1Dem Musikmeister, nach (der Singweise = Melodie) »die Erbschaften«; ein Psalm von David.2Vernimm meine Worte[1], o HERR, merke auf mein Seufzen!3Ach, hör’ auf mein lautes Flehen, mein König und mein Gott; denn zu dir geht mein Gebet!4O HERR, in der Frühe schon hörst du mein Rufen, in der Frühe schon richte ich dir (ein Opfer) zu und spähe aus (nach dir).5Du bist ja nicht ein Gott, dem gottlos Wesen gefällt: kein Böser darf als Gast bei dir weilen;6Ruhmredige dürfen dir nicht vor die Augen treten: du hassest alle Übeltäter.7Du läßt die Lügner zugrunde gehn; wer mit Blutvergießen und Trug sich befaßt, den verabscheut der HERR.8Ich aber darf nach deiner großen Gnade dein Haus betreten, ich darf vor deinem heiligen Tempel[2] in Ehrfurcht vor dir mich niederwerfen[3].9HERR, leite mich in deiner Gerechtigkeit um meiner Feinde willen, ebne vor mir deinen Weg!10Denn in ihrem Mund ist keine Aufrichtigkeit, ihr Inneres[4] ist Bosheit[5]; ein offnes Grab ist ihre Kehle, mit ihrer Zunge reden sie glatte Worte. (Röm 3,13)11Laß sie büßen, o Gott, daß zu Fall sie kommen durch ihre Anschläge! Stoße sie weg von dir ob der Menge ihrer Frevel, denn sie haben dir Trotz geboten!12Dann werden alle sich freun, die auf dich vertrauen: allzeit werden sie jubeln, daß du sie beschirmst; und frohlocken werden alle über dich, die deinen Namen lieben.13Denn du, HERR, segnest den Gerechten, schirmst ihn mit (deiner) Gnade wie mit einem Schilde.
1Til korlederen: Brug fløjterne. En sang af David.2Herre, hør min bøn, lyt til mine dybe suk.3Min Konge og min Gud, hør mit råb om hjælp, for til dig vil jeg klage min nød.4Om morgenen løfter jeg min røst til dig, jeg lægger min sag frem for dig og venter.5Gud, du hader grusomheder og kan ikke acceptere ondskab.6Oprørere får ikke adgang til dig, for du hader de onde.7Du tilintetgør dem, der lyver, du afskyr vold og bedrageri.8Men jeg kan gå ind i dit tempel på grund af din trofaste nåde og tilbede dig i ærefrygt.9Herre, led mig ad den rette vej, så mine fjender ikke fælder mig. Vis mig den vej, jeg skal gå, og fortæl mig, hvad jeg skal gøre.10Mine fjender lyver konstant, de er kun ude på at gøre fortræd. Deres strube stinker som en åben grav, deres tunge er belagt med smiger.11Drag dem til ansvar, oh, Gud, fang dem i deres egne fælder. Straf dem for deres trodsighed, for det er dig, de gør oprør imod.12Men lad alle, som stoler på dig, juble. Lad dem råbe af fryd til hver en tid. Du beskytter dem, der følger dig trofast, så de altid er fyldt med glæde.13Du velsigner jo de gudfrygtige, Herre, dækker dem med din nådes skjold.