1In jenen Tagen aber erscheint Johannes der Täufer und verkündigt in der Wüste von Judäa (Ri 1,16; Ps 63,1; Lk 1,76; Joh 1,6)2und spricht: Tut Buße,[1] denn das Reich der Himmel[2] ist nahe herbeigekommen! (Dan 2,44; Mt 4,17; Mt 10,7; Lk 17,20; Joh 18,36; Apg 2,38)3Das ist der, von welchem geredet wurde durch den Propheten Jesaja, der spricht: »Die Stimme eines Rufenden [ertönt] in der Wüste: Bereitet den Weg des Herrn, macht seine Pfade eben!« (Jes 40,3; Jes 57,14; Jes 62,10; Joh 1,23)4Er aber, Johannes, hatte ein Gewand aus Kamelhaaren und einen ledernen Gürtel um seine Lenden, und seine Speise waren Heuschrecken und wilder Honig. (3Mo 11,22; 2Kön 1,8; Spr 24,13; Spr 25,16)5Da zog zu ihm hinaus Jerusalem und ganz Judäa und das ganze umliegende Gebiet des Jordan, (Mt 11,7; Joh 5,35)6und es wurden von ihm im Jordan getauft, die ihre Sünden bekannten. (Ps 32,5; Spr 28,13; Joh 1,28)7Als er aber viele von den Pharisäern[3] und Sadduzäern[4] zu seiner Taufe kommen sah, sprach er zu ihnen: Schlangenbrut! Wer hat euch eingeredet, ihr könntet dem zukünftigen Zorn entfliehen? (Mt 5,20; Mt 15,1; Mt 16,6; Mt 22,23; Mt 23,2; Joh 3,36; Röm 1,18; 1Thess 1,10)8So bringt nun Früchte, die der Buße würdig sind!9Und denkt nicht, bei euch selbst sagen zu können: »Wir haben Abraham zum Vater«. Denn ich sage euch: Gott vermag dem Abraham aus diesen Steinen Kinder zu erwecken!10Es ist aber auch schon die Axt an die Wurzel der Bäume gelegt. Jeder Baum nun, der keine gute Frucht bringt, wird abgehauen und ins Feuer geworfen! (Mal 3,19; Mt 7,19; Lk 13,7)11Ich taufe euch mit Wasser zur Buße; der aber nach mir kommt, ist stärker als ich, sodass ich nicht würdig bin, ihm die Schuhe zu tragen; der wird euch mit Heiligem Geist und Feuer taufen. (Mal 3,2; Mt 19,4; Lk 3,16; Joh 1,26; Joh 1,33; Apg 1,5; Apg 2,3; Apg 11,16)12Er hat die Wurfschaufel in seiner Hand und wird seine Tenne gründlich reinigen und seinen Weizen in die Scheune sammeln; die Spreu aber wird er verbrennen mit unauslöschlichem Feuer. (Lk 3,17)
Die Taufe Jesu Christi
13Da kommt Jesus aus Galiläa an den Jordan zu Johannes, um sich von ihm taufen zu lassen. (Mt 2,22; Mk 1,5; Mk 1,9; Mk 1,10; Joh 1,28; Joh 3,26)14Johannes aber wehrte ihm und sprach: Ich habe es nötig, von dir getauft zu werden, und du kommst zu mir? (Joh 3,27)15Jesus aber antwortete und sprach zu ihm: Lass es jetzt so geschehen; denn so gebührt es uns, alle Gerechtigkeit zu erfüllen! Da gab er ihm nach. (Mt 5,17)16Und als Jesus getauft war, stieg er sogleich aus dem Wasser; und siehe, da öffnete sich ihm der Himmel, und er sah den Geist Gottes wie eine Taube herabsteigen und auf ihn kommen. (Jes 61,1; Mk 1,10; Lk 3,21; Joh 1,32; Joh 3,34)17Und siehe, eine Stimme [kam] vom Himmel, die sprach: Dies ist mein geliebter Sohn, an dem ich Wohlgefallen habe! (Jes 42,1; Mt 12,18; Mt 17,5; Mk 1,11; Joh 12,28; Kol 1,13)
1Mange år senere begyndte Johannes Døber at prædike ude i Judæas ødemark. Hans budskab lød sådan her: (Mk 1,1; Lk 3,1; Joh 1,19)2„I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!”3Det er ham, der tales om i profeten Esajas’ bog, dér hvor der står: „Der lyder en stemme i ødemarken: ‚Ban vej for Herren! Gør jer klar til hans komme!’ ”[1] (Jes 40,3)4Johannes’ profetkappe var vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet. Hans mad bestod af græshopper og honning fra vilde bier.5Folk fra Jerusalem og hele egnen omkring Jordanfloden—ja fra hver eneste del af Judæa—kom ud i ødemarken for at høre ham.6Og dem, der bekendte deres synder, døbte han i Jordanfloden.7Men da han så, at mange farisæere og saddukæere[2] også kom for at blive døbt, råbte han til dem: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf?8Bevis med jeres liv, at I virkelig har taget afstand fra jeres synder.9Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham.’[3] Nu skal jeg fortælle jer noget: Gud kan forvandle de sten her til børn af Abraham!10Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og det træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden.11Jeg døber med vand, for at det skal føre til en ændret indstilling, men snart kommer der en, som har større magt, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at bære hans sandaler. Han vil døbe med[4] Helligåndens kraft[5] og med ild.12Han har kasteskovlen i hånden for at rense kornet for avner. Kernerne samler han i sin lade, men avnerne vil blive brændt i en uudslukkelig ild.”
Jesus bliver døbt med vand og Helligånd
13Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. (Mk 1,9; Lk 3,21)14Men Johannes ville ikke gøre det: „Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!” protesterede han. „Hvorfor kommer du så til mig?”15„Gør det nu,” sagde Jesus, „for på den måde gør vi Guds vilje.” Johannes gjorde da, som Jesus ønskede.16I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra.17Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.”[6]