1Wohlan nun, ihr Reichen, weint und heult über das Elend, das über euch kommt! (Ps 49,7; Spr 11,4; Lk 6,24)2Euer Reichtum ist verfault und eure Kleider sind zum Mottenfraß geworden; (Hi 13,28; Mt 6,19)3euer Gold und Silber ist verrostet, und ihr Rost wird gegen euch Zeugnis ablegen und euer Fleisch fressen wie Feuer. Ihr habt Schätze gesammelt in den letzten Tagen! (2Kön 5,26; Spr 11,17; Lk 12,19; 1Kor 7,29)4Siehe, der Lohn der Arbeiter, die euch die Felder abgemäht haben, der aber von euch zurückbehalten worden ist, er schreit, und das Rufen der Schnitter ist dem Herrn der Heerscharen zu Ohren gekommen! (2Mo 22,23; 5Mo 24,15; Hi 31,38; Jer 22,13)5Ihr habt euch dem Genuss hingegeben und üppig gelebt auf Erden, ihr habt eure Herzen gemästet wie an einem Schlachttag! (Hi 21,13; Jes 5,11)6Ihr habt den Gerechten verurteilt, ihn getötet; er hat euch nicht widerstanden. (Jes 50,6; Jes 53,7; Mt 5,39; Mt 21,38; Mt 23,34; Apg 3,14)
Verschiedene Ermahnungen
7So wartet nun geduldig, ihr Brüder, bis zur Wiederkunft des Herrn! Siehe, der Landmann wartet auf die köstliche Frucht der Erde und geduldet sich ihretwegen, bis sie den Früh- und Spätregen empfangen hat. (5Mo 11,14; Joe 2,23; Sach 10,1; Mt 24,27; 1Thess 3,13; 2Thess 3,5; 2Tim 2,6; Jak 5,8; 2Petr 1,16; 1Joh 2,28)8So wartet auch ihr geduldig; stärkt eure Herzen, denn die Wiederkunft des Herrn ist nahe! (Ps 37,24; Jes 26,4; Kla 3,26; Phil 4,5; Hebr 10,37; Hebr 13,9)9Seufzt nicht gegeneinander, Brüder, damit ihr nicht verurteilt werdet; siehe, der Richter steht vor der Tür! (Mt 7,1; Mt 24,33)10Meine Brüder, nehmt auch die Propheten, die im Namen des Herrn geredet haben, zum Vorbild des Leidens und der Geduld. (Jer 26,14; Mt 5,12; Mt 23,34)11Siehe, wir preisen die glückselig, welche standhaft ausharren! Von Hiobs standhaftem Ausharren habt ihr gehört, und ihr habt das Ende gesehen, das der Herr [für ihn] bereitet hat; denn der Herr ist voll Mitleid und Erbarmen. (Hi 1,21; Hi 42,10; Ps 103,13; Kla 3,32; Mt 10,22; Hebr 10,36; Jak 1,12)12Vor allem aber, meine Brüder, schwört nicht, weder bei dem Himmel noch bei der Erde noch mit irgendeinem anderen Eid; euer Ja soll ein Ja sein, und euer Nein ein Nein, damit ihr nicht unter ein Gericht fallt. (Mt 5,34; Mt 5,37; Mt 12,36; 2Kor 1,17)13Leidet jemand von euch Unrecht? Er soll beten! Ist jemand guten Mutes? Er soll Psalmen singen! (Ps 31,15; Ps 62,9; Jes 38,20; Phil 4,6; Kol 3,16)14Ist jemand von euch krank? Er soll die Ältesten der Gemeinde zu sich rufen lassen; und sie sollen für ihn beten und ihn dabei mit Öl salben im Namen des Herrn. (2Chr 28,15; Ps 23,5; Mk 6,13; Tit 1,5; Hebr 13,17)15Und das Gebet des Glaubens wird den Kranken retten, und der Herr wird ihn aufrichten; und wenn er Sünden begangen hat, so wird ihm vergeben werden. (Jes 38,17; Mk 11,24)16Bekennt einander die Übertretungen und betet füreinander, damit ihr geheilt werdet! Das Gebet eines Gerechten vermag viel, wenn es ernstlich ist. (1Mo 18,32; 1Mo 20,17; 2Mo 32,11; Spr 28,13; Mt 21,22; 1Joh 1,9)17Elia war ein Mensch von gleicher Art wie wir, und er betete inständig, dass es nicht regnen solle, und es regnete drei Jahre und sechs Monate nicht im Land; (1Kön 17,1; Lk 4,25)18und er betete wiederum; da gab der Himmel Regen, und die Erde brachte ihre Frucht. (1Kön 18,42)19Brüder, wenn jemand unter euch von der Wahrheit abirrt, und es führt ihn einer zur Umkehr, (Mt 18,15)20so soll er wissen: Wer einen Sünder von seinem Irrweg zur Umkehr führt, der wird eine Seele vom Tod erretten und eine Menge Sünden zudecken. (Spr 10,12; Spr 11,30; 2Tim 2,25; 1Petr 4,8)
1Til de rige vil jeg sige: Græd og klag over al den elendighed, I kommer til at opleve.2Jeres kostbarheder vil gå til grunde og jeres fine tøj blive ædt af møl.3Jeres guld og sølv vil blive fortæret som af rust og blive et vidnesbyrd imod jer som en ild, der brænder jer op. I har skrabet rigdomme sammen til jer selv her i de sidste tider.4Men hør råbene fra de arbejdere, der har høstet jeres marker, og som I har snydt for deres løn. Den almægtige Gud har hørt deres klage.5I har nydt et liv i sus og dus på jorden og er blevet fede, mens andre har sultet.6I har fået hæderlige mennesker dømt. I har ødelagt deres liv, selvom de ikke havde gjort jer noget.
Hold ud, mens I venter på Herrens komme
7Kære kristne venner, vent tålmodigt på Herrens komme. Tænk på landmanden, der med forventning ser frem til den værdifulde høst fra sine marker. Han venter tålmodigt, mens regnen giver vækst, både den tidlige og den sene regn.8Sådan skal I også være tålmodige og holde ud, for Herren kommer snart.9Lad være med at klage over hinanden, for at I ikke selv skal blive dømt. Den store Dommer står allerede klar ved døren.10Følg det eksempel på tålmodighed i lidelse, som de gamle profeter har givet jer. De var jo mennesker, der levede tæt på Gud og talte på hans vegne.11Vi ved, at de, der holdt ud gennem lidelserne, blev velsignet af Gud. I har hørt om Jobs udholdenhed, og I ved, hvordan Gud velsignede ham til sidst, for han er en kærlig og barmhjertig Gud.12Husk også på, kære venner, at I ikke må sværge, hverken ved Himlen eller jorden eller noget som helst andet. Hvis I mener „ja”, så sig „ja”, og hvis I mener „nej”, så sig „nej”, ellers vil Gud dømme jer.
Om bønnens kraft og hjælp til en vildfaren synder
13Hvis I lider ondt, skal I bede. Er I glade, så syng lovsange.14Hvis nogle af jer ligger syge, kan I tilkalde menighedens ledere. De vil så salve jer med olie i Herrens navn og bede for jer,15så vil bøn i tillid til Herren gøre jer raske, så I kan stå op fra sygesengen. Og har I begået en synd, vil I få tilgivelse.16Bekend derfor jeres synder for hinanden og bed for hinanden, så I kan blive helbredt. Troens bøn kan udrette store mirakler.17Tænk blot på Elias. Han var ligesom os, et ganske almindeligt menneske, men han bad inderligt om, at det ikke måtte regne, og der faldt ingen regn i tre og et halvt år i hele landet.18Så bad han om, at det igen måtte regne, og det begyndte at øse ned, så planterne kunne vokse.19Kære venner, hvis en af jer er kommet bort fra sandheden, og en anden hjælper ham tilbage på den rette vej,20så har det menneske reddet en sjæl fra døden, og mange synder er blevet tilgivet.[1] (Ps 32,1; Spr 10,12; Röm 4,7)