1Dem Chorleiter. Nach dem Kelterlied. Von Asaf.2Freut euch über Gott, unsere Stärke! / Jubelt dem Gott Jakobs zu!3Stimmt den Lobgesang an, und lasst das Tamburin hören, / die liebliche Zither und die Harfe dazu!4Stoßt am Neumond ins Horn, / am Vollmond und zum Tag unseres Festes!5Denn das ist für Israel Vorschrift, / eine Verordnung von Jakobs Gott.6Diese Regel gab er Josefs Volk, / als er gegen Ägypten kämpfte.
Nun höre ich eine Sprache, die ich nicht kenne:7Ich habe seine Schulter von der Last befreit, / seine Hände vom Tragkorb gelöst.8Du riefst in deiner Not und ich befreite dich, / ich antwortete dir im Donnergewölk.[1] / Am Wasser von Meriba[2] prüfte ich dich. ♪9Hör, mein Volk, ich muss dich warnen! / Wenn du doch hören würdest, Israel!10Es soll kein anderer Gott bei dir sein, / bete niemals einen fremden Gott an!11Ich bin Jahwe, dein Gott. / Ich habe dich aus dem Land Ägypten befreit. / Öffne deinen Mund weit, dass ich ihn füllen kann.12Aber mein Volk hat nicht auf mich gehört, / Israel wollte mich nicht.13Da überließ ich sie ihrer Starrköpfigkeit, / und sie folgten ihrem eigenen Rat.14Wenn mein Volk doch auf mich hörte! / Wenn Israel doch auf meinen Wegen blieb!15Wie bald würde ich ihre Feinde bezwingen, / und ihre Bedränger spürten meine Macht.16Die Jahwe hassen, müssten ihm schmeicheln, / und ihre Zeit wäre für immer vorbei.17Doch euch würde ich nähren mit dem besten Korn, / ja mit Honig aus dem Felsen machte ich euch satt.
1Til korlederen: Brug et strengeinstrument.[1] En sang af Asaf.2Lovpris vor Gud, som giver os styrke, bryd ud i jubel for Israels Gud.3Syng til lyden af tamburiner, til skønne toner fra harper og lyrer.4Vædderhornet indvarsler højtiderne, både nymånefest og løvhyttefest.5Det er fester, som Gud har forordnet, de er beskrevet i Israels love.6Han gjorde det til en regel i Israel, da han førte os ud af Egypten. Jeg hørte en ukendt stemme sige til mig:[2]7„Jeg fjernede byrden fra din skulder, jeg befriede dig fra det hårde slid.8Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig. Jeg talte til dig fra tordenskyen. Jeg prøvede din tro ved Meriba.9Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer. Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.10I må aldrig tilbede nogen anden gud eller bøje jer for et billede af en afgud,11for det var mig, jeres Herre og Gud, som førte jer ud af Egyptens land. Bed til mig, når I har brug for min hjælp, og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.12Men mit folk nægtede at adlyde mig, Israel ville ikke have med mig at gøre.13Så lod jeg dem gå deres egne veje, og de gjorde ganske som de ville.14Bare mit folk dog ville adlyde mig, gid de ville følge mine befalinger.15Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender, feje alle deres modstandere bort.16Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk, det ville være slut med dem for altid.17Men jer ville jeg give den bedste hvede og mætte jer med honning fra klippen.”