1Du Gott der Vergeltung, Jahwe, / Gott der Rache, strahle hervor!2Greif ein, du Richter der Welt, / zahl den Stolzen ihre Taten zurück!3Wie lange noch, Jahwe, / wie lange noch sollen die Gottlosen jubeln?4Sie sprudeln über, reden frech, / die Bösen überheben sich stolz.5Sie zertreten dein Volk, Jahwe, / sie bedrücken, was dir gehört.6Die Witwe und den Fremden bringen sie um, / die Verwaisten morden sie hin.7„Jahwe sieht es nicht“, sagen sie, / „der Gott Jakobs merkt es nicht.“8Ihr Dummen im Volk, denkt endlich nach! / Wann werdet ihr Schwachköpfe nur klug?9Der das Ohr gemacht hat, sollte der nicht hören? / Der das Auge schuf, sollte der nicht sehen?10Der die Völker erzieht, sollte der nicht tadeln, / er, der den Menschen Erkenntnis beibringt?11Jahwe kennt die Pläne der Menschen, / er weiß, sie sind nur Dunst.[1]12Glücklich der Mensch, den du erziehst, Jahwe, / den du belehrst aus deinem Gesetz!13Das schafft ihm Ruhe vor den bösen Tagen, / bis dem Gottlosen das Grab geschaufelt wird.14Jahwe wird sein Volk gewiss nicht verstoßen, / wird nicht verlassen, was ihm gehört.15Bald kehrt das Recht zur Gerechtigkeit zurück, / und alle Aufrechten folgen ihm nach.16Wer hilft mir gegen die Verbrecher? / Wer steht mir gegen die Boshaften bei?17Hätte Jahwe mir nicht geholfen, / wäre ich schon im Schweigen erstarrt.18Wann immer ich sagte: „Jetzt falle ich hin!“, / da stützte mich deine Gnade, Jahwe.19War mir das Herz von Sorgen schwer, / dann liebkoste dein Trost meine Seele.20Kann der ungerechte Richter mit dir verbündet sein, / der Unheil stiftet gegen dein Gesetz?21Nein, sie vergreifen sich an den Gerechten, / unschuldige Menschen verurteilen sie.22Da wurde Jahwe mir zur Burg, / mein Gott zum Fels meiner Zuflucht.23Er zahlt ihnen ihre Verbrechen heim, / er rottet sie in ihrer Bosheit aus. / Jahwe, unser Gott, vernichtet sie.
1Herre, du er en retfærdig dommer. Vis din herlighed ved at dømme de skyldige.2Afsig din dom over menneskene, lad de stolte få den straf, de fortjener.3Åh, Herre, hvor længe skal de onde hovere, hvor længe får de lov til at gå fri?4De udspyr trusler til alle sider, de bryster sig af deres evindelige ondskab.5Herre, de undertrykker dit udvalgte folk, de plager dem, der tilhører dig.6De myrder både enker og de fremmede i landet, de dræber de forældreløse børn.7De siger, at du slet ikke ser det, at Israels Gud ikke opdager, hvad de gør.8Tænk jer dog om, I tåber! Fatter I da slet ingenting?9Er han, som skabte øjet, ikke i stand til at se? Er han, som skabte øret, ikke i stand til at høre?10Er han, som styrer verden, ikke i stand til at straffe? Han, som giver mennesker kundskab, har kendskab til alt.11Han kender menneskenes tanker, han ved, at de er uden værdi.12Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren, for man lærer at adlyde hans lov.13Man slipper for en masse problemer, og han overvinder alle ens fjender.14Herren vil ikke forkaste sit folk, han lader ikke sine egne i stikken.15Retfærdigheden skal sejre til sidst, de retskafne længes efter at se det ske.16Hvem beskyttede mig mod de onde? Hvem skærmede mig mod forbryderne?17Havde Herren ikke hjulpet mig, havde det været ude med mig.18Da jeg råbte til dig i min nød, hjalp du mig, Herre, for du er trofast.19Når bekymringerne vælter ind over mig, så styrker du mig og giver mig nyt mod.20De onde regenter gør oprør imod dig, når de vedtager uretfærdige love.21De anklager retskafne mennesker og dømmer uskyldige til døden.22Men Herren er min tilflugt, min Gud vil beskytte mig.23Han straffer de onde på grund af deres synd, han udrydder dem på grund af deres ondskab. Herren, vor Gud, vil gøre det af med dem.