleich unter den Göttern, und nichts gleicht deinen Werken! (1Mo 1,31; 5Mo 3,24; Jes 40,25; Jer 10,6)9Alle Völker, die du gemacht hast, werden kommen und vor dir anbeten, o Herr, und deinem Namen Ehre geben; (Ps 22,28; Sach 14,9; Mal 1,11; Röm 15,9; Phil 2,10)10denn du bist groß und tust Wunder, du bist Gott, du allein! (5Mo 6,4; Ps 77,15)11Weise mir, HERR, deinen Weg, damit ich wandle in deiner Wahrheit; richte mein Herz auf das eine, dass ich deinen Namen fürchte![1] (Ps 27,11; Ps 32,8; Jer 32,40)12Ich will dich preisen, Herr, mein Gott, von ganzem Herzen, und deinem Namen Ehre erweisen auf ewig. (Ps 9,2)13Denn deine Gnade ist groß über mir, und du hast meine Seele errettet aus der Tiefe des Totenreichs. (Ps 86,5; Ps 86,15; Ps 116,8; Jes 38,17)14O Gott, es sind Vermessene gegen mich aufgestanden, und eine Rotte von Gewalttätigen trachtet mir nach dem Leben; sie haben dich nicht vor Augen. (Ps 36,2; Ps 54,5)15Du aber, Herr, bist ein barmherziger und gnädiger Gott, langsam zum Zorn und von großer Gnade und Treue. (2Mo 34,6)16Wende dich zu mir und sei mir gnädig! Verleihe deinem Knecht deine Stärke, und hilf dem Sohn deiner Magd! (Ps 25,16; Ps 68,36; Ps 86,2; Ps 86,3)17Tue an mir ein Zeichen zum Guten, damit meine Hasser es zu ihrer Beschämung sehen, dass du, HERR, mir geholfen und mich getröstet hast. (Ri 6,17; Hi 8,22; Ps 23,4; Jes 7,14; Jes 12,1; Jes 49,13; Mi 7,10)
1En bøn af David. Bøj dig, Herre, og lyt til min bøn, jeg føler mig ydmyget og elendig.2Hjælp mig, for jeg er tro imod dig. Red mit liv, for jeg tjener dig. Du er min Gud, og jeg stoler på dig.3Vær mig nådig, Herre, jeg råber til dig dagen lang.4Gør din tjener glad, Herre, det er dig, der er min redning.5Herre, du er god og tilgiver gerne, du er tro mod alle, der stoler på dig.6Åh Gud, hør min bøn, lyt til mit råb om nåde.7Jeg kalder på dig i min nød, for jeg ved, du vil svare mig.8Ingen afguder kan måles med dig, Herre, ingen anden kan gøre det, du gør.9Alle folkeslag er skabt af dig, og de skal komme og bøje deres knæ for at ære og tilbede dig.10For du er almægtig og gør store undere, du alene er den sande Gud.11Lær mig din vilje, så jeg kan gøre det rette, hjælp mig til at tjene dig helt og fuldt.12Jeg vil prise dig af hele mit hjerte, jeg vil altid ære dig, min Herre og Gud.13Din trofasthed er stor, og du vil redde mig fra dødens gab.14Jeg angribes af brutale mænd, Herre, voldsmænd prøver at slå mig ihjel. De har ingen respekt for dig.15Men du er en barmhjertig og nådig Gud, tålmodig, god og trofast.16Vis mig din nåde og frels din ydmyge tjener.17Kom med et bevis på din godhed, Herre, så mine fjender ser det og bliver ydmyget, for du, Herre, vil beskytte og hjælpe mig.