Provérbios 29

Nova Versão Internacional

de Biblica
1 Quem insiste no erro depois de muita repreensão, será destruído, sem aviso e irremediavelmente.2 Quando os justos florescem, o povo se alegra; quando os ímpios governam, o povo geme.3 O homem que ama a sabedoria dá alegria a seu pai, mas quem anda com prostitutas dá fim à sua fortuna.4 O rei que exerce a justiça dá estabilidade ao país, mas o que gosta de subornos o leva à ruína.5 Quem adula seu próximo está armando uma rede para os pés dele.6 O pecado do homem mau o apanha na sua própria armadilha,[1] mas o justo pode cantar e alegrar-se.7 Os justos levam em conta os direitos dos pobres, mas os ímpios nem se importam com isso.8 Os zombadores agitam a cidade, mas os sábios a apaziguam.9 Se o sábio for ao tribunal contra o insensato, não haverá paz, pois o insensato se enfurecerá e zombará.10 Os violentos odeiam os honestos e procuram matar o homem íntegro.11 O tolo dá vazão à sua ira, mas o sábio domina-se.12 Para o governante que dá ouvidos a mentiras, todos os seus oficiais são ímpios.13 O pobre e o opressor têm algo em comum: o SENHOR dá vista a ambos.14 Se o rei julga os pobres com justiça, seu trono estará sempre seguro.15 A vara da correção dá sabedoria, mas a criança entregue a si mesma envergonha a sua mãe.16 Quando os ímpios prosperam, prospera o pecado, mas os justos verão a queda deles.17 Discipline seu filho, e este lhe dará paz; trará grande prazer à sua alma.18 Onde não há revelação divina, o povo se desvia; mas como é feliz quem obedece à lei!19 Meras palavras não bastam para corrigir o escravo; mesmo que entenda, não reagirá bem.20 Você já viu alguém que se precipita no falar? Há mais esperança para o insensato do que para ele.21 Se alguém mima seu escravo desde jovem, no fim terá tristezas.22 O homem irado provoca brigas, e o de gênio violento comete muitos pecados.23 O orgulho do homem o humilha, mas o de espírito humilde obtém honra.24 O cúmplice do ladrão odeia a si mesmo; posto sob juramento, não ousa testemunhar.25 Quem teme o homem cai em armadilhas, mas quem confia no SENHOR está seguro.26 Muitos desejam os favores[2] do governante, mas é do SENHOR que procede a justiça.27 Os justos detestam os desonestos, já os ímpios detestam os íntegros.

Provérbios 29

Bibelen på hverdagsdansk

de Biblica
1 Den, der aldrig tager en irettesættelse alvorligt, vil en dag opdage, at nu er det for sent.2 Folk er glade, når de har gode ledere, men de stønner, når ondskaben hersker.3 Den søn, der værdsætter visdom, glæder sin far, men den, der omgås løsagtige piger, mister sin formue.4 En retfærdig konge styrker sit land, men den, der tager imod bestikkelse, ødelægger det.5 Den, der lefler for andre, spreder et net for sine[1] fødder.6 Den onde bliver straffet for sine synder, men de retskafne synger af glæde.7 Den retsindige beskytter de svages rettigheder, den onde er ligeglad.8 Hån og spot kan sætte en hel by i oprør, men den vise beroliger gemytterne.9 Man kan ikke diskutere med en tåbe, han vil enten blive vred eller fornærmet.10 Voldsmænd hader en ærlig mand og prøver at gøre det af med ham.11 En tåbe giver luft for sin vrede, den vise behersker sig.12 En leder, der accepterer løgn, tiltrækker uærlige rådgivere.13 Den undertrykte og undertrykkeren har én ting tilfælles: Herren gav dem begge øjne at se med.14 Den konge, der forsvarer de svages ret, får lov at regere længe.15 Et barn opdrages ved vejledning og irettesættelse, en uopdragen unge bringer skam over sin mor.16 Hvis landets ledere er onde, sker der mange forbrydelser, men de retskafne holder ud og vil opleve regimets fald.17 Opdrag dine børn godt, så vil de bringe dig glæde og fred.18 Uden Guds ledelse vil et folk fare vild, velsignet er den, der følger hans vejledning.19 Ord er ikke nok over for en modvillig slave, han retter sig ikke efter dem, selvom han forstår dem.20 En tåbe er bedre stillet end den, der taler uden at tænke.21 Giver du din slave, hvad han peger på, mens han er barn, vil han give dig store problemer, når han bliver voksen.22 En ilter person kommer let i klammeri, hidsighed fører til meget ondt.23 Hovmod fører et menneske til fald, ydmyghed fører til hæder og ære.24 Er du medskyldig i en forbrydelse, er det værst for dig selv, når du indkaldes som vidne, tør du ikke røbe sandheden.25 Menneskefrygt lukker dig inde i et bur, men at sætte sin lid til Herren giver tryghed.26 Mange søger medhold hos dem, der har magten, men den fuldkomne retfærdighed finder du hos Herren.27 De retskafne tager afstand fra de uærlige, og de onde foragter de gode.