1Paulus, Apostel Jesu Christi durch Gottes Willen, gemäß der Verheißung des Lebens in Christus Jesus, (2Kor 1,1; Eph 3,6; Kol 1,1; 2Petr 1,4)2an Timotheus, [mein] geliebtes Kind: Gnade, Barmherzigkeit, Friede [sei mit dir] von Gott, dem Vater, und von Christus Jesus, unserem Herrn! (1Tim 1,2)
Ermahnung zum furchtlosen Zeugnis für den Herrn
3Ich danke Gott, dem ich von den Vorfahren her mit reinem Gewissen diene, wenn ich unablässig an dich gedenke in meinen Gebeten Tag und Nacht, (Apg 22,3; Apg 23,1; Apg 24,16; Röm 1,8; 1Kor 1,4; Eph 1,15; Phil 1,3; 1Thess 3,10; Phlm 1,4; Hebr 13,18)4und ich bin voll Verlangen, dich zu sehen, da ich mich an deine Tränen erinnere, damit ich mit Freude erfüllt werde. (2Tim 4,9; 2Tim 4,21)5Dabei halte ich die Erinnerung an deinen ungeheuchelten Glauben fest, der zuvor in deiner Großmutter Lois und deiner Mutter Eunike gewohnt hat, ich bin aber überzeugt, auch in dir. (Apg 16,1; Phil 2,19; 1Tim 4,6)6Aus diesem Grund erinnere ich dich daran, die Gnadengabe Gottes wieder anzufachen, die durch Auflegung meiner Hände in dir ist; (Apg 19,6; 1Tim 4,14)7denn Gott hat uns nicht einen Geist der Furchtsamkeit gegeben, sondern der Kraft und der Liebe und der Zucht. (Spr 1,4; Mi 3,8; Apg 1,8; Apg 4,13; Röm 8,15; 2Kor 13,11; Eph 3,16; Eph 6,4; Kol 1,8; 1Joh 4,18)8So schäme dich nun nicht des Zeugnisses von unserem Herrn, auch nicht meinetwegen, der ich sein Gefangener bin; sondern leide mit [uns] für das Evangelium in der Kraft Gottes. (Mk 8,38; Röm 1,16; Eph 3,1; Kol 1,11; Kol 1,24; 2Tim 2,3; 2Tim 2,9; Hebr 2,11; Hebr 11,16)9Er hat uns ja errettet und berufen mit einem heiligen Ruf, nicht aufgrund unserer Werke, sondern aufgrund seines eigenen Vorsatzes und der Gnade, die uns in Christus Jesus vor ewigen Zeiten gegeben wurde, (Röm 8,28; Eph 1,5; Eph 2,8; Tit 3,5; Hebr 3,1; 1Petr 1,20; 1Petr 2,9)10die jetzt aber offenbar geworden ist durch die Erscheinung unseres Retters Jesus Christus, der dem Tod die Macht genommen hat und Leben und Unvergänglichkeit ans Licht gebracht hat durch das Evangelium, (Jes 25,8; Joh 11,25; Eph 3,5; Tit 2,11; Hebr 2,14; 1Joh 1,2)11für das ich als Verkündiger und Apostel und Lehrer der Heiden[1] eingesetzt worden bin. (Apg 9,15; Apg 13,45; Gal 2,8; 1Tim 2,7)
Ermahnung zur Bewahrung des Wortes Gottes angesichts der Untreue mancher Christen
12Aus diesem Grund erleide ich dies auch; aber ich schäme mich nicht. Denn ich weiß, an wen ich glaube, und ich bin überzeugt, dass er mächtig ist, das mir anvertraute Gut zu bewahren bis zu jenem Tag. (Ps 37,5; Ps 125,1; Apg 9,16; Eph 3,20; Phil 1,13; 1Petr 4,16; Jud 1,24)13Halte dich an das Muster der gesunden Worte, die du von mir gehört hast, im Glauben und in der Liebe, die in Christus Jesus ist! (1Tim 1,14; 2Tim 3,14; 1Joh 1,1)14Dieses edle anvertraute Gut bewahre durch den Heiligen Geist, der in uns wohnt! (Joh 14,17; Joh 14,23; 1Kor 3,16; 1Tim 6,20; 2Tim 1,12)15Du weißt ja, dass sich von mir alle abgewandt haben, die in [der Provinz] Asia[2] sind, unter ihnen auch Phygellus und Hermogenes. (2Tim 4,9; 2Tim 4,16)16Der Herr erweise dem Haus des Onesiphorus Barmherzigkeit, weil er mich oft erquickt und sich meiner Ketten nicht geschämt hat; (1Kor 16,18; Phil 2,19; 2Tim 4,19; Phlm 1,7; Hebr 10,34)17sondern als er in Rom war, suchte er mich umso eifriger und fand mich auch. (Mt 25,36)18Der Herr gebe ihm, dass er Barmherzigkeit erlange vom Herrn an jenem Tag! Und wie viel er mir in Ephesus gedient hat, weißt du am besten. (Ps 103,4; Mt 5,7; Hebr 6,10)
1Dette brev er fra Paulus, som efter Guds vilje er blevet apostel i tjenesten for Jesus Kristus. Min livsmission er at forkynde om det evige liv, som Gud har lovet dem, der tror på Jesus Kristus.2Kære Timoteus, min elskede søn i troen. Må du opleve barmhjertighed, nåde og fred fra Gud, vores Far, og Jesus Kristus, vores Herre.
Paulus udtrykker sin taknemmelighed for Timoteus
3Jeg takker Gud for dig, hver gang jeg tænker på dig, om det så er dag eller nat, den Gud, som jeg tjener med en ren samvittighed, og som min familie har tjent gennem mange generationer.[1]4Jeg glæder mig til at mødes med dig igen, for jeg husker dine tårer, da vi sidst sagde farvel til hinanden.5Jeg tænker tit på din helhjertede tro på Herren. Både din mor, Eunike, og din mormor, Lois, havde en stærk tro, og jeg er overbevist om, at du har den samme stærke tro.
Personlig formaning og opmuntring til Timoteus
6Derfor vil jeg også opfordre dig til at opflamme den nådegave fra Gud, som du fik, da jeg bad for dig under håndspålæggelse.7Gud har ikke givet os en Ånd, der gør os frygtsomme, men en Ånd, der giver os kraft, kærlighed og sund fornuft.8Du må ikke skamme dig over at fortælle andre om vores Herre, og du må ikke tabe modet, fordi jeg sidder i fængsel. Vær parat til at lide for budskabet om Kristus, ligesom jeg gør, og søg kraft dertil fra Gud,9som frelste os og kaldte os til at tjene ham. Det var ikke noget, vi gjorde os fortjent til. Det var ene og alene, fordi han, længe før verden blev til, havde besluttet at vise os sin nåde gennem Jesus Kristus.10Den plan blev åbenbaret for alle, da vores Frelser, Jesus Kristus, kom til jorden. Han tilintetgjorde dødens magt og åbenbarede vejen til liv og udødelighed gennem troen på ham.11Og Gud udvalgte mig til at være forkynder, lærer og apostel for dette budskab.12Det er derfor, jeg må igennem de her lidelser. Men det har ikke slået mig ud, for jeg kender ham, jeg har sat min lid til, og jeg er sikker på, at han har magt til at værne om den tjeneste, han har betroet mig, indtil den sidste dag.13Det, du har lært af mig, skal være din rettesnor for sund forkyndelse, og du skal udføre din tjeneste med den trofasthed og kærlighed, som kommer fra Jesus Kristus selv.[2]14Ved hjælp af Helligånden, som bor i os, skal du værne om den gode tjeneste, du har fået betroet.
Paulus i fængsel
15Du ved, at alle mine medarbejdere fra provinsen Asien har forladt mig, deriblandt Fygelos og Hermogenes.16Herren velsigne Onesiforos og hans familie! Han har flere gange besøgt mig og opmuntret mig, og han har aldrig skammet sig over, at jeg sidder i lænker.17Tværtimod, da han kom til Rom, søgte han straks efter mig og fandt ud af, hvor jeg var.18Må Herren vise ham nåde på dommens dag. Og du ved bedst selv, hvor stor en hjælp han var for os, da vi var i Efesos sammen.