1Und Gott redete alle diese Worte und sprach: (5Mo 5,4; 5Mo 5,22)2Ich bin der HERR, dein Gott, der ich dich aus dem Land Ägypten, aus dem Haus der Knechtschaft, herausgeführt habe. (3Mo 11,45; 3Mo 25,38; 5Mo 4,20; 5Mo 6,12; Jer 31,32; Hebr 3,16; Hebr 8,9)3Du sollst keine anderen Götter neben mir haben! (5Mo 6,1; 5Mo 6,14; 1Kön 18,21; 2Kön 17,35; Ps 81,9; Mt 6,24; 1Joh 5,21)4Du sollst dir kein Bildnis noch irgendein Gleichnis machen, weder von dem, was oben im Himmel, noch von dem, was unten auf Erden, noch von dem, was in den Wassern, unter der Erde ist. (3Mo 26,1; 5Mo 5,7; Jos 24,16; Ri 18,14; Ps 115,4; Hes 8,5)5Bete sie nicht an und diene ihnen nicht! Denn ich, der HERR, dein Gott, bin ein eifersüchtiger Gott, der die Schuld der Väter heimsucht an den Kindern bis in das dritte und vierte Glied derer, die mich hassen, (2Mo 34,14; 4Mo 14,18; 5Mo 4,24; 5Mo 5,9; Jos 24,19; Ps 78,58; Ps 109,14; Jes 14,21; Jer 2,9; 2Kor 11,2)6der aber Gnade erweist an vielen Tausenden, die mich lieben und meine Gebote halten. (5Mo 5,10; Ps 103,4; Ps 103,17; Dan 9,9; Röm 12,11; 2Kor 1,3; 1Tim 1,13)7Du sollst den Namen des HERRN, deines Gottes, nicht missbrauchen! Denn der HERR wird den nicht ungestraft lassen, der seinen Namen missbraucht. (3Mo 19,12; 5Mo 5,11; Sach 5,4; Mal 3,5)8Gedenke an den Sabbattag und heilige ihn! (3Mo 19,3; Jes 56,2; Mt 12,8)9Sechs Tage sollst du arbeiten und alle deine Werke tun; (2Mo 23,12; 2Mo 31,15; Lk 13,14)10aber am siebten Tag ist der Sabbat des HERRN, deines Gottes; da sollst du kein Werk tun; weder du, noch dein Sohn, noch deine Tochter, noch dein Knecht, noch deine Magd, noch dein Vieh, noch dein Fremdling, der innerhalb deiner Tore lebt. (3Mo 23,3)11Denn in sechs Tagen hat der HERR Himmel und Erde gemacht und das Meer und alles, was darin ist, und er ruhte am siebten Tag; darum hat der HERR den Sabbattag gesegnet und geheiligt. (1Mo 2,2)12Du sollst deinen Vater und deine Mutter ehren, damit du lange lebst in dem Land, das der HERR, dein Gott, dir gibt! (3Mo 19,3; 5Mo 5,16; Spr 6,20; Mt 15,4; Mt 19,19; Mk 7,10; Mk 10,19; Eph 6,2)13Du sollst nicht töten! (1Mo 9,5; 5Mo 5,17; Mt 5,21; Mt 19,18; Röm 13,9; Jak 2,11)14Du sollst nicht ehebrechen! (3Mo 20,10; 5Mo 5,17; Mt 5,27; Mt 19,18; Lk 18,20; Röm 13,9; Hebr 13,4)15Du sollst nicht stehlen! (3Mo 19,11; 5Mo 5,18; Mt 5,17; Mt 19,18; 1Kor 6,10; Eph 4,28)16Du sollst kein falsches Zeugnis reden gegen deinen Nächsten! (5Mo 5,20; Ps 52,3; Mt 5,33; Mt 19,18; Joh 8,44; Offb 22,15)17Du sollst nicht begehren das Haus deines Nächsten! Du sollst nicht begehren die Frau deines Nächsten, noch seinen Knecht, noch seine Magd, noch sein Rind, noch seinen Esel, noch irgendetwas, das dein Nächster hat! (5Mo 5,18; 5Mo 5,21; Mi 2,2; Hab 2,9; Mt 5,28; Apg 20,33)18Und das ganze Volk nahm das Donnern und die Flammen wahr und den Schall der Schopharhörner und den rauchenden Berg. Als nun das Volk dies wahrnahm, zitterte es und stand von ferne, (2Mo 19,16)19und es sprach zu Mose: Rede du mit uns, und wir wollen hören; aber Gott soll nicht mit uns reden, sonst müssen wir sterben! (Hebr 12,19)20Mose aber sprach zum Volk: Fürchtet euch nicht, denn Gott ist gekommen, um euch zu prüfen, und damit die Furcht vor ihm euch vor Augen sei, damit ihr nicht sündigt! (5Mo 4,10; 5Mo 8,2; 1Chr 29,17; Ps 11,5; Spr 1,7; Jer 20,12)21Und das Volk stand von ferne; Mose aber nahte sich zu dem Dunkel, in dem Gott war. (2Mo 24,18)22Und der HERR sprach zu Mose: So sollst du zu den Kindern Israels sprechen: Ihr habt gesehen, dass ich vom Himmel her zu euch geredet habe. (5Mo 4,36; Neh 9,13)23Darum sollt ihr neben mir keine Götter aus Silber machen, auch Götter aus Gold sollt ihr euch nicht machen. (5Mo 27,15; Ps 135,15)24Einen Altar aus Erde sollst du mir machen und darauf deine Brandopfer und deine Friedensopfer, deine Schafe und deine Rinder darbringen; an jedem Ort, wo ich meines Namens gedenken lasse, dort will ich zu dir kommen und dich segnen. (2Sam 6,12; 2Chr 7,15)25Und wenn du mir einen steinernen Altar machen willst, sollst du ihn nicht aus behauenen Steinen bauen; denn wenn du deinen Meißel darüber schwingen würdest, so würdest du ihn entweihen. (5Mo 27,5; Jos 8,30; 1Kön 18,30; 1Kön 18,32)26Du sollst auch nicht auf Stufen zu meinem Altar hinaufsteigen, damit deine Blöße nicht aufgedeckt wird vor ihm! (2Mo 28,42)
1Derefter gav Gud sit folk følgende budskab:2„Jeg er Herren, jeres Gud, som reddede jer fra slaveriet i Egypten.3Du må ikke tilbede andre end mig.4Du må ikke lave afgudsbilleder af nogen art ud fra det, du ser i himmelrummet, på jorden eller i vandet under jorden.5Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Jeg undlader ikke at straffe dem, der hader mig, så det kan mærkes indtil tredje eller fjerde slægtled.6Men jeg er også den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg gør godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger.7Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn. Jeg straffer den, der misbruger mit navn.8Du skal holde hviledagen hellig.9Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål,10men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine husdyr og eventuelle fremmede, som bor hos dig.11Jeg brugte seks dage til at skabe jorden, himlen, havet og alt hvad der findes i dem, men jeg hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede jeg hviledagen og gjorde den hellig.12Du skal ære din far og din mor, så du kan få et godt og langt liv i det land, Herren, din Gud, vil give dig.13Du må ikke begå drab.14Du må ikke bryde ægteskabet.15Du må ikke stjæle.16Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag.17Du må ikke begære andre menneskers hus, ægtefælle, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.”18Da folket hørte larmen af tordenen og den frygtindgydende lyd af vædderhornet og så lynglimtene og røgen, der bølgede til vejrs fra bjerget, rystede de af skræk og holdt sig på afstand.19Da sagde de til Moses: „Det er bedre, at du fortæller os, hvad Gud siger. Vi skal nok handle derefter! Men lad ikke Gud tale direkte til os mere, for så dør vi!”20„I skal ikke være bange,” svarede Moses. „Når Gud kom til jer på denne frygtindgydende måde, var det, for at I skulle se hans vældige magt og lære at have ærefrygt for ham. Det skal hjælpe jer til ikke at synde imod ham.”21Mens folket stod på afstand og så til, gik Moses ind i den tykke mørke sky, hvor Gud var.
Afguder og altre
22Herren sagde nu til Moses: „Du skal sige til folket: Nu har I selv hørt, at jeg har talt til jer fra himlen.23Husk, at I ikke må lave eller tilbede afguder af sølv eller guld.24De altre, I bygger for mig, må gerne være lavet af jord. På dem skal I ofre jeres får og geder og kvæg som brændofre og takofre. Hvor som helst I tilbeder og ærer mig, vil jeg selv komme til jer og velsigne jer.25Hvis I bygger altre af sten, må I ikke bruge tilhuggede sten. For når I svinger værktøjet over dem, vanhelliger I dem.26Og endnu en ting: Lav ikke trappetrin op til alteret, for at jeres nøgenhed under kjortlen ikke skal blottes, når I går op ad dem.