Ermahnende Worte Josuasan die Vorsteher des Volkes
1Und es geschah nach langer Zeit, als der HERR Israel Ruhe verschafft hatte vor all seinen Feinden ringsum und Josua alt und wohlbetagt war, (Jos 13,1; Jos 21,44; Jos 24,29)2da rief Josua ganz Israel zu sich, seine Ältesten, Häupter, Richter und Vorsteher, und er sprach zu ihnen: Ich bin nun alt und wohlbetagt; (Jos 24,1; 1Chr 28,1)3ihr aber habt alles gesehen, was der HERR, euer Gott, getan hat an allen diesen Völkern um euretwillen; denn der HERR, euer Gott, hat selbst für euch gekämpft. (5Mo 7,17; Jos 10,14; Jos 10,42; Jos 23,10; 1Sam 17,47; 1Joh 4,4)4Seht, ich habe euch diese übrig gebliebenen Völker durch das Los zugeteilt, jedem Stamm sein Erbteil, vom Jordan an, und alle Völker, die ich ausgerottet habe bis an das große Meer, wo die Sonne untergeht. (Jos 12,7; Jos 18,10)5Und der HERR, euer Gott, er selbst wird sie vor euch ausstoßen und vor euch vertreiben, und ihr werdet ihr Land einnehmen, wie es der HERR, euer Gott, euch verheißen hat. (2Mo 23,27; 2Mo 34,11; 4Mo 33,53; 5Mo 11,23)6So haltet nun fest daran, alles zu befolgen und zu tun, was im Buch des Gesetzes Moses geschrieben steht, dass ihr nicht davon abweicht, weder zur Rechten noch zur Linken, (5Mo 5,32; Jos 1,7; Kol 1,23; 2Petr 1,10)7damit ihr euch nicht mit diesen Völkern vermischt, die noch bei euch übrig geblieben sind, und nicht die Namen ihrer Götter anruft, noch bei ihnen schwört, noch ihnen dient, noch sie anbetet; (2Mo 20,5; 2Mo 23,13; 5Mo 7,2; 5Mo 7,16; 1Kön 18,24; Ps 97,7; Ps 101,4; Ps 101,7; Spr 4,14; Jer 5,7; Zef 1,4; 1Kor 15,33; Eph 5,11)8sondern dem HERRN, eurem Gott, sollt ihr anhängen, wie ihr es getan habt bis zu diesem Tag. (5Mo 10,20; Jos 22,5; Kol 2,6)9Und der HERR hat große und mächtige Völker vor euch vertrieben, wie denn niemand bis zu diesem Tag vor euch bestehen konnte. (5Mo 1,28)10Ein Einziger von euch jagt tausend; denn der HERR, euer Gott, kämpft für euch, wie er euch verheißen hat. (2Mo 23,27; 3Mo 26,8; 5Mo 3,22; 5Mo 32,30)11Darum habt gut acht auf eure Seelen, dass ihr den HERRN, euren Gott, lieb habt! (5Mo 4,15; Jos 22,5; Spr 4,4; Spr 4,23; Apg 20,28; Hebr 13,17)12Wenn ihr euch aber abwendet und dem Überrest dieser Völker anhängt, die unter euch übrig geblieben sind, und euch mit ihnen verheiratet, sodass ihr euch untereinander vermischt, so sollt ihr gewiss wissen, (2Mo 34,15; Ps 125,5; Zef 1,6; 2Kor 6,14; Hebr 10,38; 2Petr 2,20)13dass dann der HERR, euer Gott, nicht länger diese Völker vor euch vertreiben wird; sondern sie werden euch zur Schlinge werden und zum Fallstrick und zur Geißel an eurer Seite und zu Dornen in euren Augen, bis ihr vertilgt seid aus diesem guten Land, das der HERR, euer Gott, euch gegeben hat! (2Mo 23,33; 4Mo 16,21; 4Mo 33,55; Ri 2,3; Ri 2,21; 1Kön 11,1; Ps 92,8; Ps 94,23)14Und siehe, ich gehe heute den Weg aller Welt; so sollt ihr erkennen mit eurem ganzen Herzen und mit eurer ganzen Seele, dass nicht ein Wort gefehlt hat von all dem Guten, das der HERR, euer Gott, euch verheißen hat; es ist alles für euch eingetroffen, und nicht ein Wort davon ist ausgeblieben! (Jos 21,45; 1Kön 2,2; Hi 30,23; Mt 5,17; Lk 21,33; Hebr 9,27)15Aber es wird geschehen: Wie nun jedes gute Wort über euch gekommen ist, das der HERR, euer Gott, euch verheißen hat, so wird der HERR auch jedes schlimme Wort über euch kommen lassen, bis er euch vertilgt hat aus diesem guten Land, das der HERR, euer Gott, euch gegeben hat. (3Mo 26,14; 5Mo 28,15; Hebr 6,7)16Wenn ihr den Bund des HERRN, eures Gottes, übertretet, den er euch geboten hat, und hingeht und anderen Göttern dient und sie anbetet, so wird der Zorn des HERRN über euch entbrennen, und ihr werdet bald vertilgt sein aus dem guten Land, das er euch gegeben hat! (5Mo 4,26; Jer 5,15; Mt 24,5)
1Der var nu gået lang tid, efter at Herren havde givet israelitterne fred for deres fjender. Josva var blevet en gammel mand,2og en dag kaldte han Israels ledere, dommere og administratorer til sig. „Jeg er nu en gammel mand,” begyndte han,3„og I har selv været vidne til alt det, Herren har gjort for jer i min levetid, for det var Herren, som kæmpede for jer,4og jeg har fordelt både de erobrede og uerobrede områder imellem jer. Hele landet mellem Jordanfloden og Middelhavet tilhører jer.5Herren jeres Gud vil selv drive alle de folk, som bor der nu, på flugt foran jer, så I kan tage hele landet i besiddelse, sådan som han har lovet.6Stå nu fast og overhold omhyggeligt alle de forskrifter og love, der står skrevet i Moses’ lovbog. Gå aldrig på kompromis med Guds bud!7Pas på, at I ikke blander jer med de hedenske folk, der endnu bor i landet. I må ikke dyrke deres guder eller sværge ved dem. Lad ikke engang navnene på deres guder komme over jeres læber.8Vær tro mod Herren, jeres Gud, sådan som I har været indtil i dag.9Han har drevet store og mægtige folkeslag på flugt, og ingen har kunnet holde stand imod jer.10Hver eneste af jer kan slå 1000 af dem på flugt, for Herren kæmper for jer, sådan som han har lovet.11Derfor skal I fortsat elske og adlyde ham ubetinget.12Hvis I vender jer fra ham og gifter jer med de fremmede folk omkring jer,13kan I være sikre på, at Herren, jeres Gud, ikke længere vil drive dem ud af jeres land. Da vil de blive en fælde for jer, en pisk over nakken og en torn i øjet, og I vil gå til grunde i det gode land, Herren har givet jer.14Nu er tiden kommet, hvor jeg skal dø. I har selv oplevet, hvordan alle Guds løfter til jer er gået i opfyldelse. Det var ikke tomme løfter, han gav.15-16Men lige så sikkert, som Herren har opfyldt sine løfter om velsignelse, vil han opfylde truslen om straf, hvis I er ulydige og bryder hans pagt ved at dyrke andre guder. Da vil han blive vred på jer—og I vil hurtigt blive udryddet og miste det gode land, han gav jer.”