1En valfartssang. Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig —lad hele Israel gentage det:2Fra min tidlige ungdom har mine fjender mishandlet mig. De angreb mig, men overvandt mig ikke.3Min ryg er mærket af dybe sår, som var den pløjet med en plov.4Men Herren er retfærdig, han satte en stopper for deres mishandling.5Alle, der angriber Zion, vil blive slået og tvunget til at vende om.6De er som græsset, der vokser på taget, det visner og dør, før det bliver til noget.7Det fylder ingenting i høstfolkenes hænder, der er ikke nok til at binde et neg af.8Ingen, der går forbi dem, vil sige: „Herren velsigne jer!”
1Gençliğimden beri bana sık sık saldırdılar; Şimdi söylesin İsrail:2‹‹Gençliğimden beri bana sık sık saldırdılar, Ama yenemediler beni.3Çiftçiler saban sürdüler sırtımda, Upuzun iz bıraktılar.››4Ama RAB adildir, Kesti kötülerin bağlarını.5Siyon'dan nefret eden herkes Utanç içinde geri çekilsin.6Damlardaki ota, Büyümeden kuruyan ota dönsünler.7Orakçı avucunu, Demetçi kucağını dolduramaz onunla.8Yoldan geçenler de, ‹‹RAB sizi kutsasın, RAB'bin adıyla sizi kutsarız›› demezler.