1Hört mir schweigend zu, ihr Inseln, und die Völker mögen neue Kraft gewinnen! Sie sollen herzukommen, dann mögen sie reden; wir wollen zusammenkommen, um miteinander zu rechten! (Hi 38,3; Jes 41,21; Jes 43,26; Sach 2,13)2Wer hat vom Aufgang her den erweckt, dem Gerechtigkeit begegnet auf Schritt und Tritt? Wer gibt Völker vor ihm hin und unterwirft ihm Könige? Er macht sie wie Staub vor seinem Schwert, wie verwehte Stoppeln vor seinem Bogen. (Esr 1,2; Ps 46,10; Jes 41,25; Jes 45,13; Jes 46,11)3Er verfolgt sie, zieht wohlbehalten einen Weg, den er mit seinen Füßen nie zuvor betrat.4Wer hat es bewirkt und ausgeführt? Er, der die Geschlechter gerufen hat von Anbeginn: Ich, der HERR, der ich der Erste bin und auch bei den Letzten noch derselbe! (Jes 28,29; Jes 41,20; Jes 43,10; Jes 44,6; Jes 48,12; Offb 1,17; Offb 22,13)5Die Inseln schauen und schaudern, die Enden der Erde erschrecken; sie nähern sich und kommen herzu. (2Mo 15,14; Ps 65,9; Ps 67,8)6Da hilft einer dem anderen und spricht zu seinem Bruder: Sei getrost! (Jes 35,4)7Der Künstler ermutigt den Goldschmied; der, welcher mit dem Hammer glättet, [ermutigt] den, der auf den Amboss schlägt, indem er von der Lötung sagt: Sie ist gut! Und er befestigt es mit Nägeln, damit es nicht wackelt. (Jes 40,19; Jes 44,12; Jes 46,6; Jer 10,3)8Du aber, Israel, mein Knecht, Jakob, mein Auserwählter, du Same Abrahams, meines Freundes, (5Mo 7,6; 2Chr 20,7; Ps 33,12; Jes 44,1; Jes 51,1; Apg 13,26; Gal 3,6)9den ich von den Enden der Erde ergriffen und aus ihren entferntesten Winkeln berufen habe und zu dem ich gesprochen habe: Du bist mein Knecht, ich habe dich auserwählt und nicht verworfen — (1Mo 26,24; 5Mo 9,27; Jos 24,2; 1Sam 12,22; Neh 9,7; Jes 42,1; Jes 52,13; Kla 3,31; Röm 11,2; Röm 11,29)10fürchte dich nicht, denn ich bin mit dir; sei nicht ängstlich, denn ich bin dein Gott; ich stärke dich, ich helfe dir auch, ja, ich erhalte dich durch die rechte Hand meiner Gerechtigkeit! (5Mo 31,6; 5Mo 31,8; 5Mo 33,29; Ps 33,12; Ps 46,1; Ps 46,8; Ps 86,17; Ps 138,7; Jes 8,10; Jes 40,29; Jes 43,5)11Siehe, beschämt und zuschanden werden alle, die gegen dich erzürnt sind; es werden zunichte und kommen um die Männer, die gegen dich kämpfen. (Jes 41,29; Jes 45,24; Jes 54,17; Apg 13,8)12Du wirst sie suchen, aber nicht finden, die Leute, die mit dir streiten; wie nichts und gar nichts werden die Männer, die gegen dich Krieg führen. (Jes 54,15; Jes 60,12; Zef 3,19)13Denn ich, der HERR, dein Gott, ergreife deine rechte Hand und sage dir: Fürchte dich nicht; ich helfe dir! (Ps 63,9; Ps 118,7; Jes 41,10)14So fürchte dich nicht, du Würmlein Jakob, du Häuflein Israel; denn ich helfe dir, spricht der HERR, und dein Erlöser ist der Heilige Israels. (Hi 25,6; Jes 10,20; Jes 43,3; Jes 43,11; Jes 43,14; Jes 45,21)15Siehe, ich mache dich zu einem neuen, scharf schneidenden Dreschwagen, mit Doppelschneiden versehen: Du wirst Berge zerdreschen und zermalmen und Hügel der Spreu gleichmachen; (Mi 4,13; 2Kor 10,4)16du wirst sie worfeln, und der Wind wird sie davontragen, und der Sturmwind wird sie zerstreuen; du aber wirst fröhlich sein in dem HERRN und dich des Heiligen Israels rühmen. (Ps 109,30; Jes 24,14; Jes 29,19; Jes 60,19; Jes 61,10; Jer 15,7; Jer 51,2; Mt 3,12)17Die Elenden und Armen suchen Wasser und finden keines; ihre Zunge verdorrt vor Durst. Ich, der HERR, will sie erhören; ich, der Gott Israels, will sie nicht verlassen. (Ps 9,19; Ps 94,14; Jes 55,1; Mt 5,6; Hebr 13,5)18Ich lasse Ströme hervorbrechen auf kahlen Höhen und Quellen inmitten der Täler; ich mache die Wüste zum Wasserteich und dürres Erdreich zu Wasserquellen. (Jes 35,6; Jes 43,19; Jes 44,3)19Ich setze Zedern, Akazien, Myrten und Ölbäume in der Wüste; ich pflanze Wacholderbäume, Platanen und Zypressen miteinander in der Steppe; (Jes 51,3; Jes 55,13; Hes 17,22; Hes 47,12)20damit alle miteinander es sehen und erkennen und es sich zu Herzen nehmen und ermessen, dass die Hand des HERRN dies gemacht, dass der Heilige Israels es geschaffen hat. (Ps 109,27; Jes 41,4; Jes 43,7)21Bringt eure Rechtssache vor, spricht der HERR; schafft eure stärksten Beweisgründe herbei!, spricht der König Jakobs. (Jes 1,18; Jes 33,22)22Sie mögen sie herbeischaffen und uns verkünden, was sich ereignen wird! Das Frühere, was ist es? Verkündet es, so wollen wir es bedenken und dessen Ausgang erkennen! Oder lasst uns hören, was kommen wird, (Jes 43,9; Jes 45,21)23verkündet, was künftig geschehen wird, so werden wir erkennen, dass ihr Götter seid! Ja, tut doch etwas Gutes oder Böses, so werden wir uns verwundert anschauen und es miteinander betrachten! (1Kön 18,24; 1Kön 18,29; Jes 42,8; Jes 46,10; Jer 10,5; Joh 13,19)24Siehe, ihr seid gar nichts, und euer Tun ist nichtig; ein Gräuel, wer euch erwählt! (5Mo 7,25; Ps 115,4; Jes 44,9; 1Kor 8,4)25Ich habe einen von Norden her erweckt, und er ist von Sonnenaufgang her gekommen — einer, der meinen Namen anruft. Er wird über Fürsten kommen wie über Lehm und wird sie zertreten wie ein Töpfer den Ton. (2Chr 36,23; Jes 41,2)26Wer hat das von Anbeginn verkündigt, dass wir es wüssten, und wer im Voraus, dass wir sagen könnten: Er hat recht? Aber da ist ja keiner, der es verkündete, ja, keiner, der es hören ließe, ja, niemand, der Worte von euch vernähme! (Jes 41,22; Jes 44,7; Hab 2,18)27Ich habe als Erster zu Zion gesagt: »Seht, seht, da sind sie!«, und Jerusalem gebe ich einen Freudenboten. (Esr 1,1; Jes 40,9; Jes 41,4; Jes 44,28)28Denn ich sehe mich um, aber da ist niemand, und unter diesen ist kein Ratgeber, den ich fragen könnte und der mir Antwort gäbe. (Jes 47,15; Jes 63,5; Dan 2,10; Dan 5,8)29Siehe, sie alle sind trügerisch; ihre Werke sind nichtig; ihre gegossenen Bilder sind ein leerer Wahn! (Jes 41,24; Jes 44,9; Jon 2,9; Sach 10,2)
Perserkongen Kyros som redskab til Israels befrielse
1Herren siger: „Lyt til mig, I fjerne lande! Tag mod til jer og kom, så vi kan tale sammen! Hvad har I at sige?2Hvem tilkaldte et redskab[1] fra østen til at udføre den retfærdige straf? Hvem gav ham sejr over talrige folkeslag og lod ham nedtrampe deres konger? Hvem hjalp ham besejre sine fjender med sværd og bue? (Jes 45,1)3Han forfølger sine fjender, men forbliver selv uskadt, selv om han marcherer gennem ukendt terræn.4Hvem står bagved og trækker i trådene? Det gør jeg, Herren, jeg, som kalder på mit folk fra generation til generation. Jeg var til stede ved begyndelsen, og jeg vil være der ved afslutningen.5Fjerne lande ser til med gru, hele verden skælver af frygt, når hærene nærmer sig. Folk trøster hinanden. ‚Tab ikke modet!’ siger de.6-7Håndværkerne opmuntrer hinanden, mens de skynder sig at lave flere statuer af deres afguder. ‚Nu er den færdig!’ siger de og slår statuen fast med søm, så den ikke vælter.8Men du, Israel, min tjener, Jakob, min udvalgte, min ven Abrahams efterkommere, frygt ikke!9Jeg kalder mit folk hjem fra jordens ender og siger: Dig har jeg udvalgt, jeg forkaster dig ikke. Du er min tjener.10Vær ikke bange, for jeg er med dig. Tab ikke modet, for jeg er din Gud. Med min retfærdige hånd vil jeg styrke, hjælpe og beskytte dig.11Se, alle dine fjender lider nederlag, dine modstandere bukker skamfulde under.12Hvis du spejder efter fjenderne, ser du dem ikke, for de er alle døde og borte.13Jeg, Herren din Gud, griber din hånd og siger: Vær ikke bange! Jeg er her for at hjælpe dig.14Frygt ikke, Israel. Selv om ingen regner dig for noget, er jeg med dig for at frelse dig. Jeg er Herren, din Befrier. Jeg er Israels hellige Gud.15Jeg gør dig til et nyt og skarptandet tærskeredskab, som kan slå dine fjender, som man tærsker korn.16Du kaster dem i vejret, og de spredes for alle vinde. Da vil du juble over Herrens magt og fryde dig over din Gud, Israels Hellige.17Når de fattige og hjælpeløse forgæves søger efter vand, og deres tunger tørster efter noget at drikke, så vil jeg svare dem, når de råber til mig. Jeg er Herren, Israels Gud, og jeg svigter dem ikke.18Jeg lader bække strømme ned fra de golde bjerge og åbner kilder for dem i dalene. Jeg forvandler ørken til oase og det tørre land til kildevæld.19Jeg planter træer i ørkenen—cedre, akacier, myrter, oliventræer, cypresser, enebær- og fyrretræer.20Så vil de forstå, at det er Herren, der har gjort det, at det er Israels hellige Gud, der står bag.”
Herren udfordrer afguderne
21„Lad bare de andre folks guder stå frem,” siger Herren, Israels Konge. „Kom og vis, hvad I duer til.22Kan I forudsige, hvad der vil ske i fremtiden, eller forklare betydningen af det, der skete i fortiden? Fortæl, fortæl, så vi kan tage ved lære!23Hvis I er guder, så sig os, hvad der vil ske i fremtiden. Eller gør et mirakel, noget godt eller noget ondt, så vi kan stå og måbe af frygt!24Men nej, I er intet værd, I duer ikke til noget. Det er en skændsel at tilbede jer.25Jeg tilkaldte mit redskab fra østen. Han skal bringe ære til mit navn. Han kommer fra nord og tramper på fyrster, som en pottemager tramper i sit ler for at ælte det.26Hvem af jer, guder, forudsagde, at det ville ske, så man bagefter kunne sige: ‚Det var rigtigt nok.’? Ingen af jer sagde en lyd!27Jeg var den første til at fortælle Jerusalem de gode nyheder.28Jeg ser mig omkring, men ingen af guderne ved noget. De svarer ikke, når de bliver spurgt.29Så indse dog, at de intet er værd. De kan intet udrette. At stole på dem er fuldstændig absurd.”