1Im dritten Monat nach dem Auszug der Kinder Israels aus dem Land Ägypten kamen sie an eben diesem Tag in die Wüste Sinai. (4Mo 33,15)2Sie waren von Rephidim ausgezogen und in die Wüste Sinai gekommen und lagerten sich in der Wüste; und Israel lagerte sich dort dem Berg gegenüber. (2Mo 17,1; 2Mo 17,8)3Mose aber stieg hinauf zu Gott; denn der HERR rief ihm vom Berg aus zu und sprach: So sollst du zum Haus Jakobs sagen und den Kindern Israels verkündigen: (2Mo 19,20; 2Mo 20,21; 2Mo 24,12; Ps 24,3)4Ihr habt gesehen, was ich an den Ägyptern getan habe und wie ich euch auf Adlersflügeln getragen und euch zu mir gebracht habe. (5Mo 7,18; 5Mo 11,4; 5Mo 29,2; 5Mo 32,11; Jes 63,9; Hos 11,1; Hos 11,3; Joh 6,44)5Wenn ihr nun wirklich meiner Stimme Gehör schenken und gehorchen werdet und meinen Bund bewahrt, so sollt ihr vor allen Völkern mein besonderes Eigentum sein; denn die ganze Erde gehört mir, (2Mo 19,6; 5Mo 5,2; 5Mo 10,14; 5Mo 14,2; Ps 135,4; Jer 31,31; Mt 26,26; Tit 2,14; 1Petr 2,9)6ihr aber sollt mir ein Königreich von Priestern und ein heiliges Volk sein! Das sind die Worte, die du den Kindern Israels sagen sollst. (2Mo 22,30; 5Mo 7,6; 5Mo 28,9; 1Kor 1,2; 1Petr 2,9)7Und Mose kam und rief die Ältesten des Volkes zu sich und legte ihnen alle diese Worte vor, die der HERR ihm geboten hatte. (2Mo 4,29)8Da antwortete das ganze Volk miteinander und sprach: Alles, was der HERR gesagt hat, das wollen wir tun! Und Mose überbrachte dem HERRN die Antwort des Volkes. (2Mo 24,3; 2Mo 24,7; 5Mo 5,27; 5Mo 26,17; Jos 24,24; Neh 10,29)9Da sprach der HERR zu Mose: Siehe, ich will in einer dichten Wolke zu dir kommen, damit das Volk meine Worte hört, die ich mit dir rede, und auch dir für alle Zeit glaubt. Und Mose verkündete dem HERRN die Worte des Volkes. (2Mo 14,31; 2Mo 19,16; 2Mo 24,15; 5Mo 4,11; 1Kön 8,10; Ps 18,12; Ps 97,2; Mt 17,5; Offb 1,7)10Da sprach der HERR zu Mose: Geh zum Volk und heilige sie heute und morgen; und sie sollen ihre Kleider waschen; (1Mo 35,2; 3Mo 11,44; Jos 3,5; Hebr 12,22)11und sie sollen bereit sein für den dritten Tag; denn am dritten Tag wird der HERR vor den Augen des ganzen Volkes herabsteigen auf den Berg Sinai. (2Mo 19,16; 2Mo 19,18; 2Mo 24,17)12Und ziehe dem Volk eine Grenze ringsum und sprich zu ihnen: Hütet euch davor, auf den Berg zu steigen und seinen Fuß anzurühren! Denn jeder, der den Berg anrührt, muss unbedingt sterben. (2Mo 19,21; Jos 3,4; Hebr 12,20)13Niemandes Hand soll ihn anrühren, sonst soll derjenige unbedingt gesteinigt oder erschossen werden; es sei ein Tier oder ein Mensch, er soll nicht am Leben bleiben. Wenn aber das Horn anhaltend ertönt, dann sollen sie zum Berg kommen! (2Mo 19,16)14Da stieg Mose vom Berg herab zum Volk und heiligte das Volk; und sie wuschen ihre Kleider. (2Mo 19,10)15Und er sprach zum Volk: Seid bereit für den dritten Tag, keiner nahe sich seiner Frau! (1Sam 21,4; Joe 2,16; 1Kor 7,5)
Die Erscheinung des Herrn auf dem Sinai
16Und es geschah, als der dritte Tag kam und es noch früh am Morgen war, da erhob sich ein Donnern und Blitzen, und eine dichte Wolke lag auf dem Berg, und [es ertönte] ein sehr lauter Schall von Schopharhörnern[1]. Da erschrak das ganze Volk, das im Lager war. (2Mo 19,13; 2Mo 19,19; Ps 47,6; Mt 24,31; 1Kor 15,52; 1Thess 4,16; Offb 1,10; Offb 4,1)17Und Mose führte das Volk aus dem Lager, Gott entgegen, und sie stellten sich unten am Berg auf. (5Mo 4,11)18Aber der ganze Berg Sinai rauchte, weil der HERR im Feuer auf ihn herabstieg. Und sein Rauch stieg auf wie der Rauch eines Schmelzofens, und der ganze Berg erbebte heftig. (5Mo 33,2; Ri 5,4; Neh 9,13; Ps 68,8; Ps 144,5; Hab 3,6)19Und der Hörnerschall wurde immer stärker. Mose redete, und Gott antwortete ihm mit lauter Stimme. (4Mo 12,7; Ps 29,3; Apg 7,38)20Als nun der HERR auf den Berg Sinai, oben auf den Gipfel des Berges herabgekommen war, rief er Mose hinauf auf den Gipfel des Berges. Und Mose stieg hinauf. (2Mo 24,12; 5Mo 5,22; Ps 27,8)21Da sprach der HERR zu Mose: Steige hinab und ermahne das Volk, dass sie nicht zum HERRN durchbrechen, um zu schauen, und viele von ihnen fallen! (2Mo 3,5; 2Mo 33,20; 1Sam 6,19)22Auch die Priester, die dem HERRN nahen, sollen sich heiligen, dass der HERR nicht einen Riss unter ihnen macht! (3Mo 10,2; 1Chr 15,14; 2Chr 5,11; 2Chr 29,5)23Mose aber sprach zum HERRN: Das Volk kann nicht auf den Berg Sinai steigen, denn du hast uns bezeugt und gesagt: Ziehe eine Grenze um den Berg und heilige ihn! (2Mo 19,12)24Der HERR sprach zu ihm: Geh hin, steige hinab! Danach sollst du hinaufsteigen und Aaron mit dir; aber die Priester und das Volk sollen nicht durchbrechen, um zum HERRN hinaufzusteigen, damit er nicht einen Riss unter ihnen macht! (2Mo 19,20)25Und Mose stieg zum Volk hinunter und sagte es ihnen.
1Nøjagtigt to måneder efter at israelitterne havde forladt Egypten, ankom de til Sinaiørkenen.2De havde flyttet lejren fra Refidim og var nu kommet til Sinaiørkenen, hvor de slog lejr ved foden af bjerget.[1] (2Mo 3,12)3Moses gik op ad bjerget for at mødes med Gud, og Herren råbte til Moses fra bjergets top: „Sig til israelitterne, Jakobs efterkommere:4‚I har set, hvad jeg gjorde mod egypterne, og hvordan jeg bar jer på ørnevinger og bragte jer hertil.5Hvis I vil adlyde mig og overholde jeres del af pagten, vil jeg udvælge jer blandt alle folkeslagene til at være mit eget folk, for hele jorden tilhører mig.6I skal være et indviet folk, et folk, der adlyder mig som jeres konge og tilbeder mig som jeres Gud.’ Sådan skal du sige til israelitterne.”7Da Moses kom ned fra bjerget, kaldte han folkets ledere sammen og fortalte dem, hvad Herren havde sagt.8Alle som én svarede de: „Vi vil nøje følge Herrens befalinger og gøre alt, hvad han siger.” Moses gik så tilbage til Herren med deres svar.9Da sagde Herren: „Jeg vil komme til dig i en tæt sky, så folket kan høre mig tale til dig, og så de for fremtiden vil have fuld tillid til dig.” Da Moses fortalte Herren, hvad folket havde sagt, sagde Herren:10„Gå ned til folket og lad dem hellige sig i dag og i morgen og vaske deres tøj.11De skal holde sig parat til i overmorgen, for da vil jeg stige ned på Sinaibjerget for øjnene af dem.12Du skal også lave afspærringer omkring bjerget og advare dem om, at de ikke må gå op ad bjerget. De må ikke engang røre ved foden af bjerget. Enhver, der rører bjerget, er dødsens.13Hvad enten det drejer sig om mennesker eller dyr, så skal de straks stenes eller skydes med pile, for ingen må røre ved dem. Folket må holde sig på afstand af bjerget, indtil de hører en langtrukken lyd som fra et vædderhorn. Derefter skal de samles ved foden af bjerget.”14Så gik Moses tilbage til folket og fortalte dem, at de skulle vaske både sig selv og deres tøj.15„Gør jer parat!” sagde han, „for om to dage vil Herren åbenbare sin herlighed. Indtil da må I også give afkald på seksuelt samvær.”16Om morgenen på den tredje dag[2] kom et voldsomt uvejr med lyn og torden. En tæt sky sænkede sig over bjerget, og der hørtes en høj og langtrukken lyd som fra et vædderhorn, så alle i lejren skælvede.17Da førte Moses folket ud af lejren for at møde Gud, og de stillede sig op ved bjergets fod.18Sinaibjerget var indhyllet i røg, fordi Herren var ved at stige ned på bjerget som en flammende ild, og røgen steg til vejrs som røgen fra en smelteovn. Hele bjerget rystedes af voldsomme jordskælv,19mens lyden fra vædderhornet voksede i styrke. Så talte Moses, og Gud tordnede sit svar tilbage, så alle kunne høre det.20Da Herren var nået ned til toppen af Sinaibjerget, kaldte han Moses op til sig. Og Moses gik op til Gud.21Herren sagde til Moses: „Gå ned og advar folket, så de ikke bryder igennem afspærringen. De må ikke komme herop for at se mig, og hvis nogen gør det, vil de dø.22Selv præsterne, som er vant til at komme i min nærhed, skal jo gennemgå renselsesritualerne og hellige sig, for at jeg ikke skal tilintetgøre dem.”23„Jamen, folket vil ikke komme op på bjerget,” indvendte Moses. „Du har jo sagt, de ikke må! Du befalede mig at afspærre bjerget som forbudt område.”24Men Herren sagde: „Gå nu ned og tag Aron med herop. Advar dem om, at hverken præsterne eller folket må overskride grænsen og forsøge at komme herop, for så vil jeg tilintetgøre dem.”25Så gik Moses ned til folket og fortalte, hvad Gud havde sagt.