1Guld og sølv finder man i jorden, og mennesker forstår at rense det for urenheder.2Malm hentes op fra jordens dybder, man smelter det og frembringer jern og kobber.3Folk udforsker jordens indre, de leder med lys og lygte for at nå frem til den dyrebare malm.4Fjernt fra alle byer og alfarvej graver de dybe skakter i jorden og svinger frem og tilbage i rebene.5På jordens overflade dyrker man korn, mens man uddrager skatte fra dens indre.6Mennesker har lært at finde ædelsten og udvinde guldstøv fra klippegrunden,7skatte, som er skjult selv for falkens blik, gemt væk udenfor rovfuglenes rækkevidde.8De findes på steder, hvor ingen rovdyr kommer, hvor selv dyrenes konge aldrig sætter sin fod.9Mennesker hugger sig vej gennem klipper af flint og underminerer et bjerg, så det falder.10I klipperne hugger man gange og finder mange slags kostbarheder.11Mennesker udforsker de underjordiske kilder og bringer skjulte skatte frem i lyset.
Visdommen er sværere at finde
12Men hvor finder mennesker visdom? Hvor går man hen og graver klogskab frem?13Ingen kender vejen til visdommens kilde, for den findes ikke i de levendes land.14Afgrunden hvisker: ‚Den er ikke her!’ Havdybet bruser: ‚Heller ikke hos mig!’15Visdom kan ej købes for det fineste guld, dens værdi kan ikke afvejes i sølv.16Den kan ikke betales med guld fra Ofir, med de dyreste smykkesten eller safirer.17Man kan ikke bytte sig til den for skåle af guld eller for det fineste krystal.18Visdom er mere værd end flotte koraller og kostbare perler.19Topas fra Nubien er ikke nok, det ædleste guld hjælper ingenting.20Hvor kommer visdommen fra? Hvor er klogskabens hjemsted?21Den er skjult for både dyr og mennesker, selv himlens fugle kan ikke få øje på den.22Døden og dødsriget siger: ‚Vi har hørt et rygte om, hvor den findes.’23Men kun Gud kender vejen derhen, han alene ved, hvor den findes,24for han skuer ud over jorden, han ser alt, hvad der sker under himlen.25Han satte grænser for vindens styrke og afmålte mængden af vand i havet.26Han fastsatte de naturlove, der styrer regnen og tordenvejret.27Derefter så han på visdommen og undersøgte den nøje. Han vurderede den omhyggeligt og fastsatte dens værdi.28Til sidst sagde han til mennesket: ‚Hør godt efter! Visdom er at have ærefrygt for Herren. Klogskab er at tage afstand fra det onde.’ ”
1Es hat das Silber seine Gänge und das Gold seinen Ort, wo man es läutert.2Eisen bringt man aus der Erde, und aus dem Gestein schmilzt man Kupfer.3Man macht der Finsternis ein Ende, und bis ins Letzte erforscht man das Gestein, das im Dunkel tief verborgen liegt.4Man gräbt einen Schacht fern von da, wo man wohnt; vergessen, ohne Halt für den Fuß, hängen und schweben sie, fern von den Menschen.5Man zerwühlt wie Feuer unten die Erde, auf der doch oben das Brot wächst.6Man findet Saphir in ihrem Gestein, und es birgt Goldstaub.7Den Steig dahin hat kein Geier erkannt und kein Falkenauge gesehen.8Das stolze Wild hat ihn nicht betreten, und kein Löwe ist darauf gegangen.9Auch legt man die Hand an die Felsen und gräbt die Berge von Grund aus um.10Man bricht Stollen durch die Felsen, und alles, was kostbar ist, sieht das Auge.11Man wehrt dem Tröpfeln des Wassers und bringt, was verborgen ist, ans Licht.12Wo will man aber die Weisheit finden? Und wo ist die Stätte der Einsicht?13Niemand weiß, was sie wert ist, und sie wird nicht gefunden im Lande der Lebendigen.14Die Tiefe spricht: »In mir ist sie nicht«; und das Meer spricht: »Bei mir ist sie auch nicht.«15Man kann nicht Gold für sie geben noch Silber darwägen, sie zu bezahlen. (Ord 3,13)16Sie kann mit Gold aus Ofir nicht aufgewogen werden, nicht mit kostbarem Onyx und Saphir.17Gold und edles Glas kann man ihr nicht gleichachten noch sie eintauschen um güldnes Kleinod.18Korallen und Kristall achtet man gegen sie nicht; ein Beutel voll Weisheit ist mehr wert als Perlen.19Topas aus Kusch wird ihr nicht gleichgeschätzt, und das reinste Gold wiegt sie nicht auf.20Woher kommt denn die Weisheit? Und wo ist die Stätte der Einsicht?21Sie ist verhüllt vor den Augen aller Lebendigen, auch verborgen den Vögeln unter dem Himmel.22Der Abgrund und der Tod sprechen: »Wir haben mit unsern Ohren nur ein Gerücht von ihr gehört.«23Gott weiß den Weg zu ihr, er allein kennt ihre Stätte. (Ord 8,22)24Denn er sieht die Enden der Erde und schaut alles, was unter dem Himmel ist.25Als er dem Wind sein Gewicht gegeben und dem Wasser sein Maß gesetzt,26als er dem Regen ein Gesetz gegeben hat und dem Blitz und Donner den Weg:27Damals schon sah er sie und verkündigte sie, bereitete sie und ergründete sie28und sprach zum Menschen: Siehe, die Furcht des Herrn, das ist Weisheit, und meiden das Böse, das ist Einsicht. (Salm 111,10; Ord 1,7)