1En sang af David, da han flygtede fra sin søn Absalom.2Åh Herre, mine fjender er så mange, de er alle imod mig, de gør mig bange.3„Gud vil ikke redde ham!” siger de.4Men Herren er mit skjold og min styrke, han gav mig modet tilbage.5Jeg råbte til ham om hjælp, og han svarede mig fra sit hellige bjerg.6Jeg lagde mig trygt til at sove, for Herren skærmede mig med sin hånd.7Jeg bliver ikke overmandet af frygt, om så tusinder af fjender omringer mig.8Men jeg råber til Herren: „Grib ind, Herre! Red mig, Gud!” Herren ydmyger alle mine fjender, det er ham, der bryder de ondes magt.9Han er den, som redder os. Ja, velsign dit folk, Herre!
1Ein Psalm Davids, als er vor seinem Sohn Absalom floh. (2.Sam 15,13)2Ach, HERR, wie sind meiner Feinde so viel und erheben sich so viele wider mich!3Viele sagen von mir: Er hat keine Hilfe bei Gott. Sela.4Aber du, HERR, bist der Schild für mich, du bist meine Ehre und hebst mein Haupt empor. (1.Mos 15,1)5Ich rufe mit meiner Stimme zum HERRN, so erhört er mich von seinem heiligen Berge. Sela.6Ich liege und schlafe und erwache; denn der HERR hält mich. (Salm 4,9)7Ich fürchte mich nicht vor vielen Tausenden, die sich ringsum wider mich legen. (Salm 27,3)8Auf, HERR, und hilf mir, mein Gott! / Denn du schlägst alle meine Feinde auf die Backe und zerschmetterst der Frevler Zähne. (4.Mos 10,35)9Bei dem HERRN findet man Hilfe. Dein Segen komme über dein Volk! Sela.