1Und Abraham nahm wieder eine Frau, die hieß Ketura. (1Chr 1,32)2Die gebar ihm den Simran und den Jokschan, den Medan und den Midian, den Jischbak und den Schuach. (1Mo 37,28; 2Mo 2,15; 4Mo 22,4; Ri 6,1; Hi 2,11)3Jokschan aber zeugte den Scheba und den Dedan. Die Söhne von Dedan aber waren die Assuriter, Letusiter und Leumiter, (1Mo 10,7; 1Kön 10,1; Hi 6,19; Hes 27,15; Hes 27,20)4und die Söhne Midians waren Epha, Epher, Henoch, Abida und Eldaa. Diese alle sind Söhne der Ketura. (Jes 60,6)5Und Abraham gab seinen ganzen Besitz dem Isaak. (1Mo 24,36; 1Mo 25,11)6Aber den Söhnen, die er von den Nebenfrauen hatte, gab Abraham Geschenke und schickte sie, während er noch lebte, von seinem Sohn Isaak weg nach Osten in das Morgenland. (1Mo 29,1; Ri 6,3; Hi 1,3)7Dies ist die Zahl der Lebensjahre Abrahams, die er gelebt hat: 175 Jahre. (1Mo 35,28; 1Mo 47,28; 1Mo 50,26)8Und Abraham verschied und starb in gutem Alter, alt und lebenssatt, und wurde zu seinem Volk versammelt. (1Mo 15,15; 1Mo 25,17; 1Mo 35,29; 1Mo 49,33; 4Mo 20,24; Hi 5,26; Ps 91,16; Ps 103,5)9Und seine Söhne Isaak und Ismael begruben ihn in der Höhle Machpelah auf dem Acker des Ephron, des Sohnes Zoars, des Hetiters, Mamre gegenüber, (1Mo 21,10; 1Mo 23,9)10in dem Acker, den Abraham von den Hetitern gekauft hatte. Dort wurden Abraham und seine Frau Sarah begraben. (1Mo 23,17; 1Mo 49,31)11Und es geschah nach dem Tod Abrahams, da segnete Gott seinen Sohn Isaak. Und Isaak wohnte bei dem »Brunnen des Lebendigen, der [mich] sieht«. (1Mo 24,62; 1Mo 26,12; 1Mo 26,24; Ps 112,2)
Die Nachkommen Ismaels
12Dies ist die Geschichte Ismaels, des Sohnes Abrahams, den Hagar, Sarahs ägyptische Magd, dem Abraham gebar. (1Mo 16,10)13Und dies sind die Namen der Söhne Ismaels, nach denen ihre Geschlechter genannt sind: Der Erstgeborene Ismaels: Nebajoth, dann Kedar und Adbeel und Mibsam, (1Mo 36,3; Ps 120,5; Jes 21,16; Jes 60,7)14Mischma, Duma, Massa, (Jes 21,11)15Hadad, Tema, Jetur, Naphisch und Kedma. (1Chr 5,19)16Das sind die Söhne Ismaels mit ihren Namen, in ihren Höfen und Zeltlagern, zwölf Fürsten nach ihren Geschlechtern. (1Mo 17,20; 4Mo 7,84)17Und Ismael wurde 137 Jahre alt, und er verschied und starb und wurde zu seinem Volk versammelt.18Sie wohnten aber von Hawila an bis nach Schur, das vor Ägypten liegt, und bis nach Assur hin; gegenüber von allen seinen Brüdern ließ er sich nieder. (1Mo 16,7; 1Mo 20,1; 2Mo 15,22)
Die beiden Söhne Isaaks: Esau und Jakob
19Dies ist die Geschichte Isaaks, des Sohnes Abrahams. Abraham zeugte Isaak. (1Chr 1,28; Mt 1,2; Lk 3,34; Apg 7,8)20Und Isaak war 40 Jahre alt, als er Rebekka zur Frau nahm, die Tochter Bethuels, des Aramäers aus Paddan-Aram[1], die Schwester des Aramäers Laban. (1Mo 26,34; Jos 5,6)21Isaak aber bat den HERRN für seine Frau, denn sie war unfruchtbar; und der HERR ließ sich von ihm erbitten, und seine Frau Rebekka wurde schwanger. (1Sam 1,5; 1Sam 1,11; 1Chr 5,20; 2Chr 33,13; Esr 8,23; Ps 145,19; Spr 10,24; Lk 1,7; Lk 1,13)22Und die Kinder stießen sich in ihrem Schoß. Da sprach sie: Wenn es so gehen soll, warum bin ich denn in diesen Zustand gekommen? Und sie ging hin, um den HERRN zu fragen. (1Sam 9,9; 1Sam 10,22; 1Sam 22,15)23Und der HERR sprach zu ihr: Zwei Völker sind in deinem Leib, und zwei Stämme werden sich aus deinem Schoß scheiden; und ein Volk wird dem anderen überlegen sein, und der Ältere wird dem Jüngeren dienen. (1Mo 27,26; 5Mo 28,13; Röm 9,10; Gal 4,22)24Als nun ihre Tage erfüllt waren, dass sie gebären sollte, siehe, da waren Zwillinge in ihrem Leib. (1Mo 38,27; Lk 1,57; Lk 2,6)25Der erste, der herauskam, war rötlich, am ganzen Leib wie ein haariger Mantel, und man gab ihm den Namen Esau[2]. (1Mo 27,11; 1Mo 27,23)26Danach kam sein Bruder heraus, und seine Hand hielt die Ferse Esaus; da gab man ihm den Namen Jakob[3]. Und Isaak war 60 Jahre alt, als sie geboren wurden. (1Mo 25,20; 1Mo 27,36; 1Mo 28,1; Hos 12,4)
Esau verkauft sein Erstgeburtsrecht
27Und als die Knaben groß wurden, da wurde Esau ein tüchtiger Jäger, ein Mann des freien Feldes; Jakob aber war ein sittsamer Mann, der bei den Zelten blieb. (1Mo 6,9; 1Mo 10,9; 1Mo 27,3; Hi 1,1; Hi 1,8; Hi 2,3)28Und Isaak hatte den Esau lieb, weil ihm das Wildbret mundete; Rebekka aber hatte den Jakob lieb. (1Mo 27,2; 1Mo 27,5; 1Mo 27,46)29Und Jakob kochte ein Gericht. Da kam Esau vom Feld und war erschöpft. (Ri 8,4; 1Sam 14,28; 1Sam 14,31; 1Sam 30,10; 1Sam 30,23; Jes 40,30)30Und Esau sprach zu Jakob: Lass mich von dem roten [Gericht] da hinunterschlingen, denn ich bin erschöpft! Daher gab man ihm den Namen Edom[4]. (1Mo 36,1; 1Mo 36,9)31Da sprach Jakob: Verkaufe mir heute dein Erstgeburtsrecht[5]! (5Mo 21,15; 1Chr 5,1)32Und Esau sprach zu Jakob: Siehe, ich muss doch sterben; was soll mir das Erstgeburtsrecht? (Hebr 12,16)33Jakob sprach: So schwöre mir heute! Und er schwor ihm und verkaufte so dem Jakob sein Erstgeburtsrecht. (1Mo 27,36; Mt 5,34; Hebr 6,16; Hebr 12,16)34Da gab Jakob dem Esau Brot und das Linsengericht. Und er aß und trank und stand auf und ging davon. So verachtete Esau das Erstgeburtsrecht. (Ps 106,24; Jes 22,13; Mt 22,5; Röm 8,5; 1Kor 2,14; 1Kor 15,32)
1Abraham havde taget[1] sig endnu en kone. Hun hed Ketura,2og sammen fik de følgende sønner: Zimran, Jokshan, Medan, Midjan, Jishbak og Shua.3Jokshan blev far til Saba og Dedan; Dedan blev stamfar til ashuritterne, letushitterne og leumitterne.4Midjan blev far til Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda’a. De var alle sammen efterkommere af Ketura.5Abraham indsatte Isak som arving til alt, hvad han ejede.6De sønner, han havde med sine andre koner, gav han gaver og sendte dem derefter bort fra Isak, østpå til landet øst for Jordanfloden.
Abrahams død og begravelse
7Abraham blev 175 år gammel.8Han døde i en høj alder, gammel og mæt af dage.9-10Isak og Ishmael begravede ham i Makpela-klippehulen ved Mamres lund på den mark, som Abraham havde købt af hittitten Efron, Sohars søn, og hvor hans kone Sara allerede lå begravet.11Efter Abrahams død velsignede Gud hans søn Isak. Isak boede i Be’er-Lahaj-Roi i Negev.
Ishmaels slægt
12-13Det følgende er en liste over Ishmaels[2] efterkommere: Nebajot, den førstefødte, Kedar, Adbe’el, Mibsam,14Mishma, Duma, Massa,15Hadad, Tema, Jetur, Nafish og Kedma.16Disse 12 sønner blev stamfædre til de 12 stammer, som er opkaldt efter dem.17Ishmael var 137 år gammel, da han døde.18Hans efterkommere slog sig ned i området fra Havila til Shur nordøst for Egyptens grænse ved vejen til Assyrien. De lå konstant i krig med hinanden.
Jakob køber førstefødselsretten
19Det følgende er Isaks slægtshistorie: Isak var søn af Abraham.20Da han var 40 år gammel, giftede han sig med Rebekka, en datter af aramæeren Betuel fra Paddan-Aram, og søster til Laban.21Isak bad til Herren for Rebekka, for hun kunne ikke blive gravid. Og Herren hørte Isaks bøn: Rebekka blev gravid22med tvillinger, og hun følte det, som om drengene sloges inde i hende. „Hvorfor sker sådan noget for mig?” klagede hun. Så gik hun hen og spurgte Herren.23Herrens svar lød: „Sønnerne i dit moderliv bliver stamfædre til to rivaliserende folkeslag. Den ene bliver stærkere end den anden, og den ældste kommer til at tjene den yngste.”24Da tiden kom, hvor Rebekka skulle føde, var det ganske rigtigt tvillinger.25Den første, der kom ud, var rødlig og lodden som en skindkappe med hår over hele kroppen. Ham kaldte de Esau.26Den anden tvilling blev født med hånden om Esaus hæl, og derfor kaldte de ham Jakob.[3] Isak var 60 år gammel, da tvillingerne blev født.27Som drengene voksede op, blev Esau en dygtig jæger og færdedes meget ude i de øde områder, hvorimod Jakob var en stille natur og blev hjemme ved teltene.28Isak holdt mest af Esau, fordi han elskede kødet fra de vildtlevende dyr. Men Rebekka holdt mest af Jakob.29En dag, da Jakob var ved at lave mad, kom Esau træt og sulten hjem fra en jagttur. Esau udbrød:30„Giv mig noget af det røde der. Jeg er ved at dø af sult!” Derfor fik han også navnet Edom.[4]31„Du må først sælge mig din førstefødselsret,” svarede Jakob.32„Hvad bryder jeg mig om min førstefødselsret, når jeg er ved at dø af sult?” sagde Esau.33„Sværg så på, at førstefødselsretten er min!” vedblev Jakob. Så svor Esau og solgte dermed sine rettigheder som ældste søn til sin yngre bror Jakob.34Jakob serverede nu brød og stuvede, røde linser for Esau, og da han havde spist og drukket, rejste han sig og gik sin vej. Sådan ringeagtede Esau sin førstefødselsret.