1Ditados de Agur, filho de Jaque; oráculo:[1] Este homem declarou a Itiel; a Itiel e a Ucal:[2]2“Sou o mais tolo dos homens; não tenho o entendimento de um ser humano.3Não aprendi sabedoria, nem tenho conhecimento do Santo.4Quem subiu aos céus e desceu? Quem ajuntou nas mãos os ventos? Quem embrulhou as águas em sua capa? Quem fixou todos os limites da terra? Qual é o seu nome e o nome do seu filho? Conte-me, se você sabe!5“Cada palavra de Deus é comprovadamente pura; ele é um escudo para quem nele se refugia.6Nada acrescente às palavras dele, do contrário, ele o repreenderá e mostrará que você é mentiroso.7“Duas coisas peço que me dês antes que eu morra:8Mantém longe de mim a falsidade e a mentira; não me dês nem pobreza nem riqueza; dá-me apenas o alimento necessário.9Se não, tendo demais, eu te negaria e te deixaria, e diria: ‘Quem é o SENHOR?’ Se eu ficasse pobre, poderia vir a roubar, desonrando assim o nome do meu Deus.10“Não fale mal do servo ao seu senhor; do contrário, o servo o amaldiçoará, e você levará a culpa.11“Existem os que amaldiçoam seu pai e não abençoam sua mãe;12os que são puros aos seus próprios olhos e que ainda não foram purificados da sua impureza;13os que têm olhos altivos e olhar desdenhoso;14pessoas cujos dentes são espadas e cujas mandíbulas estão armadas de facas para devorarem os necessitados desta terra e os pobres da humanidade.15“Duas filhas tem a sanguessuga. ‘Dê! Dê!’, gritam elas. “Há três coisas que nunca estão satisfeitas, quatro que nunca dizem: ‘É o bastante!’:16o Sheol[3], o ventre estéril, a terra, cuja sede nunca se aplaca, e o fogo, que nunca diz: ‘É o bastante!’17“Os olhos de quem zomba do pai, e, zombando, nega obediência à mãe, serão arrancados pelos corvos do vale, e serão devorados pelos filhotes do abutre.18“Há três coisas misteriosas demais para mim, quatro que não consigo entender:19o caminho do abutre no céu, o caminho da serpente sobre a rocha, o caminho do navio em alto-mar, e o caminho do homem com uma moça.20“Este é o caminho da adúltera: ela come e limpa a boca, e diz: ‘Não fiz nada de errado’.21“Três coisas fazem tremer a terra, e quatro ela não pode suportar:22o escravo que se torna rei, o insensato farto de comida,23a mulher desprezada que por fim se casa, e a escrava que toma o lugar de sua senhora.24“Quatro seres da terra são pequenos, e, no entanto, muito sábios:25as formigas, criaturas de pouca força, contudo, armazenam sua comida no verão;26os coelhos, criaturas sem nenhum poder, contudo, habitam nos penhascos;27os gafanhotos, que não têm rei, contudo, avançam juntos em fileiras;28a lagartixa, que se pode apanhar com as mãos, contudo, encontra-se nos palácios dos reis.29“Há três seres de andar elegante, quatro que se movem com passo garboso:30o leão, que é poderoso entre os animais e não foge de ninguém;31o galo de andar altivo; o bode; e o rei à frente do seu exército.32“Se você agiu como tolo e exaltou-se a si mesmo, ou se planejou o mal, tape a boca com a mão!33Pois assim como bater o leite produz manteiga, e assim como torcer o nariz produz sangue, também suscitar a raiva produz contenda”.
1Her følger nogle ord af Agur, Jakes søn, henvendt til Itiel og Ukal.[1]2Jeg er bare et almindeligt menneske uden nogen særlig indsigt.3Jeg er ikke nogen vismand og kan ikke udgrunde Guds tanker.4Hvem er steget op til himlen og steget ned igen? Hvem har kontrol over vinden? Hvem har magt over havets bølger? Er det måske et menneske, der har grundlagt jorden og fastsat dens grænser? I så fald hvad hedder han, og hvad hedder hans søn? Fortæl mig det, hvis du kender ham.5Alt, hvad Gud siger, er sandt, han beskytter dem, der søger tilflugt hos ham.6Lav ikke om på hans ord, for at han ikke skal dømme dig som løgner.7Herre, jeg beder dig om to ting, som skal kendetegne mit liv.8For det første: Bevar mig fra falskhed og løgn. For det andet: Bevar mig fra fattigdom såvel som fra rigdom. Giv mig blot de daglige fornødenheder.9For hvis jeg bliver rig, bliver jeg måske selvtilfreds og tror ikke længere, jeg har brug for dig, og hvis jeg bliver fattig, stjæler jeg måske og vanærer derved dit navn.10Anklag ikke en slave over for hans herre på et falsk grundlag, ellers vil slaven forbande dig, og du må bøde for det.11Der findes dem, som forbander deres far og ikke påskønner deres mor.12I egne øjne er de helt uskyldige på trods af deres mange synder.13De har himmelvendte blikke og går rundt med næsen i sky.14Deres tænder er knivskarpe, og de fortærer de hjælpeløse.15Iglen har to døtre, der hedder: „Giv mig dit” og „Giv mig dat”. Der er fire ting, som aldrig får nok og altid vil have mere:16De dødes rige og det ufrugtbare moderliv, den udtørrede, tørstige jord og ilden, der breder sig uhæmmet.17Hvis du ser på din far med foragt i blikket, og hvis du ser på din mor med trodsige øjne, skal ravnene hakke dine øjne ud, og gribbene skal æde dem.18Der er fire ting, jeg ikke fatter:19Ørnens vej på himlen, slangens vej over klippen, skibets vej over havet, den unge mands vej i ungdommen.[2]20Jeg forstår heller ikke den utro kvinde: Først stiller hun sin sult, så tørrer hun sig om munden og siger: „Jeg har da ikke gjort noget forkert!”21Fire ting er ikke til at bære:22En slave, der bliver konge, en tåbe, der bliver rig,23en bitter kvinde, der bliver gift, og en slavepige, der overtager sin frues plads.24Fire skabninger på jorden er små, men kan udføre store bedrifter:25Myrerne er små og svage, men samler dog vinterforråd om sommeren.26Klippegrævlinger er ikke særlig stærke, men kan dog bygge deres bolig i klippen.27Græshopper har ingen leder, men flyver alligevel i tæt formation.28Firben kan med lethed fanges, men trænger dog ind i kongens palads.29Der er fire slags konger på jorden, og de optræder alle med selvbevidst værdighed:30Løven, dyrenes konge, der ikke viger tilbage for noget,31kamphanen, der ikke lader sig kue, bjerggeden, der skuer ud over sletten, og kongen, der fører an i slaget.32Hvis du har været så dum at ophøje dig selv, eller hvis du har lagt ondskabsfulde planer, så hold op med det samme.33For ligesom mælk, der kærnes, bliver til smør, og et slag på næsen får blodet frem, sådan vil stadige provokationer ende med ufred.