1Die folgenden Sprüche stammen von Agur Ben-Jake aus Massa.[1] Das Wort des Mannes an Itiël:[2]
„Ohnmächtig bin ich, Gott, / ohnmächtig! Was kann ich überhaupt?2Ich bin dumm wie ein Stück Vieh und kein Mann, / mir fehlt der Menschenverstand.3Ich habe keine Weisheit gelernt / und was der Heilige weiß, erkenne ich nicht.“4Wer stieg je in den Himmel hinauf und kam wieder herab? / Wer hat den Wind in seine Fäuste gepackt? / Wer band das Wasser in ein Tuch? / Wer hat die Grenzen der Erde bestimmt? / Wie heißt dieser Mann und wer ist sein Sohn? / Sag es mir, wenn du es weißt!5Alles, was Gott sagt, ist klar und rein. / Wer Zuflucht bei ihm sucht, wird in Sicherheit sein.6Füg seinen Worten nichts Eigenes hinzu, / sonst weist er dich zurecht, und du stehst als Lügner da.7Um zweierlei bitte ich dich; schenke es mir, / solange ich am Leben bin:8Falschheit und Lügenwort halte mir fern! / Armut und Reichtum gib mir bitte nicht! / Lass mich das Brot, das ich brauche, genießen,9damit ich nicht satt dich verleugne und sage: „Wer ist denn schon Jahwe?“ / und auch nicht verarmt anfange zu stehlen und mich so am Namen meines Gottes vergreife.10Verleumde den Sklaven nicht bei seinem Herrn, / sonst verflucht er dich und du musst es büßen.11Was ist das für eine Generation, die den Vater verflucht / und der Mutter kein gutes Wort mehr schenkt;12die sich selbst für fehlerfrei hält, / doch besudelt ist mit persönlicher Schuld;13eine Generation, die hoch von sich denkt / und verachtungsvoll blickt;14deren Zähne Schwerter sind / und deren Gebiss scharfe Messer, / um die Armen im Land zu verschlingen, / die Hilflosen unter den Menschen!
Zahlensprüche
15Der Blutegel hat zwei Töchter: „Gib her, gib her!“ / Drei werden niemals satt, und vier sagen nie: „Es ist genug!“ –16die Totenwelt und der unfruchtbare Mutterschoß; / die Erde, die nicht genug Wasser bekommt; / und das Feuer, das niemals sagt: „Genug!“17Ein Auge, das den Vater verspottet / und der Mutter nicht gehorchen will – die Raben am Bach hacken es aus / und die jungen Geier fressen es auf.18Drei Dinge sind mir zu wunderbar, / vier vermag ich nicht zu erfassen:19der Weg des Adlers am Himmel, / der Weg einer Schlange auf dem Fels, / der Weg des Schiffes auf hoher See, / der Weg eines Mannes zu einer Frau.20Dies ist der Weg einer Ehebrecherin: / Sie genießt, wischt sich den Mund und sagt: / „Ich habe doch nichts Böses getan!“21Unter drei Dingen erzittert ein Land, / und vier kann es nicht ertragen:22wenn ein Sklave König wird / und wenn ein Narr zu Wohlstand kommt;23wenn eine Verschmähte geheiratet wird / und wenn eine Sklavin ihre Herrin verdrängt.24Die vier sind zwar die Kleinsten im Land, / doch weiser als die Weisen:25Die Ameisen sind kein mächtiges Volk, / doch sammeln sie ihren Vorrat im Sommer;26die Klippdachse sind nicht stark, / doch sie bauen ihre Wohnung im Fels;27Heuschrecken haben keinen König, / und doch schwärmen sie geordnet aus;28Eidechsen fängt man mit der Hand, / und doch sind sie sogar im Königspalast.29Drei haben einen stattlichen Gang, / und vier schreiten stolz daher:30der Löwe, der Held unter den Tieren, / der vor niemand zurückweicht;31der stolzierende Hahn, der Ziegenbock / und der König, wenn die Krieger bei ihm sind.32Und wenn du dich stolz erhoben hast und hast dich blamiert, / oder hast du es auch nur gedacht, dann leg dir die Hand auf den Mund;33denn das Stampfen der Milch bringt Butter hervor, / das Stoßen der Nase Blut / und das Anstoßen des Zornes Streit.
1Her følger nogle ord af Agur, Jakes søn, henvendt til Itiel og Ukal.[1]2Jeg er bare et almindeligt menneske uden nogen særlig indsigt.3Jeg er ikke nogen vismand og kan ikke udgrunde Guds tanker.4Hvem er steget op til himlen og steget ned igen? Hvem har kontrol over vinden? Hvem har magt over havets bølger? Er det måske et menneske, der har grundlagt jorden og fastsat dens grænser? I så fald hvad hedder han, og hvad hedder hans søn? Fortæl mig det, hvis du kender ham.5Alt, hvad Gud siger, er sandt, han beskytter dem, der søger tilflugt hos ham.6Lav ikke om på hans ord, for at han ikke skal dømme dig som løgner.7Herre, jeg beder dig om to ting, som skal kendetegne mit liv.8For det første: Bevar mig fra falskhed og løgn. For det andet: Bevar mig fra fattigdom såvel som fra rigdom. Giv mig blot de daglige fornødenheder.9For hvis jeg bliver rig, bliver jeg måske selvtilfreds og tror ikke længere, jeg har brug for dig, og hvis jeg bliver fattig, stjæler jeg måske og vanærer derved dit navn.10Anklag ikke en slave over for hans herre på et falsk grundlag, ellers vil slaven forbande dig, og du må bøde for det.11Der findes dem, som forbander deres far og ikke påskønner deres mor.12I egne øjne er de helt uskyldige på trods af deres mange synder.13De har himmelvendte blikke og går rundt med næsen i sky.14Deres tænder er knivskarpe, og de fortærer de hjælpeløse.15Iglen har to døtre, der hedder: „Giv mig dit” og „Giv mig dat”. Der er fire ting, som aldrig får nok og altid vil have mere:16De dødes rige og det ufrugtbare moderliv, den udtørrede, tørstige jord og ilden, der breder sig uhæmmet.17Hvis du ser på din far med foragt i blikket, og hvis du ser på din mor med trodsige øjne, skal ravnene hakke dine øjne ud, og gribbene skal æde dem.18Der er fire ting, jeg ikke fatter:19Ørnens vej på himlen, slangens vej over klippen, skibets vej over havet, den unge mands vej i ungdommen.[2]20Jeg forstår heller ikke den utro kvinde: Først stiller hun sin sult, så tørrer hun sig om munden og siger: „Jeg har da ikke gjort noget forkert!”21Fire ting er ikke til at bære:22En slave, der bliver konge, en tåbe, der bliver rig,23en bitter kvinde, der bliver gift, og en slavepige, der overtager sin frues plads.24Fire skabninger på jorden er små, men kan udføre store bedrifter:25Myrerne er små og svage, men samler dog vinterforråd om sommeren.26Klippegrævlinger er ikke særlig stærke, men kan dog bygge deres bolig i klippen.27Græshopper har ingen leder, men flyver alligevel i tæt formation.28Firben kan med lethed fanges, men trænger dog ind i kongens palads.29Der er fire slags konger på jorden, og de optræder alle med selvbevidst værdighed:30Løven, dyrenes konge, der ikke viger tilbage for noget,31kamphanen, der ikke lader sig kue, bjerggeden, der skuer ud over sletten, og kongen, der fører an i slaget.32Hvis du har været så dum at ophøje dig selv, eller hvis du har lagt ondskabsfulde planer, så hold op med det samme.33For ligesom mælk, der kærnes, bliver til smør, og et slag på næsen får blodet frem, sådan vil stadige provokationer ende med ufred.