de Biblica1Quando Israel saiu do Egito e a casa de Jacó saiu do meio de um povo de língua estrangeira,2Judá tornou-se o santuário de Deus; Israel, o seu domínio.3O mar olhou e fugiu, o Jordão retrocedeu;4os montes saltaram como carneiros; as colinas, como cordeiros.5Por que fugir, ó mar? E você, Jordão, por que retroceder?6Por que vocês saltaram como carneiros, ó montes? E vocês, colinas, porque saltaram como cordeiros?7Estremeça na presença do Soberano, ó terra, na presença do Deus de Jacó!8Ele fez da rocha um açude, do rochedo uma fonte.
1Da Israels folk forlod Egypten, hvor de havde levet blandt et fremmed folk,2blev de Herrens ejendomsfolk, de blev hans eget, hellige folk.3Havets vandmasser flygtede fra dem, Jordanfloden holdt sig ærbødigt tilbage.[1] (Ex 14:21; Js 3:13)4Bjergene sprang rundt som væddere, bakkerne var kåde som lam.5Hvad går der af dig, hav, siden du flygter? Jordanflod, hvorfor holder du dig tilbage?6Hvorfor springer I bjerge som væddere? Bakker, hvorfor er I kåde som lam?7Når jorden står overfor den Almægtige, må den skælve, ryste af angst for Israels Gud,8han, som gav drikkevand fra en ørkensten, gjorde klippevæg til kildevæld.