Die Gaben des erhöhten Christus und die Auferbauung des Leibes des Christus
7Jedem Einzelnen von uns aber ist die Gnade gegeben nach dem Maß der Gabe des Christus. (1Kor 12,4; 2Petr 3,18)8Darum heißt es: »Er ist emporgestiegen zur Höhe, hat Gefangene weggeführt und den Menschen Gaben gegeben«.[1] (Ps 68,19; Apg 2,33)9Das [Wort] aber: »Er ist hinaufgestiegen«, was bedeutet es anderes, als dass er auch zuvor hinabgestiegen ist zu den Niederungen der Erde? (Joh 3,13)10Der hinabgestiegen ist, ist derselbe, der auch hinaufgestiegen ist über alle Himmel, damit er alles erfülle. (Eph 1,23; Hebr 4,14)11Und Er hat etliche als Apostel gegeben, etliche als Propheten, etliche als Evangelisten, etliche als Hirten und Lehrer, (Jer 3,15; Apg 20,28; Apg 21,8; 1Kor 12,28)12zur Zurüstung der Heiligen, für das Werk des Dienstes, für die Erbauung des Leibes des Christus, (1Kor 12,7; 2Tim 3,17)13bis wir alle zur Einheit des Glaubens und der Erkenntnis des Sohnes Gottes gelangen, zur vollkommenen Mannesreife, zum Maß der vollen Größe des Christus; (1Kor 14,20; Phil 3,8; Kol 1,28; Hebr 5,14; 2Petr 3,18)14damit wir nicht mehr Unmündige seien, hin- und hergeworfen und umhergetrieben von jedem Wind der Lehre durch das betrügerische Spiel der Menschen, durch die Schlauheit, mit der sie zum Irrtum verführen, (1Kor 3,1; 1Kor 13,11; 1Kor 14,20; Kol 2,8; Hebr 5,13; Hebr 13,9)15sondern, wahrhaftig in der Liebe, heranwachsen in allen Stücken zu ihm hin, der das Haupt ist, der Christus. (Eph 1,22; Phil 1,9; Kol 1,18; 2Petr 3,18)16Von ihm aus vollbringt der ganze Leib, zusammengefügt und verbunden durch alle Gelenke, die einander Handreichung tun nach dem Maß der Leistungsfähigkeit jedes einzelnen Gliedes, das Wachstum des Leibes zur Auferbauung seiner selbst in Liebe. (1Kor 8,1; 1Kor 12,12; 1Kor 12,24; Kol 2,19)
Die Abkehr vom sündigen Leben der Heiden — Ablegen des alten Menschen und Anziehen des neuen
17Das sage und bezeuge ich nun im Herrn, dass ihr nicht mehr so wandeln sollt, wie die übrigen Heiden wandeln in der Nichtigkeit ihres Sinnes, (Röm 12,2; 1Petr 4,3)18deren Verstand verfinstert ist und die entfremdet sind dem Leben Gottes, wegen der Unwissenheit, die in ihnen ist, wegen der Verhärtung ihres Herzens; (Ps 115,5; Röm 1,21; 2Kor 3,14; Eph 2,12; Hebr 3,7; 1Petr 1,14)19die, nachdem sie alles Empfinden verloren haben, sich der Zügellosigkeit ergeben haben, um jede Art von Unreinheit zu verüben mit unersättlicher Gier. (Röm 1,28)20Ihr aber habt Christus nicht so kennengelernt; (Mt 11,29)21wenn ihr wirklich auf Ihn gehört habt und in ihm gelehrt worden seid — wie es auch Wahrheit ist in Jesus —, (Ps 45,5; Joh 10,27; Eph 1,13; 1Joh 5,20)22dass ihr, was den früheren Wandel betrifft, den alten Menschen abgelegt habt, der sich wegen der betrügerischen Begierden verderbte, (Röm 6,6; Röm 6,23; Gal 5,24; Kol 3,5; Jak 1,14)23dagegen erneuert werdet im Geist eurer Gesinnung (Röm 12,2)24und den neuen Menschen angezogen habt, der Gott entsprechend geschaffen ist in wahrhafter Gerechtigkeit und Heiligkeit. (Lk 1,75; Röm 6,4; Röm 13,14; Kol 3,10)
Anweisungen für das neue Leben
25Darum legt die Lüge ab und »redet die Wahrheit, jeder mit seinem Nächsten«[2], denn wir sind untereinander Glieder. (Sach 8,16; Röm 12,5; Kol 3,9)26Zürnt ihr, so sündigt nicht; die Sonne gehe nicht unter über eurem Zorn! (Ps 37,7; Spr 15,1; Spr 30,33; Eph 2,3; Eph 4,31; Jak 1,19)27Gebt auch nicht Raum dem Teufel! (Jak 4,7)28Wer gestohlen hat, der stehle nicht mehr, sondern bemühe sich vielmehr, mit den Händen etwas Gutes zu erarbeiten, damit er dem Bedürftigen etwas zu geben habe. (1Thess 4,11)29Kein schlechtes Wort soll aus eurem Mund kommen, sondern was gut ist zur Erbauung, wo es nötig ist, damit es den Hörern Gnade bringe. (Pred 10,12; Mt 15,11; Kol 4,6; Jak 3,10)30Und betrübt nicht den Heiligen Geist Gottes, mit dem ihr versiegelt worden seid für den Tag der Erlösung! (Jes 63,10; Apg 7,51; 2Kor 1,21; Eph 1,13)31Alle Bitterkeit und Wut und Zorn und Geschrei und Lästerung sei von euch weggetan samt aller Bosheit. (Gal 5,19; Kol 3,8)32Seid aber gegeneinander freundlich und barmherzig und vergebt einander, gleichwie auch Gott euch vergeben hat in Christus. (Kol 3,12)
Paulus opfordrer til enhed gennem ydmyghed og kærlighed
1Jeg, som nu sidder fængslet her, fordi jeg tjener Herren, bønfalder jer om at leve det kald værdigt, som I har modtaget.2Vær ydmyge og imødekommende. Vær tålmodige og bær over med hinanden i kærlighed.3Gør alt for at fastholde den enhed, som Helligånden skaber, og den fred, som binder os sammen.4Vi er jo dele af det samme legeme og har fået den samme Ånd, ligesom vi har den samme stærke forventning om en herlig fremtid.5Der er kun én Herre, én tro, én dåb6og én Gud, som er Far for os alle. Han står over os alle, virker gennem os alle og bor i os alle.
Kristi gaver til menighedens vækst og udvikling
7Kristus har delt ud af sine åndelige gaver til os, og vi har hver især fået nåde til at tjene ham i overensstemmelse med hans plan.8Det hedder jo: „Han steg op til det høje, frigav fanger og gav menneskene gaver.”[1]9Når der står, at han steg op, må det betyde, at han først var steget ned til jordens nederste regioner.[2] (Ps 63,10; 1Petr 3,19)10Og han, som steg ned, er den samme som steg op, højt over himmelrummet, for at bringe alt til fuldendelse.11Kristus gav os apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere.12Deres opgave er at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste, så Kristi legeme kan styrkes og udvikles,13indtil vi alle når frem til enhed i troen på og forståelsen af Guds Søn, til en sådan grad af åndelig modenhed, at vi fuldt ud kan repræsentere Kristus.14Målet er, at vi ikke længere skal være ustabile som en båd, der kastes hid og did af vinden, eller være som godtroende børn. Lad os ikke blive vildledt af menneskers snedige påhit og falske lærdomme.15Nej, i trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet,16og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.
Lev det nye liv
17På Herrens vegne siger jeg: I må ikke længere leve som de gudløse, der ikke har noget mål i livet.18På grund af deres formørkede tankegang, deres uvidenhed om Gud og deres afvisende holdning er de fremmedgjorte over for det liv, Gud gerne vil give dem.19De er uden forståelse for Guds vilje, og i deres egoisme har de kastet sig ud i en umoralsk livsstil.20Sådan må I ikke leve. I er blevet undervist om Kristus,21-22og I har lært, at sandheden findes hos Jesus. Derfor skal I aflægge den gamle livsstil, som I havde før i tiden, da I blev bedraget af jeres begær og var på vej mod fortabelsen.23I stedet skal I fornyes i tanker og sind.24I skal iklæde jer det nye liv, som Gud har givet jer, så I kan ligne ham og leve med en ren samvittighed i lydighed mod sandheden.25Læg al løgn til side og tal sandhed til hinanden.[3] Vi er jo lemmer på det samme legeme. (Sach 8,16)26Bliver I oprørte over noget, da synd ikke.[4] Lad ikke solen gå ned over jeres vrede,27og lad ikke Djævelen få fodfæste i jeres liv.28De, som plejer at stjæle, skal holde op med det og i stedet bruge hænderne til noget godt, så de har noget at give af til dem, der har brug for hjælp.29Undgå sårende ord. Sig hellere noget, som kan styrke og opmuntre. Lad jeres ord være til velsignelse for dem, I taler til.30Gør ikke Helligånden bedrøvet. Gud har jo beseglet jer med sin Ånd og dermed bekræftet, at I hører ham til og vil få del i den endelige befrielse.31Afhold jer fra enhver form for bitterhed, hidsighed, vredesudbrud, skænderier og hånlige ord, ja alt, hvad der er ondt.32Vær venlige og barmhjertige over for hinanden. Tilgiv hinanden, ligesom Gud tilgav jer på grund af det, Kristus har gjort.